Træning for alle: ny kampagne fra Otasolgryn og Hjerteforeningen.

Glutenfri opskrift: lowcarb hørfrø boller!

Glutenfrit bagværk er ikke nemt, det vil jeg godt indrømme. Ikke desto mindre har det at leve (stort set) glutenfrit været en kæmpe succes for mig, min fordøjelse og mit velvære.

Det startede for 2 år siden, da jeg sad ved lægen og fik en negativ tilbagemelding på min glutenallergitest. Jeg gik slukøret derfra og følte mig frustreret, idet min mave altid har været lidt utilregnelig og jeg døjede meget med mavekneb og gik ofte rundt og lignede en gravid kvinde fordi jeg var så oppustet. I stedet for at give op researchede jeg lidt på nettet og læste om forskellen på at være decideret intolerant overfor gluten og til at være sensitiv overfor gluten. Er du intolerant kan din krop ikke nedbryde det glutenprotein der findes i glutenholdige fødevarer og du kan blive rigtig syg fordi du ikke optager næring fra din mad korrekt. Er du derimod sensitiv overfor gluten, så kan din krop godt nedbryde proteinet, men den har problemer med det i større mængder. Du kan altså godt tåle gluten, men har det ganske enkelt bedre uden – og hvorfor så spise det?

De 2 år er gået hurtigt og selvom det i starten var lidt besværligt, så har jeg efterhånden lært de nye basisvarer i mit køkken at kende og jeg har fundet ud af hvordan man kan være kreativ med sit bagværk – uden gluten. Se for eksempel mine glutenfri og meget lowcarb brocoli boller.

I weekenden bagte jeg disse lette hørfrøboller:

  • Pisk 3 æggehvider i én skål
  • Bland 3 æggeblommer i en anden skål med 3 spsk Fiberhusk, 2 revne gulerødder og en halv revet squash, lidt salt, 1 teske bagepulver, 1 dl hørfrø og 2 dl hytteost.
  • Bag klatterne på en bageplade i en varmluftsovn på 180 grader i 25 min.
  • Nyd dem enten lune til en brunch eller kolde i madpakken!

 

Se flere glutenfri opskrifter og inspiration i dette indlæg. Du er også meget velkommen til at stille spørgsmål til glutenfri livsstil i kommentarfeltet eller sende mig en mail.

Har du prøvet at leve glutenfrit?

 

   

12 kommentarer

  • De ser virkelig lækre ud!
    Jeg tror helt klart at jeg er sensitiv overfor gluten også selvom en test ikke har bevist det. Så lever hovedsageligt glutenfrit, men et par slip-ups en gang imellem. Synes dog ikke at jeg lægger så meget mærke til det, da jeg har fået af vide at jeg godt kan tåle gluten i små mængder, så en gang hver 14. dag er ok for mig

    Amelia – thehealingfoodie.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Amelia 🙂 Jeg tror vi to minder meget om hinanden, da jeg jo netop også godt kan tåle gluten, men har det bedre uden og derfor vælger at leve (stort set) glutenfrit – diagnose eller ej. Det gælder virkelig om at finde den kost hvor man selv har det bedst og nogle gange må man prøve sig lidt frem med hvad der virker bedst. Det er super dejligt at høre du også har fundet en kost som du og din mave er glade for! 😀

      Og ja, de boller er virkelig gode! Jeg kan kun anbefale dig at prøve dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Asta

    Holder de sig luftige efter bagning? Bager selv nogen der minder meget om, men de falder sammen efter bagning 🙁 de smager self stadig godt men er ikke ligeså flotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Asta! Glutenfri bolle er ret tricky at bage og de ER svære at holde luftige. Jeg synes det hjælper meget at pise æggehvider for sig og vende resten af ingredienserne forsigtigt i derefter. Det hjælper også med lidt bagepulver 🙂 De er fine og luftige op til et par timer efter, så jeg bager sjældent en særlig stor portion af gangen. Denne portion har jeg med i madpakken i dag, de er et døgn gamle, og de har mistet lidt luft, men jeg synes stadig de er fine at bide i og smagen er heldigvis stadig i top 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anna.
    De ser rigtig lækre ud 🙂 …
    Dem vil jeg prøve!
    Knus M 🙂
    http://www.mayadroem.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Maya. Det synes jeg helt sikkert du skal prøve! Jeg håber din fellow glutensarte mave bliver glad for dem 😀 Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine Olsen

    Hvor mange bliver der cirka til ? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Sine 🙂 Jeg fik 11 boller ud af portionen og de var formet efter en spiseske og en håndflade, så de bliver ca den størrelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Lækre ser de ud ! Hvordan gør du med “æggeblomme-massen” ? da jeg puttede Fiber HUSK i mine æggeblommer og rørte rundt, blev det til små hårde knolde. Mine boller er heller ikke blevet lige så fine høje som dine, har du nogle gode råd ? 🙂 Tak for inspiration !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Nanna! Tak for din dejlige kommentar 😀
      Jeg har selv gjort præcis det samme! Glutenfrit bagværk kan være en stor udfordring og det kræver lidt tid (og tålmodighed) at lære nogle ingredienser at kende, fx. Fiberhusk. Det kan være tricky med mængden af Husk, idet produktet suger al væske til sig og derfor kan dejen lynhurtigt blive hård og uspiselig – tro mig, det skete HVER gang jeg bagte i starten! Mit bedste tip er at komme meget lidt Husk i ad gangen, røre rundt og lade dejen stå i 2-3 min før du kommer mere i. På den måde suger det væsken, som vi jo gerne vil have det til, men du undgår at al væsken suges ud og din dej bliver for hård. Jeg håber du har mod på at bage bollerne igen og at næste gang bliver en succes! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • winnie

    Hej, jeg synes de blev alt for slaskede og dej-agtige i konsistensen. Slet ikke sprøde på nogen måde. Så her hjemme blev de smidt i skraldespanden 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Winnie. Det er jeg ked af at høre! Glutenfri boller bliver sjældent særlig sprøde er desværre også min erfaring, men jeg kan godt lide at de er lidt bløde i det. De er som regel også bedst på selve dagen de bliver bagt. Hvis du godt kan tåle mel, så kan du eventuelt prøve at supplere opskriften med 2 dl groft mel og se om det hjælper på deres konsistens? Hvis du ikke kan tåle mel og elsker sprødt bagværk, så vil jeg anbefale dig i stedet at bage stenalder boller. Du blender eller hakker (alt efter hvor fint du vil have det) en masse forskellige nødder og kerner, supplerer med 2-3 æg, en knvispids salt og 1 tske fiberhusk. Det bages som klatter på en pande, i muffinsforme eller i en brødform og det bliver dejlig sprødt.

      Held og lykke med din bagning 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Træning for alle: ny kampagne fra Otasolgryn og Hjerteforeningen.