Lynhurtig og lowcarb aftensmad: spicy oksekødswraps!

Opskrift på chokolade protein bar med tørret frugt.

Skal det være sødt, lækkert og sundt på én gang? Så læs med her! I weekenden skulle jeg køre til barnedåb med min familie fra jylland og det betød et vækkeur der ringede kl 5.15. Av, det er mit studerende sovehjerte ikke vant til 😉 Med på køreturen havde jeg over night oats, men det kunne godt gå hen og blive en lang dag uden ekstra proviant! For at undgå tankstationens fristelser lavede jeg dagen inden nogle små, men næringsrige proteinbarer at tage med. Jeg kendte  ikke dagens menu, så det var også med henblik på at have en lille snack i tasken til senere på dagen.

Barerne har et relativt højt indhold af både kulhydrater og fedt, da de indeholder tørret frugt, havregryn, hørfrø og mandler, men de er også lavet med henblik på at indeholde meget energi på lidt plads – en hurtig og nærende snack på farten. For at øge proteinindholdet og balancere energifordelingen i dem er der også tilføjet proteinpulver.

Opskriften er som følger:

  • Hak en håndfuld mandler groft
  • Bland dem sammen med en håndfuld rosiner, et par dadler og et par figner alt efter hvor mange du har lyst til (og hvor stor en portion du vil have)
  • Tilsæt 2 dl havregryn (kan købes glutenfri), 1 dl hørfrø og 1 scoop proteinpulver med chokoladesmag.
  • Smør dejen ud på en bageplade så den er ca. 1 cm høj
  • Bag dejen i 20 min ved 200 grader varmluft og lad den køle helt af
  • Mens dejen køler af kan du lave glasur af 1 scoop proteinpulver med chokoladesmag og lidt vand. Smør glasuren på og skær derefter portionen ud i små firkanter. Du kan pynte med lige det du har lyst til, her havde jeg nogle sesamfrø.

Tager du proviant med til køreture eller familiefødselsdage?

   

2 kommentarer

  • Pernille, 26

    Hejsa! Tror du at man kan fryse resterne af den ned? Eller kunne det blive en undskyldning for at spise det hele 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Pernille. Jeg fryser faktisk næsten altid ca halvdelen ned af alt det jeg bager, netop for at undgå at spise det hele 😉 Disse barer kan sagtens fryses og tages ud dagen inden de skal bruges. De tør op på ca en time 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Lynhurtig og lowcarb aftensmad: spicy oksekødswraps!