Mandags motivation!

Tirsdagstip: Sukkerfri april challenge!

Denne uges tirsdagstip er mere en udfordring end et tip. Jeg læste i går på Amandas blog om et tiltag der kommer til at køre i hele april, nemlig sukkerfri april challenge!

Udfordringen går, som navnet antyder, ud på, at hele april måned holdes ganske sukkerfri. Av, for søren. Det betyder ingen lækre cheat treats i weekenden eller lækre proteinbarer med sukker på farten. Hvis du har mod på at være med, så foregår det hele på instagram hvor alle sukkerfri alternativer, sunde måltider og anden motivation kan deles og findes ved at hastagge billeder #sukkerfriaprilchallenge.

Personligt er jeg en sukkergris og jeg indrømmer det gerne. Havde bland selv slik det samme næringsindhold som skyr, så levede jeg af det. Raw kager og sundere desserter er absolut også noget jeg elsker og det er også i langt højere grad hjemmebag som tilfredsstiller min søde tand, men der er nu intet der slår sure vingummier når det kommer til smagen. Jeg må have en 5-årig sukkergris gemt i maven 😉

Nu er det bare sådan at sukker ikke hjælper mig synderligt langt i rejsen mod en stærk og tonet krop, og sukker har det også med at påvirke både mit blodsukker og mit humør meget efter større indtag. Derfor prøver jeg at begrænse sukkerrush til absolut minimum og finde andre alternativer. Det er ikke altid let og nogle gange har man brug for lidt ekstra opmuntring og her synes jeg at idéen om en fælles måned med et fælles mål er en super god idé. Så jeg vil skynde mig ind på Instagram!

Hvad er dit forhold til sukker? Og er du frisk på en sukkerfri april?

   

10 kommentarer

  • Nina

    Jeg hopper på sukkerfri april !!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kører egentlig relativt sukkerfrit i hverdagen, men er altid med på en ny challenge 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Det er jeg også Amelia, men i weekenden bliver jeg tit fristet. Det er ikke altid jeg vælger at lade mig friste, men det er nu meget rart med en udfordring der ikke tillader det 😉
      Sejt du også vil være med, jeg skal nok komme med alle de tips og tricks jeg kan hele måneden og håber du også vil dele dine erfaringer 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    uuuh den bliver svær, hvad med skjult sukker f.eks i brød og andre madvare?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Heidi 🙂 Det tæller også med! Jeg spiser ikke brød, da min mave ikke er glad for gluten og jeg prøver generelt at spise så naturligt som muligt for netop at undgå skjult sukker. Det er selvfølgelig ikke altid nemt, men jeg læser altid bag på produkter og prøver at gå efter så kort en ingrediensliste som muligt og undgå de skjulte sukkerarter under andre navne. Måske skulle jeg skrive et indlæg om det skjulte sukker? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Et indlæg om skjult sukker ville være rigtig dejligt 🙂 Jeg lever uden sukker, både til hverdag og i weekenden. Dvs at jeg hverken drikker cola, spiser slik, kager, saftevand og alt det åbenlyse fødevarer hvor sukker indgår. Men det skjulte sukker er svært at undgå, for eksempel i rugbrød. Men jeg tror at så længe man holder sig væk fra det åbenlyse sukker, så er man godt sikret en sund krop 🙂 Jeg har i hvert fald aldrig haft så meget energi som jeg har nu, efter jeg har droppet sukkeret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Christina 🙂 Jeg er i gang med at skrive et indlæg om det skjulte sukker, tak for input! 🙂 Jeg giver dig dog helt ret, så længe man sørger for at styre udenom de åbenlyse fælder som slik og kage, så er det næppe de få gram sukker i et par skiver rugbrød dagligt der ødelægger sundheden. Det er også vigtigt ikke at blive bange for maden! Det lyder som om du har fundet en rigtig go balance – sejt du har droppet sukkeret! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg er også gået med 🙂 ofre mine fridage snøft :´-( men for sundere alternativer.
    I min version må man godt spise Questbarer….!

    Sarah
    http://www.fitnessbambi.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Jeg ofrer også mine fridage! Men så kan vi jo lave nogle lækre high carb sukkerfri desserter i stedet for 😀 Og de fleste Questbarer er faktisk sukkerfri, win 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Mandags motivation!