Billeder fra en uge med familiebesøg

Jeg har ikke mange ord for tiden, da jeg den seneste halvanden uges tid har rejst rundt i Danmark og selv haft besøg af familie fra nær og fjern. Efter en lang speciale periode har jeg i den grad trængt til at lade op på familiefronten og mærke, hvordan den slags relationer bliver stærkere af tid. De kræver investeringer, som i den grad er vigtige at huske.

Min opfordring i dag er derfor at huske, at du får plejet din familie – hvad enten den er biologisk, sammensat, selvvalgt eller noget helt andet. Det vigtigste er, at den gør dig glad.

Et par hyggelige billeder kan det blive til fra ugens løb, hvor jeg blandt andet har nydt et indisk festmåltid i Kødbyen, set solnedgang på papirøen og har drukket champagne med udsigt til jyske bølger og bakker.

Jeg håber, alle får en dejlig mandag!

img_0544img_0336dk3img_0049img_0115img_0227

bloglovin_annawarrington
   

Du er tyk, fordi du spiser for meget

Tykke mennesker er tykke, fordi de spiser for meget. De spiser hele tiden, og de kunne jo bare lade vær. Så det er ikke andres opgave at betale (noget som helst) for dem, da de jo bare kan lade vær med at spise mere. Den slags ‘argumenter’ (det får altså et par gåseøjne, for de er sgu ikke argumenter, men påstande) ser man desværre igen og igen poppe op i medierne. Er det fordi, det sikrer en fængende overskrift? Fordi det får folk til at sprutte i kaffekoppen af forargelse, eller hvad er det?

Uden at starten en diskussion om, at rygere, faldskærmsudøvere eller brandmænd vist også er i en risikogruppe eller to, eller en debat om hele vores velfærdssystem og rimeligheden af dette, så vil jeg gerne sige noget. Jeg blev nemlig decideret ked af det, da jeg igen læste en klumme, som brugte ovenstående påstande.

Min mening er, at selv hvis du spiser kage til morgenmad de næste tre uger, så er det ikke noget, som andre kan eller skal blande sig i. Du kan ikke se på nogen, hvordan deres helbred er. Heller ikke hvis du observerer dem spise en hel pizza eller løbe en hel marathon – du ved ikke en skid om, hvordan den person har det fysisk eller psykisk, eller hvordan den person spiser/bevæger sig til dagligt. Og selv hvis du gjorde, så er det stadig ikke din opgave, at lære den person noget om han eller hendes eget helbred – mindre du er personens læge, den allernærmeste pårørende (med en oprigtig bekymring) eller hvis personen selv har spurgt om din mening.

fullsizerenderkkk

Berlingske bragte for et par dage siden en klumme fra en professor, der mente, at de tykke bare kunne stoppe med at spise, så de fortjente ikke skattekroner – jeg forsimpler en hel del, men læs selv hans ord HER. Det bragte (heldigvis) andre til tasterne, der kunne nuancere debatten lidt. Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab har skrevet lidt om, hvordan selvdisciplin og straf ikke gør en skid ved den overvægt, som rigtig mange danskere hver dag kæmper med. Hendes klumme kan du læse HER.

bloglovin_annawarrington
   

Salted Caramel is lavet på nitrogen

I dag har jeg smagt is, der er lavet på flydende nitrogen, hvilket var noget af en sjov oplevelse. Selve isen bliver frisklavet for øjnene af dig i den fineste lille butik på Jægersborggade på Nørrebro, hvor smagen salted caramel blev nydt af min fars kone og jeg på en gåtur her i eftermiddag. Jeg har besøg hele ugen af min Candadiske familie, så de hjælper mig i den grad med at udforske forskellige steder af byen. Og i den forbindelse kan det særligt anbefales med sådan en lille fredagsis, hvis du er på de kanter i København.

Læs også ‘Turist i København for under 100 kr‘ eller ‘Gør Danmark større’

screen-shot-2017-08-18-at-5-27-24-pm

bloglovin_annawarrington

Gør Danmark større!

Reklame/ Jeg er blevet nyforelsket i København igen. Det har taget lidt tid med op og nedture, som alle slags relationer jo har, men nu mærker jeg igen de der sommerfugle i maven, når jeg cykler over søerne. Jeg har ellers altid haft det lidt ambivalent med Danmark forstået på den måde, at jeg altid har været meget bevidst om, hvor sindssygt heldig jeg var (og er) over at være født og opvokset i Danmark. Men samtidig har jeg ligeså længe, jeg overhovedet kan huske haft en udlængsel mod andre lande. Jeg har altid vidst, jeg ikke ville blive boende i Danmark.

Så hvordan kombinerer man lige en stor kærlighed til det nære med en stor appetit på det fjerne? Personligt har jeg altid rejst meget og jeg boede som bekendt det meste af 2016 i New York, hvilket jeg elskede. Det var ikke helt nemt at komme hjem til Danmark igen, men jeg har øvet mig, og nu er kærligheden til Danmark vendt tilbage for fuld skrue – blandt andet fordi jeg er blevet langt bedre til at gå på eventyr herhjemme.

Jeg har måske heller ikke det mest danske navn, hvilket jeg har fået fra min far, der er fra Canada. Hele den side af familien bor på den anden side af Atlanten, men vi ses stadig tit. I denne uge har jeg eksempelvis besøg af min bror, min far og hans kone, hvor vi sammen går på (gen)opdagelse i København udforsker nogle af de skønne oaser, som byen har at byde på. Kort sagt: vær turist i din egen by. Dét råd vil jeg gerne give videre til dig, uanset hvor du bor i landet eller i verden. Det er nemlig sådan, jeg mener, vi gør Danmark større.

dk1

dk2

dk3

Har du også en god idé til, hvordan vi kan gøre Danmark (og resten af Europa) til et endnu bedre sted at leve? Eller kan du komme i tanke om noget, som de gør virkelig godt i et andet EU-land, og hvor vi kan lære noget herhjemme?

Så kan du hoppe ind på Gør Danmark Større og dele din idé enten direkte eller ved at bruge hashtagget #gørdanmarkstørre på dine egne sociale medier. Projektet er startet af Europa-Nævnet og Radikale Venstre, som har lovet at gøre deres bedste for at lytte til de mange online forslag til, hvordan Danmark bliver et rarere sted at være for alle. Er der nogle super gode idéer, vil de blive delt på projektets officielle kanaler og taget med ind i Folketinget.

Jeg håber, der kan komme nogle gode idéer og debatter ud af det projekt, hvilket er derfor jeg har sagt ja til at støtte op omkring det. Måske fordi jeg altid selv har befundet mig lidt i et limbo mellem det fjerne og det nære, så det ligger mig meget på sinde at samle de to elementer. Du kan læse lidt mere om min idé, der handler om at øve sig i at være turist i egen by lige HER.

bloglovin_annawarrington

Kan jeg egentlig noget? Nydannede tanker

Nu har du læst i 100 år, du er færdig og værsgo: her er den virkelige verden. Pas på dig selv, hej hej! Sådan kan det godt føles, når man har afleveret sit speciale og afventer en karakter, synes jeg.

Min morgenkaffe og skyr med gryn og frugt blev i morges skyllet ned med nogle nyuddannede tanker, der er en smule forvirrede for tiden. Jeg er gået i gang med jobsøgningen, selvom jeg naturligvis lige skal have mit endelige eksamensbevis og officielt afsluttes fra uni, og det er noget af en mundfuld. Nogle dage føler jeg mig ganske klædt på til arbejdsmarkedet, og jeg glæder mig til alle de nye og spændende opgaver, der venter mig i fremtiden. Andre dage føler jeg mig derimod fuldstændig sat af sporet, hvor det virker meget usandsynligt, at jeg nogensinde får et job.

Tanker såsom; ‘Men kan jeg egentlig noget?’ kan godt snige sig ind, hvilket jeg er sikker på er helt normalt, når man forlader de trygge, tykke murer fra universitet, hvor man lige havde forstået arbejdsgangen, kravene m.m. Det store arbejdsmarked byder på mange muligheder, men også begrænsninger i forhold til hvor der slås stillinger op og hvornår, hvor man skal ud og konkurrere med andre, der for længst har forladt studielivet og efterhånden har årevis af erfaring. Sådan føles det i hvert fald til tider.

Mon der er andre nyuddannede, der har disse noget forvirrede tanker ind i mellem?

Læs også ‘Hvor søger jeg job?’ eller ‘At vælge profilbillede til LinkedIn’

madmad

   

At svare positivt på online kommentarer

Hvordan svarer man, når fremmede mennesker giver deres (negative) mening til kende i et kommentarfelt online? Personligt har jeg tænkt meget over, hvordan jeg svarer på kommentarer her på bloggen eller på Instagram.

Mit blogindlæg i går var ment som en neutral inspiration til andre, hvis de skal være gæst til bryllupper eller andre store fester, så jeg viste mit (synes jeg) fine look til min venindes bryllup. Her tog jeg fejl. Mit look var åbenbart langt fra neutralt, for jeg blev det 4. mest kommenterede blogindlæg på Bloggers Delight, og min Instagram var glødende med kommentarer.

Så lad mig lige slå fast: Nej, kjolen er ikke hvid. Farven snyder givetvis lidt på billedet, men den er creme/beige og på billeder med bruden (og andre) er den tydeligvis langt fra hvid. Den har efterhånden været på til en hel del bryllupper på både min og på min venindes krop, hvor der aldrig har været nogle upassende situationer eller akavethed med bruden(e) eller andre gæster.

Du må selvfølgelig gerne mene, at kjolen er grim. Det er jo bare smag og behag. Du må egentlig også gerne mene, at jeg er grim i kjolen, eller at jeg bryder med alverdens traditioner og regler om etikette. Jeg bliver ikke såret på min person eller min selvtillid, og jeg svarer altid på alle kommentarer i en pæn tone, for det har jeg et klart princip om at gøre, når jeg bevæger mig online.

Jeg ved, at der ofte er debatter om tonen online, hvor semi-offentlige personer (såsom bloggere/instagrammere) forsvarer at besvare kommentarer i samme tone, som de er givet, og jeg er helt enig i, at ingen har ret til at svine andre til – offline eller online. Men personligt har jeg det bare bedst med, hvis jeg altid svarer tilbage i en positiv tone. Nu skal jeg ikke kunne sige, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg fik deciderede trusler eller på anden vis ekstremt ubehagelige beskeder, men det er jeg heldigvis slet ikke kendt nok til – det er i hvert fald ikke sket (heldigvis).

Men jeg mener grundlæggende, at det er helt okay både at have og tilkendegive sin egen mening. Der er naturligvis nogle måder, der er lidt pænere at sige tingene på, men grundlæggende sårer det mig ikke personligt, hvis andre har en negativ mening om mig online. Og som sagt gør jeg en dyd ud af, altid at lytte til hvad end der bliver skrevet og svare tilbage i en positiv tone, for det har jeg det bedst med at gøre. Så må personen i den anden ende gerne sidde tilbage med negativitet, men jeg har bevaret min positivitet.

fullsizerender-3

bloglovin_annawarrington

Mit look til min venindes bryllup

At være gæst til et bryllup er noget ganske særligt. Det er en ære, en fornøjelse og en potentiel tøjkrise på én og samme tid. Jeg valgte at låne min gode venindes smukke cremefarvede kjole med tynde stropper og fine blonder, da jeg i lørdags var gæst ved min anden venindes eventyr-bryllup (det kan du se billeder fra HER).

bbb

Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks

Mangler du selv lidt inspiration, hvis du skal til et bryllup indenfor nærmeste fremtid, og kan du lide mit look, så har jeg herunder fundet et par lange, lette kjoler i enkle designs og sarte farver, som forhåbentlig kan inspirere dit gæste-look.

picmonkey-collagejjj

1.Sart rosa kjole med halterneck 2. Off-shoulder rosa kjole. 3. Lys tætsiddende kjole med broderinger. 4. Enkel kjole med empiresnit i taljen

bloglovin_annawarrington

Min venindes eventyr-bryllup!

Den første i gymnasieflokken af veninder blev gift i går. Det var simpelthen så fantastisk en oplevelse at få lov til at dele så stor en dag med min veninde, hendes mand og deres familier. De havde hver især den største kærlighed til både hinanden, men også deres nu fælles familie, der bare lyste ud af dem hele dagen.

Vi var en flok damer fra gymnasiet, der alle havde iført os vores fineste kjoler og vores gladeste smil, så vi kunne fejre dagen med dem. Brylluppet var intet mindre end et eventyr-bryllup med styr på alle detaljer, dejlig mad, lækker vin og de smukkeste omgivelser nord for København.

Jeg har fået lov af bruden til at dele lidt stemningsbilleder online, for jeg synes, det ville være synd, hvis ikke andre også kunne inspireres og glædes lidt af den dejlige dag. Der er rigtig mange bryllupper lige for tiden, det hedder vist wedding-season på sociale medier (?), har jeg læst. Uanset hvordan man vælger at holde sit bryllup, eller om man overhovedet vælger at blive gift, er altid en stor dag, når man får lov til at være med til to menneskers fest, når de har valgt hinanden.

b2

b1

b5

b3

b4

b6

bloglovin_annawarrington
   

Festplanlægning på budget #pynt

Jeg skal holde en kandidatfest med en veninde, så vi skal i gang med det famøse projekt at planlægge en fest. Og hvordan starter man lige med sådan et projekt? Det bedste tip imod at tage munden for fuld, blive stresset eller gøre noget for dyrt/besværligt er nok at alliere sig med en anden. Uanset hvilken type fest du vil holde, om det er en familiefødselsdag eller et stort bryllup, er det dumt at stå med opgaven helt alene.

Der er kun et par uger til vores fest, og min veninde og jeg vil gerne gøre det afslappet, men stadig give vores venner en god aften i anledning af, at vi begge er blevet færdige på vores uddannelser.

For at give vores erfaringer videre, vil jeg i en række indlæg skrive lidt tips og tricks til festplanlægning på budget, så du måske også kan få inspiration til din næste fest – uanset anledning. Måske er det bare fredag, og du vil have gang i gaden?

Vi startede med at droppe et bestemt tema og bare gå all in på god gammeldags fest. Jeg skriver nærmere om mad, drikke og gæsteliste en anden gang, for i dette indlæg skal det handle om pynt. Det behøver nemlig ikke koste en formue at gøre en helt almindelig Københavner-lejlighed til en festlig omgang. Nu hvor jeg kigger på billedet, ligner det mest af alt en børnefødselsdag, men vi kan godt li masser af farver, og så længe der er lækre snacks og vellavede drinks, så er farverne på ballonerne nok ikke det vigtigste…

For lige under 200 kr i Tiger-butikken fik vi købt følgende:

– 4 store skåle ’snack attack’ til popcorn og chips

– Balloner

– Et spil beer pong, der skal stå for underholdningen i soveværelset, hvis folk ikke vil danse/snakke i stuen

– To store balloner, som man kan skrive beskeder på

– Shotglas (vigtigt)

– Sugerør (aldrig vigtigt, men obligatorisk at have)

– Isterningeposer (bestemt vigtigt)

– Servietter

party

Læs også ‘De bedste snacks til fest – stor guide’ eller ‘Fødselsdag der ville gøre Bree van de Kamp jaloux’

bloglovin_annawarrington

Byg selv sandwich med laks og speltbrød

Der er noget hyggeligt over mad, der kan laves ved bordet. Uanset om du spiser alene, med en veninde eller med en helt flok venner, så er ‘byg din egen mad’ bare hyggeligt, efter min mening. Det behøver ikke altid være super fancy, og du behøver ikke stå at snitte friske grøntsager i papirtynde strimler hver gang. Du kan faktisk også bare servere sandwich. Bum. Så er hyggen reddet, alle bliver mætte, og det smager jo også virkelig dejligt.

Sandwich passer muligvis bedre til en frokostaftale i solen, hvor i tager en picnickurv med i parken, men du kan også sagtens gøre det mere aftenvenligt ved eksempelvis at grille nogle peberfrugter og/eller auberginer, som udgør et lunt element i sandwichen.

En af mine egne favoritter er en laksesandwich med hjemmelavet avocadocreme (to avocadoer most sammen med saften fra en halv citron, salt og peber, en spiseskefuld skyr/creme fraiche og en smule hvidløg), samt friske salatblade, rødløg og agurk. Ikke det helt store, men ganske lækkert.

Jeg plejer at hoppe forbi min yndlingsbager ved Nørreport, som kun har økologiske varer, et stort glutenfrit udvalg og det lækreste brød med speltmel, som min mave ikke brokker sig over. Det koster vist 25 kr eller noget i den stil og er stort nok til, at kunne lave en hel del sandwich. Du kan naturligvis bare bruge det brød, du selv har lyst til.

Næste gang solen skinner, vil jeg i hvert fald opfordre dig til at lave nogle lækre byg selv sandwich, finde nogle gode venner og indtage dagens frokost eller aftensmad på en græsplæne et sted i landet. Velbekomme.

Læs også ‘Jeg er begyndt at spise gluten igen’ eller ‘Hvad jeg gør, når maven driller’

sandwich

sandwich2

Jeg øver mig i at sige nej

Jeg har sindssygt svært ved at sige nej. Og jeg bliver virkelig sur på mig selv, når det igen igen er sket, at jeg har booket for mange aftaler, telefonopkald og vennetjenester ind i kalenderen. Desværre hjælper mine gode intentioner ikke ret meget, for jeg er bare virkelig dårlig til at sige nej.

Det har fået mig til at tænke over, hvad der virker så farligt ved at sige, at det kan man ikke. Hvad er jeg (og andre ikke-nej sigere) bange for? Det er egentlig fjollet, for jeg ved jo godt, at jeg kun kan være noget for andre, hvis jeg lader mine egne batterier op, og jeg har ofte brug for at se en film eller gå en tur i solen helt alene.

Så hvorfor søren er det så svært at gøre? Er det fordi, jeg er bange for, at andre ikke kan li mig, hvis jeg siger nej? Det tror jeg ærlig talt ikke. Jeg hviler fint i mig selv, min værdi som menneske og min kunnen overfor både mig selv, mine nærmeste og andre mennesker. Måske er det en tidsoptimist kombineret med gerne at ville være noget for andre?

Uanset er det en dårlig vane, som er vigtig at være opmærksom på. Både for mig og for andre. Det er nemlig vigtigt, at man har tid til at tulle rundt uden formål, at man kan gå en tur med musik i ørerne eller bare sætte sig på græsset i solen en eftermiddag. Hvis man ikke sørger for at lade sig selv op, så kan man nemlig ikke være noget for andre, uanset hvor meget man end prøver.

signej

bloglovin_annawarrington