Rabatkode til Fitnesseliten!

Det behøver ikke være kedeligt med den sunde løsning!

Lækkersulten? 

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Fitnesseliten.dk og findes også på deres side.

Bland selv slik er min absolutte last. De mange farver, det lokkende store udvalg og særligt den syrligt prikkende smag af syntetisk vingummi – det hele taler til mig. Hvis energifordelingen på bland selv slik var den samme som skyr, så levede jeg ikke af andet! Hvad gør man så med den søde tand når man gerne vil leve sundt? Der findes heldigvis alternativer!
Indrømmet, det er svært at toppe en pose slik eller en lækker svampet kage som da mormor bagte den. Og der ER forskel på diverse proteinrige snacks og lækkerier man selv kan lave og så på den Marsbar fra tankstationen som man egentlig har lyst til. De ting skal der også være plads til i ny og næ, men en træningsbaseret livsstil bygger på en række valg og fravalg, og så får man det bedste ud af det. Betyder det at du aldrig kan pleje din søde tand? Bestemt ikke


Du kan fx sætte tænderne i lækre choko/banan muffins eller proteinpandekager:

  • I en skål moses 1-2 bananer alt efter hvor stor en portion du vil lave
  • Tilsæt 2-4 æggehvider alt efter antal bananer (eller 2 hele æg til 2 bananer)
  • Rør det sammen med 1 scoop proteinpulver med kakaosmag.
  • Tilsæt 2-3 spsk. Fiberhusk og lad blandingen stå i ca. 5 min. imens Husk suger væske.
  • Rør enten 1 spsk. hytteost eller skyr i dejen indtil den opnår den rette konsistens (hæld eventuelt en smule vand i dejen hvis du ikke synes den er flydende nok).
  • Bag som små tykke pandekager på en varm pande indtil de er gyldne eller hæld i muffinsforme tilsat hakkede valnødder og lidt ren kakaopulver. Bag i ca. 25 min ved 180 grader varmluft.

Skal det gå endnu hurtigere med at få stillet lækkersulten?

Prøv at lave de klassiske dadelkugler af tørret frugt, kakaopulver og nødder, men giv dem et lækkert twist i form af rom essens (eller ægte rom hvis det er fredag!) og proteinpulver med chokoladesmag!

Et godt tip er at fryse både pandekager, muffins og dadelkugler ned. De kan sagtens fryses og så har du altid lækkerier i fryseren til en anden god gang når sukkergrisen banker på!

Hvad skal jeg købe ind?

Jeg kalder ikke mine desserter for sunde, men for sundERE, da sundhed er individuelt og afhænger af hvem du er, hvad dine mål er, hvor aktiv du er og hvilken kost passer bedst til dig. De er dog alle glutenfri, sukkerfri og til dels lowcarb alt efter mængder af banan og tørret frugt.

Her er de basis ingredienser jeg vil anbefale til det søde og sundere køkken:
  • ·      Modne bananer
  • ·      Ren kakaopulver
  • ·      Sødemiddel
  • ·      Dadler, figner og lignende
  • ·      Nødder du kan male til mel
  • ·      Proteinpulver med chokolade eller vaniljesmag
  • ·      Mandel/rom/vanilje essens er gode smagsgivere
  • ·      Skyr og hytteost

   

2 kommentarer

  • Det var sgu da smart med sådan en to i én opskrift! :DOg jeg har det ligesom dig.. Der er altså bare noget fantastisk tillokkende ved bland-selv-slik! Navnlig haribo's lyserøde sukkercoatet-jordbær ting. Arhhmen altså.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Præcis, jeg elsker når de samme ingredienser kan bruges til flere ting! Simple all the way :DÅh, jeg ville så gerne hade det, men gud hvor er det altså lækkert! Godt jeg ikke er den eneste 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabatkode til Fitnesseliten!