Spændende nyheder på Instagram og Facebook!

#FITBD har ramt Instagram!

Bloggers Delight har en række undergrupper af bloggere som i nok ved. Der er blandt andet en gruppe “fitness/sundheds” bloggere og vi syntes, at der manglede en mulighed for at vores læsere kunne dele gode råd, tips og tricks indbyrdes. Derfor har vi nu lavet vores eget hashtag: #FITBD som vi både selv vil bruge hver gang vi poster noget på enten Instagram eller Facebook, men vi opfordrer også alle vores læsere til at bruge det! Så næste gang du laver en lækker og sund ret, du har løbet en tur eller måske er faldet over en sundhedsrelevant artikel du gerne vil debatere – så hasthag dit billede #FITBD og vær en del af vores lille fællesskab!

Og bloggen har fået en Facebookside!

Jeg har ærlig talt været lidt modvillig med hensyn til at oprette en Facebook side til bloggen. Mine tanker var; hvem gider dog følge min blog på Facebook? Det er den slet ikke stor nok til og nu er jeg i forvejen aktiv på både bloggen selv og på Instagram, så mon ikke den virtuelle verden har fået nok af mig 😉

MEN: Nu er jeg blevet opfordret til det et par gange og kan ikke selv se nogen grund til at lade vær. Hvis man ikke ønsker at følge bloggen på Facebook, så kan man jo bare lade værd. Jeg bliver dog super super rigtig glad hvis i gider gøre det 😉

I kan finde bloggens Facebookside HER.

Hvor meget bruger du Instagram? Og hvad synes du om Facebooksider til blogs?

Tirsdagstip: tag din frokost ud i det grønne og nyd solen!

Så er solen endelig kommet til Danmark! Som dansker ved man, at det kan være en sjælden fornøjelse at sidde med solbriller, vind i håret og mærke kinderne prikke af solens varme stråler. Derfor gælder det om at udnytte det mens det står på! Har du mulighed for det i hverdagen, så vil jeg opfordre dig til at tage frokosten med udenfor og få suget nogle skønne D-vitaminer til dig. Har du ikke det, så må du gemme den slags luksus til weekenden 😀

Her er mit forslag til en hurtig og lækker frokost, der kan pakkes og medtages ud til en græsplæne, en park eller bare en stol i solen!

  • Jeg havde færdigbagt 100 gram kylling, der blev pakket med 150 gram kogt brocoli. Super kedeligt? Oh yes, men så havde jeg fået det ned i maven før jeg begyndte at snacke de andre lækkerier – og dermed elimineret en del plads til dem 😉
  • En rawbar med protein og en lækker Questbar, der kunne skæres i skiver og nydes i små (eller store) bidder
  • Friske hindbær og jordbær
  • Mandler, solsikkekerner og valnødder ristet på en tør pande med chilliflager
  • Gulerod og bladselleri stænger
  • Cola Zero som altid 😉

Ovenstående er ikke min anbefaling til en porttionsanretning til én person til frokost, men nærmere et tip til hvilke lækre og sundere sager der kan medbringes på en picnic 🙂 Denne uges tirsdagstip er, både at komme ud og få en masse sol, men særligt også at det sundeste først – og derefter levne plads til lækkerierne.

Skal det være ekstra lækkert?

En fordel som blogger er, at man nogle gange får tilsendt nogle test på forskellige produkter. En ulempe er når disse produkter ser super lækre ud, men indeholder en masse sukker og/eller gluten, der bestemt ikke indgår i min kostplan. Derfor venter jeg pænt med at åbne pakken indtil på lørdag hvor jeg har frimåltid, så jeg kan ikke garantere for hverken smag eller knas.

En af mine lidt sære laster, er at jeg virkelig elsker at snacke morgenmadsprodukter direkte fra pakken! Det lyder helt skørt, det ved jeg godt, men jeg foretrækker et morgenmadsprodukt fremfor chokolade hvis jeg skal se film og hygge mig! Det skulle man tro at Quaker vidste, for deres nye HavreCrunch lyder simpelthen for lækker! Har du mere rygrad end jeg med sådan en åben pakke, eller har du bare lyst til noget ekstra lækkert, så vil jeg anbefale dig at tage sådan en skål med i din picnickurv som snack. Du kan naturligvis også bare spise dem traditionelt med mælk, men jeg foretrækker dem direkte fra pakken 😉

Hvad har du i din picnickurv? Og har du et godt tirsdagstip i forårets ånd?

Whats winning for YOU? Definér dit mål indefra!

I torsdags skrev jeg om mit møde med den fantastisk motiverende internationale bikinifitness atlet, Nathalia Melo. Det kan du læse mere om HER. Det jeg primært tog med mig fra det møde var hendes ord omkring det at “vinde”. Alle kommende og erfarne fitnessateler har, antager jeg, en vindermentalitet. Alle vil gerne vinde! Men; alle vinder jo ikke… Og betyder det så, at de resterende der stiller op i en konkurernce er tabere? Bestemt ikke! Hvordan man definerer det at “vinde”, er nemlig fuldstændig subjektivt.

Hvad betyder det at “vinde” for mig?

Løst citeret fra Nathalia Melo; “You must train to win. But you decide what winning is to YOU. No one knows what you have gonr through and no one knows your story. So decide what winnings means to you and be a winner”.

Det er ikke vigtigt for mig om der hænger en medalje om min hals den dag jeg står på scenen i bikinifitness. Uambitiøst? Ikke dedikeret nok? Ikke villig til at gøre hvad der skal til? Muligvis. Men det er ikke desto mindre sandheden. Jeg har ikke sat det som MIT mål at få en medalje. Mit personlige mål med denne rejse er, at jeg skal stå i mit livs bedste form. Jeg skal vide, at jeg har kæmpet og gjort det bedste jeg kunne under de forudsætninger jeg havde.

Med min baggrund som hoftepatient, er det at gå ind af døren til fitnesscenteret en kæmpe sejr. For andre er det måske en sur pligt, en selvfølge, men for mig er det oprigtigt et privilegium at træne. Min form har lang vej endnu og jeg kæmper også med motivationen, med tiden og med kosten. Men jeg arbejder stille og roligt hen imod målet om at stå i mit livs form.

Derfor ser jeg det som min absolutte sejr hvis jeg kan stå på scenen efter alle de år på krykker, med ar på kroppen og med det største smil i verden: det er min personlige sejr – medalje eller ej!

Ingen kender din historie – vær din egen vinder!

Nathalias ord gav genlyd i mit hoved i dagene efter seminaret. Det er subjektivt hvordan dommerne bedømmer fitnessatleter på scenen og særligt bikini kategorien har ikke fastsatte kriterier for hvordan en vinder ser ud. Så hvis du træner imod at blive nr.1 i den kategori, så kan du muligvis blive rigtig skuffet og opleve dig selv som en fiasko. Men hey: står DU i dit livs bedste form? Har DU gjort alt hvad du kunne for at stå på den scene i den form? Så er DU jo en VINDER!

Hvordan definerer du det at “vinde” for lige netop DIG?

Ugens CHEAT: Glutenfri vegetar pizza med pesto og chokolade

Efter et døgn på diæt sammen med min seje veninde som stiller op i bikinifitness til New Comers i september 2014, så trængte jeg til at få fyldt mine depoter op igen! Og ja, det var udelukkende en undskylding fordi jeg var meget lækkersulten – undskyld sukkerfriapril! 😉

Det blev til den lækreste aftensmad bestående af en glutenfri pizza med masser af lækre  grøntsager og ramsløgspesto. Det var ikke synderligt usundt, men præcis hvad jeg havde lyst til og dejligt kun at tænke på smag, ikke næring i måltidet!

Til dessert var der ingen tvivl: bland selv slik! Det er min absolutte yndlings last og jeg ville så gerne hade det, men jeg ELSKER den syntetiske smag af slik og sådan er det! Dertil blev der dog også serveret frisk frugt og et par stykker meget lækker mørk Summerbird chokolade, så helt kunstigt var hele desserten ikke 😉

foto24copy2_zpscd9d7a9e

Har du cheatet denne uge? Og med hvilke lækkerier?

Ugens blog på Tv2 Lorry!

I går blev jeg interviewet live til Tv2 Lorrys program “Kontakt” som Ugens blog. Det var meget spontant at de kontaktede mig, men heldigvis havde jeg både tid og lyst til at deltage. Det er jo en super fed mulighed at få lov til at tale om bloggen på sådan et medie!

Personligt var jeg også rigtig glad for taletiden, da hele konceptet omkring det at blogge og mine bevægegrunde for at starte en blog, er noget der ligger mig meget på sinde. “Har jeg noget at sige”, “hvorfor har jeg lyst til at dele mine tanker med omverden”, “hvornår bliver det for personligt” – indsæt selv lignende spørgsmål, de har alle været en tur rundt i mit hoved!

Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg virkelig har tænkt disse tanker igennem mange gange inden jeg valgte at gå i luften som blogger. Havde jeg startet bloggen for 1 år siden, så havde jeg ikke været mentalt klar. Jeg tror det kræver at man hviler meget i sig selv og ved hvad og hvorfor man ønsker at formidle. Jeg kan stadig blive usikker på mig selv, men jeg er meget afklaret med hvorfor jeg blogger og hvad mit mål med denne formidling er. Endvidere kan jeg stå inde for det jeg skriver og de billeder jeg lægger ud. Alle behøver naturligvis ikke være enige med mig i bloggens indhold, men så længe jeg selv er glad for den, så fortsætter jeg. Og så er det en kæmpe bonus som gør mig glad helt inde i maven at andre vil læse med og kan inspireres af mine ord, det er stort!

Du kan se hele interviewet med mig i Lorry om bloggen HER.

 

 

 

Older posts