Mandags motivation!

Så er weekenden forbi og hverdagen banker igen på! Mandag er en sjov størrelse i forhold til tanker og planer. Hvem kender ikke det at ligge i sengen søndag aften med hovedet fyldt af gode intentioner om at “starte på en frisk mandag morgen”? Der skal altid være plads til en ny start, men jeg tror det er vigtigt ikke at tillægge mandagen alt for magiske kvaliteter. Hvorfor ikke starte allerede søndag aften med det du gerne vil? Gå en ekstra tur, lav en sundere dessert hvis du er lækkersulten eller lav en aftale hvor du får grinet en masse. Der er mange måder at øge sundheden i hverdagen på!
Jeg har haft en lille pause fra træningen på 3 dage grundet en maveinfluenza og en bytur i lørdags. At danse hele natten er stadig ikke helt omkostningsfrit for en krop som min og derfor valgte jeg en ekstra hviledag søndag. Det var måske bedre hvis jeg havde taget før hjem, droppet den sidste dans og havde været frisk til træningen søndag, men jeg kunne mærke at den bytur betød noget. Jeg havde lyst til at danse og jeg havde brug for et hvil i min krop. Nu er der stadig 1 år og 5 måneder til konkurrencen og min motivation har det rigtig godt, men jeg tror også det er fordi jeg “tillader” mig selv et lille åndehul som her hvis jeg kan mærke kroppen har brug for det. Det er ikke sket før nu på 4 måneder og jeg tror (og håber) ikke det påvirker min fremgang. Dette forløb er i mine øjne en måde at leve på og det skal være muligt at kombinere med et liv siden af, ellers bliver det et surt forløb. I stedet gik jeg en lang tur alene i solen søndag og trænede lidt mave/pushups en halv time hjemme på stuegulvet.
Jeg har tidligere lavet nogle indlæg om hjemmetræning som ikke kan erstatte træning i et center, men efter min mening kan det være et fint supplement til træningen hvis man i perioder har travlt eller mangler overskud. En smule træning er jo altid bedre end ingen træning 😉
Nu ser jeg frem til en travl uge med frisk energi på både studiet, derhjemme og i træningscenteret! Min krop er fuldt udhvilet og jeg er klar!
Hvordan kickstarter du din mandags motivation? Og har du ind i mellem korte træningspauser?
Min motivation er p.t. enooorm svingende! Mandag i dag er for mig endnu en ‘ny start – kom så Nana’ mandag.
En kammerat sagde engang til mig, at man ikke altid kan være 100 procent motiveret hele tiden. Det prøver jeg at huske mig selv på – det er ok, at man sommetider mister motivationen og måske modet. Den skal nok komme igen:)
Hilsen Nana
http://www.nana-regalah.dk