Derfor bliver du tyk i USA #2

Hvorfor bliver du tyk i USA? Der er sukker i absolut alle madvarer! Du tror måske, jeg overdriver, men prøv at tage ind i ethvert amerikansk supermarked og brug et par minutter på at læse (den ikke særlig gennemskuelige) ingrediensliste på langt de fleste varer. Der vil stå enten sukker, fructose, majssirup eller lignende i varer, du ikke anede, havde brug for sukker.

Græsk yoghurt er for kedeligt i sig selv. Det mangler sørme noget sukker! Brød? Slet ikke spiseligt uden et skud lidt sirup. Og hvad med dressing? Det smager da slet ikke nok af purløg og basilikum, hvis vi ikke smider lidt sødt ind i blandingen! Der findes naturligvis en masse helsekost osv, der ikke putter tilsat sukker i deres produkter, men almene varer er overraskende fyldt med sødme, hvor det (efter min mening) ikke hører hjemme.

I øjeblikket befinder jeg mig i Vancouver, hvor jeg besøger min far og hans side af familien. Det er givetvis ikke USA, men Canada, og alligevel har de fleste supermarkeder et imponerende udvalg af sukkerholdige varer. Jeg er jo også selv en sukkergris, der ikke går af vejen for en god omgang bland selv slik, meeeen jeg måtte alligevel se mig slået af 5 kg sirup. SÅ mange pandekager får jeg nok ikke spist på et helt liv!

sirup

Læs første del af mit bud på, hvorfor du bliver tyk i USA, lige HER

bloglovin_annawarrington
   

5 fordomme om universitet

Vi kan ligeså godt indrømme det; vi har alle fordomme. Så lad os snakke lidt om dem! Lad os få dem luftet lidt, så de ikke er helt så slemme at sige højt, næste gang en fordumsfuld tanke eller to finder vej til dig. De fleste af dem har jo ikke det store på sig, når det kommer til stykket.

Bloggeren Amalie Wessel skrev et ret så genialt indlæg her den anden dag om ‘5 fordomme om CBS’, hvilket fik mig til at trække på smilebåndet, men også tænke lidt. For der er jo bare nogle fordomme om forskellige uddannelser, der bunder i mere eller mindre halve sandheder, og som vi måske allesammen er med til at forstærke, når vi griner af jokes, der handler om netop de fordomme.

Derfor har jeg formuleret 5 fordomme om universitet, som du måske har hørt, tænkt eller snakket om?

  1. Studerende på universitet laver ikke en skid. Vi sover længe, drikker caffe latte dagen lang og går i byen så meget, som det kan lade sig gøre. Vi skal jo alligevel ikke tidligt op dagen efter…
  2. Universitetet forbereder dig ikke til den rigtige verden, men det er ikke særlig vigtigt, for de fleste af os ender alligevel ikke med at få et ‘rigtigt’ arbejde.
  3. Studerende på universitetet brokker sig ved enhver given lejlighed (selvom de får SU smidt i nakken)
  4. Universitet er mere hierakisk end militæret, så du vover ikke at tale med en professor, hvis du selv ‘bare’ er kandidatstuderende.
  5. Studerende på universitetet er arrogante og tror de er bedre end alle andre

14111933_10210312641753762_658726677_n

1 – Studerende er givetvis ikke fysisk til stede på universitetet i mere end 15 timer (cirka) om ugen, men det er ikke ensbetydende, med, at den gennemsnitlige arbejdstid fordelt på et semester kun er 15 timer (på nogle studier. Andre har flere timer, og der er også forskel på bachelor og kandidat på de fleste studier). I nogle perioder har man meget fri og kan selv tilrettelægge sin tid, hvilket er fantastisk, og i andre perioder sover man stort set ikke, da eksamensopgaver skal skrives. Det er op til den enkelte studerende, hvor mange timer om ugen der skal bruges på studie, men jeg kender ingen studerende, der bare feder den. De fleste har både studiejobs og frivilligt arbejde, så de kan få et imponerende CV, der kan sparke røv, når specialet en dag er afleveret.

2 – Hvad er et ‘rigtigt’ arbejde overhovedet? Får du løn, så har du et arbejde. Færdig. De fleste uddannelser i dag giver dig ikke en direkte vej til ét bestemt job, men forbereder dig i stedet til et varieret og forhåbentlig spændende arbejdsliv, hvor du selv skal formidle dine kompetencer til en arbejdsgiver indenfor det felt, du gerne vil arbejde. Personligt har jeg brugt både mit studie og mit frivillige arbejde til at komme i praktik for UN Women, hvor jeg er nu. Læs hvordan jeg fik min praktikplads HER

3 – Jeg kender både studerende, der demonstrerer ved enhver given lejlighed og passioneret snakker studenterpolitik, men jeg kender ligeså mange, der drikker deres billige øl i fred og lykkeligt inkasserer SU hver måned uden videre debat.  Personligt føler jeg mig utrolig heldig over de uddannelsesmuligheder, der er i Danmark, men ser kritisk på de forringelser, som besparelser på området medfører.

4 -Der ER mange gamle traditioner og normer på universiteter, og der er også en vis ærefrygt over professorer, men ærlig talt er det ikke så slemt, som man skulle tro. De fleste forskere vil gerne høre fra studerende, men spild IKKE hele forelæsningssalens tid bare fordi du har et spørgsmål, som andre medstuderende sagtens kan svare på!

5 – Uddannelsessnobberi er noget møg uanset hvem, der snobbes for eller imod. Alle der bidrager, og gør hvad de kan, fortjener en highfive. Men.. Der er mange kærlige (og nogle mindre kærlige) rivaliseringer mellem uddannelser, der gør, at mange opfatter universitetsstuderende som havende næsen ret så meget i sky. Og vi kan sikkert også (ofte ganske retmæssigt)  beskyldes for at leve i vores egen verden. Undskyld, vi kommer ud nu. Hvis du altså giver en latte…

Det var 5 fordomme om universitetet. Hvor mange kan du nikke genkendende til?

bloglovin_annawarrington

Pak den smarteste håndbagage

Skal du ud at rejse her til efteråret? Eller måske kan du stadig klemme en smule mere ferie ud af sensommeren, så du snart skal igennem en omgang pakkehelvede, hvor du overvejer, om du har husket det hele (og alligevel glemmer noget).

Jeg befinder mig selv pt et eller andet sted over USA, da jeg rejser fra New York til Vancouver for at besøge min far og hele min store familie, der bor meget langt vestpå. I den forbindelse har jeg jo også skulle pakke, hvor især håndbagagen er noget, jeg har tænkt meget over, da jeg (som de fleste andre) elsker at rejse.

Den perfekte håndbagage er lidt en kunst at pakke, men mine tips fra november, gælder stadig i min optik. Dengang rejste jeg faktisk også til New York, men var lykkeligt uvidende om, at jeg næsten et år efter ville have boet herovre, arbejdet hos FN og have drukket drinks hver eneste weekend.

Nå, men tilbage til håndbagagen. Du kan læse min personlige guide til at pakke den smarteste håndbagage lige HER

hånd

Personligt er jeg sjældent vild med flymad, så jeg har altid snacks med i tasken, når sulten sætter ind. Mine egne favoritter består (stadig) af Bodylabs Deluxe Minimum proteinbarer med minimum indhold af kulhydrat, men den dejligste bløde konsistens og latterligt lækre smag af enten brownie eller cookie. Du finder en hel kasse lækkerier lige HER (Affiliatelinks)

Personligt sætter jeg allerhelst tænderne i cookievarianten, men er du mere til en klassisk chokoladesmag, så er brownie varianten sikkert mere noget for dig.

bloglovin_annawarrington
   

Gæt hvor jeg rejser hen i dag?

I aften sætter jeg mig op i et fly igen, men ikke mod Danmark (i denne omgang). Det er sikkert ikke sååå svært at gætte, hvis man genkender flaget på nedenstående billede. Jeg rejser nemlig til Canada, nærmere bestemt Vancouver, i den næste uges tid.

Jeg skal besøge min far og resten af min store familie, der bor i området. Vancouver er et ret fantastisk sted, hvilket jeg naturligvis som halv-canadier kan sige fuldstændig uden bias (host host), hvor der er vild natur på høje bjerge, hvid sandstrand og skyskrabere indenfor en times kørsel af hinanden. Jeg forstår godt, at byen stort set altid rangerer højt på listen over steder, hvor flest mennesker i verden helst ville bo. Personligt har New York jo som by stjålet mit hjerte, men Vancouver er en klar og skarp andenplads, der puster det store æble i nakken!

14139361_10210305847743916_1787623117_o

Kufferten er nu pakket med tøj, der kan klare lidt af hvert af både familiebesøg, naturens strabadser og forhåbentlig en strandtur eller to. Min håndbagage er også fyldt op med alle de sager, jeg normalt pakker. Du kan læse om mit bud på den perfekte håndbagage lige HER. Jeg ser frem til at sende nogle forhåbentlig læseværdige postkort fra Canada, ligesom jeg gjorde sidste gang, turen gik helt vestpå. Du kan læse mine postkort fra sidste rejse til Vancouver HER og HER

For 2 år siden blev min far gift i naturskønne omgivelser, hvor jeg deltog som stolt bryllupsgæst med min bror og vores (mange andre) familiemedlemmer. Der er noget særligt ved at se mennesker, der ikke er en del af min dagligdag, men som stadig fylder meget i mit liv. Måske er der flere derude med familie i udlandet, der kan relatere?

 

bloglovin_annawarrington

Det er ok ikke at hvile i sig selv

Det her indlæg er til dig, der ikke altid hviler i dig selv. Kan du huske som teenager, hvor man (fejlagtigt) gik og troede, at alle de voksne havde styr på det hele?

Spoiler: ingen har styr på det hele.

Derfor er det her indlæg til dig. Dig der gerne vil tabe et par kilo, er ked af dine strækmærker eller ville ønske, du havde en større numse. Det er helt ok. Vi er ikke allesammen storsmilende kvinder, der accepterer og elsker vores kroppe, som de sociale medier ellers gerne vil vise.

Vi har allesammen vores at kæmpe med, vi er alle forvirrede over livet ind i mellem og vi hviler ikke altid i os selv. Vi er også allesammen ret kiksede, når det kommer til stykket. Alle de top-tjekkede voksne der render rundt i fancy tøj, som øjensynligt aldrig får pletter, eller har et CV der ville imponere selv direktøren for Appel. De har altså også dage, hvor de har glemt at købe tandpasta eller ikke ved, hvorfor fanden de står op om morgenen.

Det her indlæg er til dig, der ikke aner, hvad du vil med dit liv. Dig der har helt styr på karrieren, men hvor venskaberne eller måske kærligheden virker uoverskuelig. Dig som kommer ud af døren med en halv madpakke, to par ekstra bluser og ingen bukser til træning. Dig som måske altid sover over dig eller kronisk kommer alt for tidligt, når du har aftaler med folk.

Det er nemlig helt ok ikke at hvile i sig selv. Det er selvfølgelig pisse fedt, hvis du altid føler dig i balance, men det er vi altså langt fra alle, der altid gør. Og det er helt okay.

14138472_10210294977352163_816978368_n

Vi er her allesammen bare for at gøre, det bedste vi nu engang kan. Og helst grine en helvedes masse, mens vi er her.

I denne uge har jeg sagt farvel til en god veninde her i New York, hvor venskaber kan være flygtige, men også ret så fantastiske. Heldigvis kan man gemme minder som grineflip på en rooftopbar med drinks, mad og solskin.

bloglovin_annawarrington

Maxikjoler til lave damer

Er du lav, men ville du gerne gå i maxikjoler? Frygt ej! Glem alle regler om, hvilke kjoler, der klæder hvilke kropstyper og find i stedet nogle kjoler, du føler dig godt tilpas i. Jeg har personligt altid selv undgået alt, hvad der mindede om en maxikjole, da jeg med mine 163 cm vist kun kan kaldes en ret lav dame, så jeg har altid tænkt, at det der med gulvlange kjoler, sgu nok ikke var noget for mig. Men jeg tog fejl.

Det er nogle gange nemmere at tage nogle modemæssige chancer, når man er i udlandet. Eller er det bare mig? Jeg har i hvert fald selv fundet det nemmere, at prøve nye ting her i New York, end jeg har gjort i Danmark.

Nogle gange handler det bare om at springe ud i det. Hvad er det værste, der kan ske? Tag dine kort ben og få dem mast ned i en maxikjole, hvis du har lyst til det. Sandsynligheden for at du faktisk føler dig mega godt tilpas, hvis du finder én, der passer, er faktisk gange stor. Jeg er i hvert fald en lav dame, der er blevet ret vild med maxikjoler!

PicMonkey Collagemaxi

For ikke at bruge en hel masse penge på kjoler, der bare dør en langsom død bagerst i skabet, er det en god idé at investere i billigere varianter, når du prøver en stil for første gang. Det er i hvert fald min erfaring. Så er det ikke ligeså ‘farligt’, hvis du ikke bryder dig om looket alligevel. Måske har du en veninde eller to, der kan adoptere kjolen, hvis den alligevel ikke er noget for dig.

Rigtig mange mærker har kollektioner, hvor de tager højde (høhø) for kvinders højde, så du kan finde maxikjoler, hvor taljen rent faktisk sidder i taljen, selvom du kun er 165 cm høj. Smart. Herunder er mine bud på pæne, velsiddende og billige maxikjoler, der passer andre laver damer ude! (Alle links er affilliatelinks)

Glimmer og detaljer for alle pengene til blot 180 kr. HER. Smuk og helt klassisk kjole til 110 kr HER.

PicMonkey Collage222

Fin og sommerlig kjole med slids (alle små menneskers bedste ven) til 299 kr. HER. Elegant og enkel kjole i ankellængde (maxi til korte ben) og lille slids til 199 kr HER.

PicMonkey Collage333

Er du også en lav dame, der er vild med maxikjoler?

bloglovin_annawarrington
   

Falafel til morgenmad?

Morgenmad er typisk sød med en smule salt. Æg, bacon, vafler, pandekager, grød, youghurt og frisk frugt er nok nogle af de ting, de fleste af os tænker på, når vi tænker på morgenmad. De færreste tænker på falafel, når maven rumler, efter vækkeuret har ringet.

Men det er faktisk en skam, har jeg for nyligt fundet ud af. En salt morgenmad med en smule aromatisk krydderi kan faktisk være en lækker, mættende og anderledes morgenmadstallerken, der bestemt er værd at prøve. Jeg spiste i går en portion bulgur med friske tomater, agurk, smuldret feta, paprika, falafel og et spejlæg på toppen.

Personligt elsker falafel (hvilket bloggen vist også bærer præg af HER og HER), så for mig var det ikke særlig langt nede på skalaen af underlige morgenmadsidéer, men er du en smule skeptisk, kan du jo bruge at lave din normale weekendbrunch og blot tilføje en falafel eller to ved siden af. Hvem ved, måske bliver det en ny favorit?

falal

falal2

Er du tilfældigvis i New York, så er stedet Lexington Brass et godt bud på lækker morgenmad, frokost eller aftensmad. Det ligger nær Grand Central og har en super hyggelig atmosfære, lækker mad og refill på kaffen – stort plus, hvis du spørger mig.

bloglovin_annawarrington

Jeg er fucking magtesløs

Mine tårer presser sig på, men jeg ved, de er ligegyldige. Scener fra en hverdag jeg slet ikke kan forestille mig, udspiller sig foran mig. En mor der krammer sine 4 børn, der har øjne så mørke, så tomme og så fuldstændig blottede for håb, at det brænder sig fast på nethinden.

Det frustrerer mig, at jeg ikke kan holde mine tårer tilbage, som jeg sidder der i en smuk cocktailkjole med håret sat sammen med hundredevis af andre praktikanter, politkere, diplomater og statsledere. Vi befinder os i Generalforsamlingen i FNs hovedkvarter i anledning af World Humanitarian Day, hvor vi hører på taler, der snakker om international solidaritet og mangel på politisk velvilje. Vi ved allesammen godt, at hverdagen i Syrien er forfærdelig, så vi skyller den ned med cocktails og musik i pausen, mens vi prøver at ignorere de svimlende tal om 130 millioner mennesker, der lige nu har akut brug for humanitær hjælp i konfliktområder. Men ingen kan ignorere den film, der spilles nu.

Filmen “Children of Syria” er en dokumentar, der følger en familie på flugt fra Syrien. En mor, far og deres 4 børn. I løbet af aftenen i går fik vi et indblik i deres hverdag, hvor desværre ikke alle klarede turen til Tyskland, hvor de bor nu.

Efter filmen træder en lille kvinde ind på scenen. Hun hedder Hala Kalim, og er kvinden fra filmen. Hvad der før var en film, er nu blevet virkelighed. Hun står foran os allesammen med en stoisk stærk tilstedeværelse. Hun beder ikke om medlidenhed, hun beder ikke om tårer, men hun beder om handling. Som vi sidder der i det store, smukke rum ved vi allesammen godt, at den handling hun efterspørger, sandsynligvis ikke kommer.

Mine tårer er ligegyldige. Jeg er fucking magtesløs.

14101867_10210253546676422_719502733_n

bloglovin_annawarrington

Jeg er begyndt at spise gluten igen

Ja, du læste rigtigt. Jeg er begyndt at spise gluten igen, og jeg er hverken blevet syg, tyk eller skadet for livet. Og Instagram har heller ikke lukket min profil…

Spøg til side. Det kan være smart at udelukke noget fra kosten i en periode, hvis kroppen reagerer. Men det er ikke nødvendigt at udelukke bestemte madvarer for evigt, hvis du ikke har en fysisk diagnose på, at det skulle være nødvendigt for dit helbred.

Jeg spiste stort slet ikke gluten i 3 år, da min mave og fordøjelse havde taget stor skade af mit mangeårige forbrug af smertestillende medicin (læs mere HER), så jeg reagerede kraftigt, når jeg spiste blandt andet gluten. Det gav mening for mig, i en periode, at undgå alle fødevarer med gluten, så min fordøjelse fik en pause.

I dag spiser jeg fortsat primært naturligt glutenfri mad, men jeg har det seneste års tid eksperimenteret lidt med min kost, så jeg også spiser en skive rugbrød, et stykke knækbrød og lignende. Det har været en lang proces, hvor jeg har forsøgt at lytte til min krops signaler, men også udfordret den lidt. Min konklusion er, at det primært er hvedemel, der får mig til at reagere, hvor spelt-mel og rugbrød uden hvedemel, ikke er noget problem i mindre mændger.

Og helt ærligt, så er livet altså også en del nemmere, når det er muligt at smage et stykke kage på kontoret eller smide en rugbrødsmad i tasken på travle dage, så nu hvor min mave og jeg arbejder ganske fint sammen, ser jeg ingen grund til at udelukke alle madvarer med gluten.

brunch

Brunch i Soho med en lækker sandwich med speltmel, vegansk ost, æg, avocado og spicy salsa. Vil du hellere selv bage dit brød, kan jeg anbefale min opskrift på et lækkert gulerodsbrød, der kan bages med og uden gluten. Opskriften finder du lige HER

brunch2

Mangler du glutenfri inspiration? Dyk ned i mit arkiv med glutenfri opskrifter lige HER eller læs mere om, hvorfor en glutenfri kost ikke nødvendigvis er sundere, end en kost der indeholder gluten. Det kan du læse mere om HER.

Spiser du gluten? Hvorfor eller hvorfor ikke?

bloglovin_annawarrington
   

Jeg føler mig hjemløs

Hjem føles underligt at skrive. For det er ikke sådan, det føles, når jeg tænker på København. Omvendt er New York heller ikke mit hjem (endnu), så måske er jeg i virkeligheden en smule hjemløs lige nu?

Det er sjovt som ordet ’hjem’ i langt højere grad referer til en følelse og ikke et fysisk sted. Jeg kan føle mig ’hjemme’ hos mine forældre i Jylland, men det har ikke været mit fysiske hjem, siden jeg var 19 år gammel.

Jeg har kun boet i New York i nu snart 5 måneder, og selvom jeg både er flyttet, mens jeg har været herovre, og hele tiden har vidst, at dette kun er et midlertidigt besøg i storbyen, så føles det som om, jeg har lagt en del af mig selv blandt det pulserende liv på Manhattan. Eller måske har den i virkelighed altid været her?

Jeg har altid været draget af byen uden helt at kunne sætte en finger på, hvad det var, der gjorde, at jeg måtte herover.

Kald det ‘Sex and the city effekten’, kald det udlængsel, rejselyst eller blot ungdommens naivitet, men jeg er ikke færdig med livet i det store æble. København kalder, fordi jeg skal tilbage og færdiggøre min kandidatuddannelse i statskundskab og fordi jeg også skal tilbage og kramme en masse mennesker, som jeg har savnet at snakke med, mens jeg har været her.

Jeg kommer derfor ikke til at føle, at jeg tager ’hjem’ til Danmark, når jeg om små 6 uger sidder i et fly på vej over Atlanten, men jeg kommer heller ikke til at føle, at jeg forlader et hjem. Måske skal jeg bare acceptere følelsen af at være en smule hjemløs for en stund?

view2

Har du mon følt noget lignende, hvis du har været i udlandet på studie/praktikophold?

bloglovin_annawarrington

Morgenmad på farten budget style

De fleste elsker en stille morgen med friskpresset juice, fuglesang fra vinduet og god tid til at nyde den insta-venlige morgenmad. Sådan er de flestes hverdag bare ikke. Jeg vil vædde med, at langt de fleste morgenmåltider indtages i en eller anden form for travl tilstand, hvor tankerne i virkeligheden er i gang med at planlægge dagens møde, tælle minutterne til toget går eller få børstet tænderne på nogle børn.

Der er altså god grund til, at rigtig mange spisesteder tilbyder morgenmad på farten, når nu vi alle er for travle til at spise hjemme hver eneste dag. Men hvordan vælger du en god omgang morgenmad på farten, uden at ruinere hverken din bankkonto eller udvide dit bæltespænde (alt for meget)?

Personligt foretrækker jeg faktisk at lave min egen morgenmad, men her i New York ender jeg alligevel med et par gange om ugen at svinge forbi de lokale steder og hapse en morgenmad to go.

Mit første tip er, at vælge noget, du kan lide. Det er simpelthen for dumt at betale hundrede kroner for noget, du alligevel ikke spiser. Og så er det også spild af mad, hvilket også skal stoppe. Det næste du kan gøre er, at sortere lidt i hvor du køber din morgenmad. Alt efter hvor du er i verden, er der sikkert mere end ét sted, der laver morgenmad to go og måske er priserne anderledes?

Dernæst bør du vælge noget, der mætter. De søde, små yoghurt med granola og et par bær smager drøn lækkert, men de giver ikke ret meget energi til dagen, og du er med garanti sulten igen, før de melder formiddagskaffe på kontoret. Ligesom man snakker om, at drinks skal have alkoholprocenter ift pris (da man var teenager, ikke?), så kan man også snakke om mæthed for pris, når det gælder morgenmad.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg derfor stort set altid vælger havregrød med en eller anden form for topping. Typisk får den følgesvend af en sort kop kaffe, der altid er billigere end latte, og skal jeg flotte mig (og har jeg ikke fået frugt nok de dage) så hapser jeg en smoothie med. Det mætter, giver god energi og smager også ganske glimrende. Spiser du lowcarb, er æggewraps med fyld et lignende bud på et godt forhold mellem mæthed og pris. Dem kan du i øvrigt også sagtens lave selv og tage med på farten, hvis det skal være endnu mere budgetvenlig. Opskrifter finder du HER.

morgenmadsu

 

Læs flere af mine bud på perfekt morgenmad – uanset om du spiser hjemme eller ude, lige HER

bloglovin_annawarrington

Nej, det er ikke modigt at vise en normal krop!

Nu siger jeg lige noget. Det er altså ikke ‘modigt’ at vise en helt normal krop frem på sociale medier. Kan vi ikke snart blive enige om det?

Ifølge Den Store Danske ordbog betyder modig: “ikke bange for at udsætte sig for farer, løbe en risiko eller blive udsat for misbilligelse”.

Ja, du er måske med til at bryde nogle sociale normer om kropsidealer ved at vise en meget trænet, meget slank eller meget overvægtig krop, da forskellig givetvis vil normalisere forskellighed, men… Når kommentarfeltet altid fyldes med mennesker, der kalder det ‘modigt’ at vise en helt almindelig krop, så er der altså noget galt. I et forsøg på at normalisere en krop, bliver den nu pludselig til noget særligt, som om det er noget helt særligt modigt at tage mindre tøj på, når det er varmt udenfor. På den måde fjerner vi os endnu mere fra, hvor naturligt det bør være, at vi allesammen ser forskellige ud.

Næste gang du ser en kvinde vise sin krop, kan du så ikke bare give hende et kompliment for at se dejligt glad ud? Hun er sgu ikke modig, hun er bare på stranden!

strand4

I øvrigt synes jeg også, vi skal stoppe med at betegne kroppe som ‘normale’, ’slanke’, ‘trænede’ eller noget som helst, men det er en helt anden snak til et andet blogindlæg.

bloglovin_annawarrington