Hvordan får du det hele til at hænge sammen?

Fuldtidsdage hos en NGO, fuldtidsstudie, deltids skribentarbejde og en blog, der altsammen skal passe sammen i en hverdag, hvor der også skal være plads til et socialt liv, søvn og træning ind i mellem. Hvordan får du det til at hænge sammen?

Det er et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet. Det sjove er, at jeg ikke har reflekteret frygteligt meget over det. Jeg ved ikke, om det er normalt, men jeg gør det jo bare? Ligesom en mor med to børn, der formår at få aftensmad på bordet hver dag, mens hun passer sit arbejde, får set sine veninder og har frisk neglelak på. Det gør hun bare.

Så… Hvordan får jeg det rent praktisk til at hænge sammen? Der er to svar: benhård planlægning og smørbløde nedsatte forventninger. Det er nemlig en utopi at tro, at man kan det hele på samme tid.

Jeg kan ikke præstere 100% alle steder, og det er faktisk helt okay. Dernæst er det også en erkendelse af, at jeg selv har valgt at gøre det på denne her måde, hvor jeg fortsætter min uddannelse på fuldt blus samtidig med, jeg får erfaring fra udlandet hos både UN Women og nu organisationen PeaceWomen. Det betyder, at jeg må planlægge mine uger ret stramt, hvor der ofte står ’studie-tid’ i kalenderen fra 18-21 efter at have lavet researchopgaver på kontoret fra 9-18. Men sådan er det bare. Det giver mig friheden til at slappe af på andre dage, så jeg også får nydt den fantastiske by, som jeg har været så heldig at få lov til at bo i.

Læs også ‘Hvad laver jeg i New York?’

14794016_10210833801022418_720843664_n-1

Hvad med dig? Hvordan får du det til at hænge sammen i hverdagen?

bloglovin_annawarrington
   

Kom i gang med træning (igen!)

Mangler du et kærligt spark bagi? Det gør jeg, når jeg kommer hjem til Danmark igen (om 2 uger!). Jeg har ærlig talt ikke sat min træning særlig højt på prioriteringslisten her i New York, da jeg har haft andre ting, der fyldte i hverdagen.

Det er ikke nogen undskyldning, så det udtryk vil jeg heller ikke bruge, da det klinger umådelig negativt. Jeg har såmænd blot bevidst taget et aktivt valg, om her i New York at bruge min tid på arbejde og sociale relationer, samt på at pleje min krop, der har døjet med både stres, vægttab og øgede smerter. 

Produktet i dette indlæg er sponseret

Jeg er helt sikkert hverken den første eller den sidste, der er kommet lidt ude af form og derfor mangler ny motivation til at komme i gang med træning igen. Personlig træner, blogger og  generelt ret så sej dame Selina Visbech har lanceret et forløb, hun kalder ‘Selinas bodyguide‘, som jeg har fået muligheden for at teste her til bloggen. Jeg har altså ikke modtaget betaling, men jeg har fået sponseret en online kost og træningsplan i form af hendes bodyguide, som jeg har læst igennem for at kunne skrive om her på bloggen, hvis nu andre (ligesom jeg) kunne bruge lidt ny inspiration på den front.

Kostplanen er overskuelig og simpelt sat, så der er ikke for meget hokus pokus. Har du svært ved selv at finde en struktur på sunde vaner, så har hun altså her stort set gjort arbejdet for dig. Der er både opskrifter, indkøbslister og madplaner, så det bliver ikke ret meget nemmere, hvis din hverdag liiige trænger til et lidt sundere løft.

Bodyguiden giver dig også et helkropstræningsprogram med en masse øvelser, som du kan lave hjemme i stuen, eller hvor du befinder dig. Det er low impact styrketræning, hvor du ikke skal bruge en masse rekvisitter, men det er også inspiration til bevægelser, du sagtens kan tage med og bruge i et træningscenter med vægte, hvis du vil have noget mere modstand på. Jeg kendte en del af øvelserne i forvejen, men det er altid rart at have en form for plan, når man lægger sig til rette på gulvet derhjemme eller i centeret, så jeg har nydt at læse planen for at få ny inspiration til min næste træning i København.

Læs også ’10 spørgsmål du bør stille din personlige træner’

14724035_10210820605212531_444340218_o

Mit tøj er sponseret af Hummel. Find de fine tights HER og den seamleass top HER (affiliate)

bloglovin_annawarrington

Luksus chokoladekage på en almindelig tirsdag

Det er tirsdag, og der er intet særligt ved denne dag. Men hvorfor egentlig ikke nyde et stykke fantastisk chokoladekage, mens du holder en lille pause fra pligter, arbejde og hvad du ellers skal?

I dag besluttede mine kollegaer og jeg, at det var tid til en pause. Alle lukkede deres computere, vi lavede en stor kande te og alle smed et par dollars i en fælles pulje, så vi kunne købe en over the top luksus chokoladekage.

Er det smart at gøre hver dag? Nej, naturligvis ikke. Din krop har bedre af kylling og broccoli, dit arbejde har bedre af effektive timer og dit dankort vil helst ikke bruges. Men nogle dage har dit humør bare bedre af, at du køber den skide kage.

Læs også ‘December uden dårlig samvittighed’

15401255_10211324662173640_1098292580_n

Læs også ‘Presset til at spise kage?’

bloglovin_annawarrington
   

Ugen på bloggen

Hvad er der sket den sidste uge på bloggen? Jeg synes, det er hamrende hyggeligt, at der er nogen, der har lyst til at følge med på mit lille online univers. Jeg nyder også selv at følge med hos andre, men nogle gange glipper tiden, overskuddet eller lysten til at læse blogs. Derfor er det ind i mellem rart med en lille opsamling, så det vil nu være en ugentlig begivenhed her bloggen.

Fremfor ‘hovedet på blokken’, der klinger rimelig negativt, kommer her ‘ugen på bloggen’, hvor du kan dykke ned i den sidste uges indlæg, hvis du ikke lige fik tid (eller gad) læse dem i løbet af ugen.

picmonkey-collageuge

Kurver lyver på Instagram

Et indlæg om hvor nemt og hurtigt du kan snyde dig fra flade til meget runde baller (og omvendt mave!)

Wannabe Ferrero Roche kugler

En repost af en hamrende lækker chokolade opskrift (værd at lave!)

‘Se mig, Se mig’ Er det ok, jeg brækker mig? 

Et indlæg om at have lyst til at slette alle billeder, jeg nogensinde har taget (og delt) af mig selv…

Vi mangler da hvide mænd i toppen!

Et politisk indlæg hvor jeg stiller spørgsmålstegn ved den nye regerings mangel på kvinder i toppen

December uden dårlig samvittighed

Et indlæg om at tage det helt roligt og trække vejret ned i maven resten af  den hyggelige julemåned

Når jeg bliver usikker på mine evner

Et indlæg om at tvivle på sig selv som studerende og have (lidt for mange) overspringshandlinger under eksamensskrivning

Hvordan kommer jeg mentalt hjem?

Et personligt indlæg om at føle sig lidt fortabt i alt det her med at rejse fra New York til Nørrebro igen

15300604_10211306055348481_2090468190_n Tak fordi du læser med!

bloglovin_annawarrington

Personligt indlæg: Hvordan kommer jeg mentalt hjem?

Om to en halv uge er det juleaften, og jeg er tilbage i Danmark. Jeg sidder omkring et spisebord med min familie, spiser, snakker og kigger rundt på de omgivelser, jeg har set så mange gange før. I skrivende stund sidder jeg midt i New Yorks travle gader på en Starbucks, hvor jeg kan se bylivet summe udenfor.

Jeg ved fysisk godt, hvordan jeg kommer hjem. Det er noget med aerodynamik, et stort fly og en masse trætte kilometer i luften. Men hvordan kommer jeg mentalt hjem? Er der nogen, der kan fortælle mig det?

Det ligger ikke til min personlighed at være hverken særlig sensitiv eller specielt dramatisk overfor forandringer, men jeg har svært ved at forstå, at jeg mentalt skal hjem igen. Jeg har skønne mennesker, der venter i Danmark. Jeg har et speciale, der skal skrives, og jeg finder sikkert en masse sjove projekter at gå i krig med. Det skal nok gå. 

Jeg ved også, at der er rigtig mange, som har taget et halvt eller helt år i udlandet i forbindelse med studie og arbejde, og de kommer jo alle hjem til Danmark igen, hvor de får en hverdag op at køre ganske hurtigt. Så det sker helt sikkert også for mig. Lige nu kan jeg bare ikke slippe fornemmelsen af, at jeg får virkelig svært ved mentalt at komme hjem.

Nu har jeg jo to gange forlænget mit ophold her i det store æble, og selvom det snart er helt slut for denne gang, så er der noget, der siger mig, at det alligevel ikke bliver definitivt farvel, men nærmere et forlænget ‘på gensyn’ til New York

Læs også ’snart færdigudannet: hvad så nu?’

15300604_10211306055348481_2090468190_n

Har du stået i en lignende situation? Hvordan havde du det, da du skulle hjem igen?

bloglovin_annawarrington

“Se mig, se mig” Er det ok, jeg brækker mig?

Hvor mange billeder af dig selv, har du på din telefon? Hvis jeg stopper de første 100 mennesker på gaden, som er under lad os sige 35, og beder dem række mig deres telefoner, hvor mange billeder tror du så, jeg vil finde af dem selv?

Nogle gange har jeg ærlig talt lyst til at brække mig over “se mig, se mig” kulturen, der så lystigt hersker. Vi skal allesammen præstere hele tiden, mens vi ser fantastiske ud, og vi skal sørme sørge for, at alle andre glor på os, mens vi gør det. Også selvom det bare er tirsdag. Frem med det kamera!

Jeg er jo selv absolut skyldig i ovenstående. Det er typisk sjældent, man åbner sin egen Facebook eller Instagram side for at kigge (stalking er bare sjovere hos andre), men det gjorde jeg i dag. Og hold nu op, hvor er jeg egentlig irriterende. Jeg blev træt af at kigge på mit eget ansigt efter ca. 10 sekunder.

På den ene side elsker jeg dagligt at dele min hverdag og at følge med hos andre, hvor sociale medier og blogs kan være inspirerende, informative og hyggelige på samme tid. På den anden side får jeg jævnligt en stor trang til at slippe det overfladiske element og bare slette alle billeder, der ligger af mig selv online.

Mon jeg er den eneste, der har et ambivalent forhold til selvpromovering på sociale medier?

Læs også ‘kurver lyver på Instagram’

15319559_10211298470318860_1646733262_n

‘Se mig’ er naturligvis ikke særlig præcist, når jeg beskriver en ‘kultur’, men jeg håber, meningen med indlægget når frem. Og jeg hører gerne fra andre, der måske mener det helt modsatte? Er det bare mig, der er ved at blive gammel?

bloglovin_annawarrington
   

December uden dårlig samvittighed

“Kombinationen af sukker, selvhad og transfedtsyrer er virkelig usundt. Æbleskiver i sig selv er faktisk ret uskadelige”. Citatet stammer fra skønne og livskloge kvinde Hella Joof, der har formuleret 24 juleregler til Berlingske (artiklen finder du HER).

December er som bekendt højtiden for dårlig samvittighed. Vi har allesammen dårlig samvittighed over de kalorier, vi spiser, men også over de kalorier, vi siger nej tak til. Vi har dårlig samvittighed over de gaver, vi køber, men også over de gaver, vi ikke køber. Dårlig samvittighed hele vejen rundt. Nej tak!

Citatet overfor rammer hovedet på sømmet i forhold til maden i december, hvis du spørger mig. Ordene er så banale og fantastiske, at de rammer lige i hjertet på stort set alle, der læser dem, vil jeg vove at påstå. De 24 regler for December handler ikke kun om mad, men også om, hvordan vi skal huske at tale pænt og postivt til andre og til os selv. Og Hella taler her ikke i pladderromantiske vendinger eller i paradoksale sætninger, der inkluderer både slankeråd og kageopskrifter, som vi kender det fra damebladsagtige ‘elsk dig selv’ artikler.

Julen er tiden, hvor mange familiekriser, sorger og frustrationer over livet, finder vej til overfladen. Hella kan minde os om, at hvis vi møder os selv, vores omverden og andre mennesker med et kærligt og humoristisk smil (og et kram eller to), så går det hele lidt nemmere.

Sidste år skrev jeg, ‘jeg orker ikke sund jul ræset’, men i år giver jeg ordet til Hella og de 24 råd, som jeg kun kan anbefale dig at gå ind og læse. Det er sjove, rammende og hyggelige anbefalinger, såsom at sidde med nissehue i bussen (eller bare bruge humor på de grå dage) og købe julekagerne, hvis du ikke selv magter at bage dem. Så længe du nyder dem.

15209071_10211205447273342_888083587_n

Billedet er fra da jeg stod på skøjter i Bryant Park i julelysenes skær i sidste uge. Se mere i den første video; ‘jul i New York’

a65ef080-1fe8-4b3b-b62b-8dd8165e6acd_zps045fdd89

Opskrift på dadelkuglerne med de fine guldkugler finder du HER.

bloglovin_annawarrington

Når jeg bliver usikker på mine evner…

Jeg sidder og stirrer på computeren. Min(e) deadline(s) rykker tættere og tættere på, men der kommer ingen kloge ord ud af mine fingre. Kender du det?

Der sker nemlig det, at når jeg bliver usikker på mine evner, så begynder mine hænder pludselig at svede, mit hjerte begynder at banke en anelse hurtige og jeg får billeder i hovedet af, at jeg ikke består min eksamen, aldrig får et job og i øvrigt nok er ret dum. Og doven er jeg også, nu vi er i gang med at være irrationelt selvkritiske.

Derefter efter finder jeg som regel ud af, at jeg nok burde lave en kop kaffe. Jeg mener, det er nok fordi, jeg ikke har en kop kaffe ved siden af mig, at de fjollede tanker kommer, og min(e) opgave(r) ikke bliver skrevet. Ikke?

I køkkenet kan jeg passende lige tage opvasken, mens vandet koger til kaffen. Det handler om nemlig at være praktisk og om at udnytte sin tid mest effektivt, har jeg læst et sted.

Kaffen er nu (lettere forsinket) placeret ved siden af mig, og opvasken er taget. Igen er det som om, mine fingre ikke helt vil finde de rigtige taster. Kom nu. Hvor svært kan det være? Du forstår jo godt pensum, gør du ikke? Så skriv dog noget klogt. Du skulle forestille at være sådan en akademiker-type, ikke? Så kan en enkelt eksamen sgu da ikke være så svær.

Ligeså snart noget er vigtigt for os, er det som om, det bliver sværere at få opgaven løst. Det samme sker i hvert fald for mig, når jeg skal skrive en ansøgning eller en eksamen, som jeg faktisk gerne vil præstere i.

Kald det gammeldags præstationsangst, kald det dovenskab eller kald det hvad du vil, men nu skal mit blogindlæg slutte. Jeg har nemlig en deadline. Ups.

15310390_10211280098219569_988385262_n

Altså lige efter jeg har lavet en kop kaffe og fundet dette pæne billede… Af en kop kaffe.

Læs også mit ret populære indlæg fra i går; ‘kurver lyver på Instagram’ eller ‘10 blogindlæg om eksamen’ (hvis du er også studerende og mangler en lille overspringshandling)

bloglovin_annawarrington

Kurver lyver på Instagram

Flad mave og rund bagdel eller flad bagdel og rund mave? Det er attraktivt at have en timeglas facon med runde kurver. Men det kan ændres på ca 10 sekunder, hvis du puster godt med luft ind og ud, drejer hoften en smule og måske finder lidt bedre lys eller et filter på mobilen.

Det kan være en god idé at huske på, næste gang du ser en flad mave og en veldrejet bagdel på Instagram, hvor kropsidealer hurtigt kan fordrejes af virkemidler. Det er blevet meget trendy at have kurver i form af en lille talje og en såkaldt ‘squatbutt‘, der gerne skal være så rund og fyldig som muligt, hvilket kan være utrolig svært at opnå, hvis man er født med en flad bagdel. Det kan man naturligvis træne sig til, men man kan også nemt liiige gøre sin popo lidt større og sin talje lidt mindre, når der skal tages selfies til Instagram.

Jeg siger ikke, der ikke findes super smukke og meget veldrejede kvinder på Instagram, men der findes også alverdens tips og tricks til at fremhæve det, man gerne vil. Og vi skulle jo gerne kunne lide vores eget spejlbillede i begge versioner, ikke sandt?

Læs også ‘det er okay at have en lille røv’

insta

Og ja, jeg har taget billederne på badeværelset på kontoret, fordi jeg opdagede, hvor forskellig min krop kunne se ud i spejlet. Når man får en idé til et blogindlæg, så er det jo med at slå til! Men hey, har vi ikke alle taget et billede af os selv på et badeværelse?

Læs også ‘ansvar og manipulation på sociale medier’

 

 

bloglovin_annawarrington
   

Wannabe Ferrero Roche kugler (repost)

Jeg har lyst til chokolade i dag. I New York regner det nemlig. Og det betyder, at jeg er lækkersulten. Om det er muligt, at der er en kausal sammenhæng mellem vejret og min trang til chokolade, behøver vi ikke stille spørgsmålstegn ved.

Nu kan jeg jo få stort set alle slags chokolade ved ethvert gadehjørne, men havde jeg tid og overskud, så var jeg gået i køkkenet og havde lavet nogle lækre og lidt sundere snacks. Eksempelvis synes jeg, at denne opskrift på wannabe ferrero roche kugler fortjener et repost. De er nemlig hamrende lækre, svampede og meget fyldige i deres chokolade smag! Så har du, ligesom jeg, trang til chokolade i dag, så kan du hoppe i køkkenet og trille nogle kugler..

Opskrift indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks

12784457_10208759202198744_419111908_n-680x907

– 50 gram hasselnødder

– 3 store spsk proteinella med crunch fra Bodylab (eller brug rigtig nutella)

– 1-2 spsk ren rå kakaopulver (alt efter hvor kraftig smagen er)

– 1 lille scoop (uden top) proteinpulver med chokoladesmag

– 1 knivspids salt

– 3 spsk (uden top) havregryn

– 5-6 friske dadler

– 2 spsk vand

Start med at finthakke hasselnødderne, gerne i en blender. Tag 1/3 fra og læg i en skål. Det skal bruges til at trille dem i, når de er færdige. Tag resten af hasselnødderne og bland med salt, proteinpulver og kakaopulver. Blend havregryn helt fint til mel og tilsæt den tørre blanding. Tag nu dine dadler og blend dem til en lind masse. Bland de blendede dadler, vand og proteinella ned i den tørre blanding og ælt godt.

Prøv også: Wannabe Bounty kugler 

bloglovin_annawarrington

Vi mangler da hvide mænd i toppen!

Ja, nu bliver jeg politisk (igen). Skæld mig bare ud, men læs gerne først, hvad jeg har skrevet. Så kan vi tage en kop imaginær kaffe og snakke om tingene bagefter.

Danmark har som bekendt fået en ny regering. Den kan man mene om, hvad man vil rent politisk. Det vil jeg ikke gå nærmere ind på her, men hvad jeg i stedet vil snakke om er, hvordan der pudsigt nok er blevet plads til en masse hvide mænd i toppen. Politikken skriver eksempelvis; ‘Mændene har magten i den nye regering’.

Er det mærkværdigt? Er det nyhedsskabende? Nej, desværre ikke. Vi er så vant til at se, at topposter går tilhvide mænd over 40, så vi studser ikke over det. Havde det været en nyhed, hvis de 7 største ministerier var ledet af kvinder fra forskellige verdensdele? Hold nu op, det havde fået folk op af stolene, vil jeg æde min gamle hat på – hvis jeg altså gik med hat.

Jeg går personligt ikke ind for kvoter eller på anden vis ‘tvang’, der placerer kvinder i stillinger, de ellers ikke havde fået. Men jeg går ind for, at vi som samfund stiller spørgsmålstegn ved, om det naturlige  – det vi plejer’ nu også er naturligt. Var der virkelig ingen kvalificerede kvinder?

Det er ikke specielt repræsentativt for et samfund, hvis alle politikere ligner hinanden, har samme uddannelse og går i samme golfklub, når de er færdige med at drikke deres rødvin og snakke om topskat. Det er naturligvis karikeret sat op, og jeg anfægter ikke kompetencerne hos dem, der er blevet ministre i denne omgang. Men jeg anfægter selvfølgeligheden bag de normer, der har placeret dem i toppen.

Det handler typisk om de normer, vi tager for givet, når vi danner vores verdenssyn. Vi bliver vant til at tro, at kvinder bare ’sætter sig bagerst i bussen’  og jo har præcis de samme muligheder som mænd, hvis de ellers gad. Sådan er det ikke nødvendigvis.

Læs også: Derfor vil danske kvinder ikke til tops eller Må bloggere være politiske?

14528463_10210647671409294_1208239775_n

Her er jeg med et, synes jeg selv. ganske passende flag, der repræsenterer stort set hele verden: FN. Billedet er taget på UN Womens kontor, da jeg havde min sidste dag i praktik.

Hvad mener du om den nye regering?

bloglovin_annawarrington

Jeg ville ønske at…

Nogle gange må man gerne drømme lidt, ik? Det her er givetvis i den lette ende, så du skal lige forestille dig, at jeg har sagt ‘fred i verden’ og ‘at der aldrig sker min familie noget ondt’. Sætter vi pause på den slags, og går til den mere lette genre af drømme, så vill jeg ønske…

At Trump ikke var blevet valgt som præsident i USA

At bland selv slik fandtes i New York (de samme mærker som i DK vel at mærke)

At jeg havde en mere klar plan for, hvad jeg skal med mit liv, når jeg vender hjem fra New York

At mine eksamensopgaver ville skrive sig selv (eller at min skriveblokade ville forsvinde)

At det kun regnede om natten, så jeg ikke skulle ankomme våd og kold på arbejde

At der altid var siddepladser i metroen

At cupcakes (med ekstra frosting) var nærende og mættende morgenmad

At billig make up var ligeså holdbar som dyr make up (hej til mascara under øjnene HVER dag!)

At jeg var iført denne smukke, klassiske kjole på arbejde i dag eller denne lækre sag (reklamelink i form af affiliatelink)

At det ikke stort set altid lugtede af tis i de små (virkelig hyggelige!) gader i New Yorks gamle kvarterer

15151076_10211148718855167_1359214396_n

Hvad ville du ønske? (udover verdensfreden)