Ugens CHEAT: Glutenfri vegetar pizza med pesto og chokolade

Whats winning for YOU? Definér dit mål indefra!

I torsdags skrev jeg om mit møde med den fantastisk motiverende internationale bikinifitness atlet, Nathalia Melo. Det kan du læse mere om HER. Det jeg primært tog med mig fra det møde var hendes ord omkring det at “vinde”. Alle kommende og erfarne fitnessateler har, antager jeg, en vindermentalitet. Alle vil gerne vinde! Men; alle vinder jo ikke… Og betyder det så, at de resterende der stiller op i en konkurernce er tabere? Bestemt ikke! Hvordan man definerer det at “vinde”, er nemlig fuldstændig subjektivt.

Hvad betyder det at “vinde” for mig?

Løst citeret fra Nathalia Melo; “You must train to win. But you decide what winning is to YOU. No one knows what you have gonr through and no one knows your story. So decide what winnings means to you and be a winner”.

Det er ikke vigtigt for mig om der hænger en medalje om min hals den dag jeg står på scenen i bikinifitness. Uambitiøst? Ikke dedikeret nok? Ikke villig til at gøre hvad der skal til? Muligvis. Men det er ikke desto mindre sandheden. Jeg har ikke sat det som MIT mål at få en medalje. Mit personlige mål med denne rejse er, at jeg skal stå i mit livs bedste form. Jeg skal vide, at jeg har kæmpet og gjort det bedste jeg kunne under de forudsætninger jeg havde.

Med min baggrund som hoftepatient, er det at gå ind af døren til fitnesscenteret en kæmpe sejr. For andre er det måske en sur pligt, en selvfølge, men for mig er det oprigtigt et privilegium at træne. Min form har lang vej endnu og jeg kæmper også med motivationen, med tiden og med kosten. Men jeg arbejder stille og roligt hen imod målet om at stå i mit livs form.

Derfor ser jeg det som min absolutte sejr hvis jeg kan stå på scenen efter alle de år på krykker, med ar på kroppen og med det største smil i verden: det er min personlige sejr – medalje eller ej!

Ingen kender din historie – vær din egen vinder!

Nathalias ord gav genlyd i mit hoved i dagene efter seminaret. Det er subjektivt hvordan dommerne bedømmer fitnessatleter på scenen og særligt bikini kategorien har ikke fastsatte kriterier for hvordan en vinder ser ud. Så hvis du træner imod at blive nr.1 i den kategori, så kan du muligvis blive rigtig skuffet og opleve dig selv som en fiasko. Men hey: står DU i dit livs bedste form? Har DU gjort alt hvad du kunne for at stå på den scene i den form? Så er DU jo en VINDER!

Hvordan definerer du det at “vinde” for lige netop DIG?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens CHEAT: Glutenfri vegetar pizza med pesto og chokolade