Fuck nytårsfortsæt!

Drop kuren og find dig selv i stedet for!

Dette indlæg findes også på Fitnesseliten.dk – tjek dem ud for træningstøj og super god træningsmotivation!

Jeg har før skrevet om hvad jeg mener om det diffuse begreb sundhed og hvad jeg tænker om den gode gamle sætning “jeg starter på mandag”. Det er altså ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om lynkure eller hurtige løsninger.

Det vil jeg gerne uddybe nu hvor året 2013 er ved at være slut og langt de fleste tænker over deres nytårsfortsæt. De fleste fortsæt starter altid med de bedste intentioner og i langt de fleste tilfælde bakkes de også op med gode handlinger i form af bedre kost, mere motion eller mindre rygning. Problemet er, at det altid retter sig mod meget høje forventninger, men samtidig indebærer en meget kort tidsramme til at nå de høje målsætninger. Der bliver dermed et ulige forhold imellem mål og realisering og det ser aldrig ser ud til at lykkedes. Hvilket er super ærgerligt når nu viljen til forbedring var på plads!

Det er naturligvis nærliggende at have ønsker om en “frisk start” efter en lidt for fed juleferie med masser af timer på sofaen, hænder i slikskålen og vin i glassene. Det er bare en dårlig cirkel, efter min mening, at komme ind i tankegangen hvor korte perioder med usund mad bagefter giver dårlig samvittighed – der så danner grobund for alt for restriktive krav om livsstilen de efterfølgende uger. Det er som om de fleste sætter sig selv op til en fiasko på forhånd som en slags “straf” for den uge hvor de har givet den lidt for meget gas?

Juleferien var fantastisk og jeg har ikke dårlig samvittighed!

Min sidste uge har langt fra været sund eller optimal. Jeg har passet min træning og spist nogle næringsrige (og lækre) måltider med min familie, men jeg har også valgt at spise præcis de julegodter jeg havde lyst til og give den gas med drinksene i byen sammen med mine gamle gymnasieveninder. Og det fortryder jeg ikke!
Brian har på sin blog skrevet et fantastisk humoristisk indlæg som modsvar til Anne Bechs opfordring om at holde igen med de fede julesager på julebordet. Jeg er utrolig enig med Brian; det er IKKE det du spiser den ene uge om året der betinger din fremtidige sundhed. Det ville jo netop svare til, at den ene uge om året hvor du er på slankekur betyder at du taber dig på årsbasis. Og det plejer jo ikke at være tilfældet, vel? 😀
Naturligvis vil din fysiske form blive påvirket efter en uge med sukker og alkohol, men det er et valg du selv har taget og det betyder ikke noget i det store billede. Vender du hurtigt tilbage til dine normale madvaner, så skal du nok bevare din gode form – og være fint på vej til en endnu bedre form!
Det handler om at droppe de destruktive tankemønstre om mad som medfører følelser i retning af dårlig samvittighed, straf og synd. Det er altsammen negative tanker og de gør intet godt for din sundhed. Jeg vil endda vove den påstand, at hvis du tænker mere positivt om maden og om dig selv, så spiser du faktisk mindre af de gode sager – for nu er de jo ikke “farlige” eller “forbudte” mere 😉

Det betyder, at det er de mange andre uger af året der er afgørende for din form, din sundhed og dit velvære. Det er IKKE den ene smutter, men den lange, seje og konsekvente indsats der batter i det lange løb!

Her er min erfaring og mine tanker om nytårsfortsæt. Jeg håber andre kan bruge dem til noget og slappe af i forhold til hele den kommende måneds slankehysteri!

En dag i mad vol. 2

Det første indlæg “En dag i mad” blev taget fint imod, så nu laver jeg endnu et indlæg i samme ånd.

Morgenmad med is og musli!

Kan man spise is til morgenmad? Efter min mening kan (og bør!) man gøre det ind i mellem!
ISIS fantastiske sukkerfri is med jordbær smag kan nemlig blandes med Cheasy skyr og på den måde få et lidt mere fornuftigt næringsindhold og øget mæthed. Den lyserøde blanding blev toppet med Urtekrams gluten og sukkerfri musli som virkelig også er lækker!

Frokost med æg, tun og bønner

Bare fordi man ofte spiser de samme madvarer, så er der ingen grund til at det bliver kedeligt! Man kan lave rigtig mange forskellige kombinationer med de samme ingredienser, bare man tænker lidt kreativt. Nogle gange er de bedste frokostmåltider de mest enkle hvor der er kræset en smule for detaljen og smagen. Det kan nogle gange være en udfordring at blive mæt når jeg primært spiser glutenfrit. Det ER bare nemmere at smørre et stykke rugbrød, men det kan jo også blive lidt kedeligt i længden 😉

Herunder har jeg lavet en hurtig bønnesalat med frosne grønne bønner (efter et opkog), edemame bønner, granatæble og lidt olivenolie henover. Salaten suppleres med 1 æg, en dåse tun og en halv avocado. Det smagte super lækkert og var et dejligt skud frisk mad ovenpå juledagene.

Eftermiddag; post workout snack

Efter træning er jeg altid sulten, særligt hvis min frokost ikke har indeholdt så mange kulhydrater. Derfor snittede jeg lidt gulerodder, et æble og en halv appelsin, og fik dertil to af mine hjemmelavede banancookies sidst på eftermiddagen da sulten meldte sig. Det gav lige den ekstra energi sidst på dagen som jeg havde brug for og var perfekt til en kop te med familien.

Aften: Kylling og grøntsagsmos i ovnen

Min aftensmad var knap så opfindsom denne aften, så det blev til et kyllingebryst stegt kort på panden og derefter i ovnen sammen med en portion grøntsagsmos. Jeg elsker mos, da det virkelig er en klassiker indenfor “tøm køleskabs” genren, smager super godt og er en hurtig måde at få en masse grøntsager på. Her er mosen lavet af et halvt knoldselleri der er kogt sammen med 1 frisk chilli, hvidløg og et halvt brocolli. Det er derefter smag til med citron, salt/peber og varmet i ovnen sammen med kyllingen.
Efter aftensmaden plejer jeg altid at blive lækkersulten efter snacks af en art. Her i juleferien har det ofte involveret dadelkugler, nødder, chokolade eller frugt. De dage jeg ikke har haft lyst til at spise sukker har jeg lavet en dessert ala dagens morgenmad i dette indlæg; sukkerfri is med skyr, lidt knasende musli eller hakkede nødder og lidt bær. 
Nu er det snart nytår og de mange nytårsfortsæt fyldt med gode intentioner fylder snart de sociale medier. Jeg har gjort mig nogle tanker om hele konceptet som kommer op i morgen. 
Er dine nytårsfortsæt på plads eller er de droppet i år?

2 gange vintersalat – brug dine rester!

Har du rester fra julefrokosten?

Med mindre du er ved at brække dig af rødkål og rosenkål, så kommer her to bud på hvad du kan lave med dine rester af julegrøntsagerne. Jeg har bestemt ikke opfundet den dybe tallerken her, men det er heller ikke altid det vigtigste. Nogle gange gælder det bare om at lave noget billig, lækker og sund mad. Og så skader det heller ikke at begge salater smager super godt! 🙂

Rødkål med appelsin, granatæble og balsamico

Snit rødkål så fint eller groft som du kan li det. Tilsæt appelsin skåret i tern, lidt citronsaft og en håndfuld grofthakkede valnødder. Bland salaten rundt og drys med granatæble på toppen. Hvis du gerne vil give den et lille twist, så hæld en smule balsamico dresseing henover, det giver et lille kick til det søde og sure.

Fintsnittet rosenkål med citron og hørfrø

Snit rosenkål fint og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 5-7 min indtil de ikke er rå mere, men de må heller ikke blive bløde. Bland derefter rosenkålene med saften fra en halv citron, salt/peber og en håndfuld hørfrø.

Har du andre rester fra julemaden, så er her mine bud på deres overlevelse – SU stilen vinder altid 😉
  • Andekød kan blive hovedaktør i den lækreste thaisalat! Bland de kolde andestrimler med forskellige fintsnittede og sprøde grøntsager, lidt soyasauce, ristede cahsewnødder, friske krydderurter. 
  • Kartofler kan blandes med skyr, karry, persille, salt/peber og rødløg – så er der kartoffelsalat
  • Risengrød kan blive til lækre klatkager ved at tilføje 1-2 æg (alt efter restens størrelse), vaniljekorn, lidt Fiberhusk og evt. lidt vaniljeproteinpulver hvis man er til det. Lav klatter af dejen og steg dem på en pande ligesom tykke pandekager.
Hvad bruger du dine julerester til? Hvis du har nogen? 😉

Skal du spise lettere efter nytår? Prøv en glutenfri periode!

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Fitnesseliten.dk – tjek deres side ud for masser af inspiration til kost og træning!

Hvad betyder det at spise glutenfrit?

Det spørgsmål får jeg tit. Ofte efterfulgt at flere undrende (og gerne) skeptiske spørgsmål.
Først vil jeg lige gøre klart, at jeg ikke spiser 100% glutenfrit. Jeg er ikke allergiker, men jeg har eksperimenteret med min kost og fundet frem til, at min krop reagerer bedst hvis jeg undgår gluten. Der er en kæmpe forskel på min søvn, mit energiniveau og min mave hvis jeg primært spiser glutenfrit, så det har jeg valgt at gøre. Det drejer sig ikke om at jeg er kulhydratforskrækket, da jeg mener kulhydrater er vigtige i forbindelse med tung styrketræning. Jeg får derfor dagligt enten brune ris, riskiks, glutenfri havregryn eller glutenfri grød.
En glutenfri livsstil betyder, at man skal være kreativ med sin mad. Det duer ikke at satse på en sandwich ”et sted på vejen”. I dag er jeg glad for det valg jeg tog for ca. 1 år siden. Det har tvunget mig til at blive bedre til at planlægge måltider, forberede snacks på farten og generelt være mere kreativ i køkkenet. Min frokost består nu næsten altid af enten rester fra aftensmaden dejen før, eller af allerede tilberedte kolde retter som står på køl. For mig virker det godt at ”foodpreppe” og lave fx en stor portion hakket grønt med fisk og mandler som på billedet i midten herunder. Det er nemt til 2-3 dages frokost og det er mere spændende end en sandwich efter min mening.

I dag bager jeg også stort set alt selv og nyder at finde på nye og lækre sager både i den salte og den søde genre.
Nye basisvarer i køkkenet
Nemt er det ikke at leve glutenfrit og det tager tid at lære nye ingredienser at kende. Det kan være frustrerende når bolle/kagedejen igen igen bliver enten for vandet eller for tør, men fat mod! Alt nyt tager tid og jeg lover; det KAN lade sig gøre at bage lækkert OG glutenfrit!
Jeg anbefaler ganske simpelt at man prøver sig frem. Finder kreativiteten, legelysten og ikke mindst; tålmodigheden frem. Her er de basisvarer jeg mener er nødvendige at have for succesfuld glutenfrit bagværk;
  • Fiberhusk (frøskaller fyldt med fibre som absorberer væske og hjælper en dej med at hænge sammen)
  • Modne bananer (uundværlige i enhver glutenfri kage)
  • Nødder og kerner! De kan enten males til nøddemel (fx i en kaffekværn) eller hakkes fint/groft.
  • Stevia eller andet sødemiddel
  • Dadler (gode til naturligt at give sødme)
  • Whey proteinpulver (ideelt til at erstatte mel og tilføje smag)
  • Skyr/hytteost (kan anvendes til at give luft til muffins, boller eller kager)
  • Æg (gode proteinkilder og fast bestanddel i de fleste glutenfri opskrifter) 

Er glutenfri livsstil noget du har eksperimenteret med eller overvejet?

Måske endda her op til nytår hvor fristen for at lave et nytårsfortsæt presser sig på 😉

Hvad laver du i juleferien?

Ferie = hygge, fællesskab og… træning!

Et kort indlæg fra mig der er 100% på juleferie. Godt nok har jeg en eksamen der lige kræver min opmærksomhed ind i mellem, men ellers er jeg gået på juleferie med alt hvad der hører med. 
Der er mange definitioner på den “rigtige” måde at holde ferie, og særligt juleferie, på. Nogle mener at man bør spise alt hvad der overhovedet kommer på bordet, andre vægter fællesskab fremfor mad og overholder deres kostplan selvom kalenderen siger sidst i december. Jeg befinder mig et sted mit i mellem. Jeg spiser hvad jeg har lyst til når jeg har lyst, men ikke bare fordi det står på bordet, fordi det er tradition eller fordi jeg keder mig. 
For mig er juleferie; lange gåture, samvær med familie, en masse julegodter (både sunde og usunde) og hvor jeg også passer min træning. Det er sådan jeg har det bedst.
Hvordan holder du juleferie?
Older posts