Maj udfordring slut: vi er ALLE i bikiniform!

Maj måned er nået til ende og det er denne måneds udfordring dermed også. Da kalenderen viste 1. maj stillede jeg dette spørgsmål: Hvad betyder “bikiniform” for dig? 

Kommentarfeltet afslørede en masse seje læsere, der alle havde forskellige opfattelser af ordet “bikiniform”. Det repræsenterer nok meget godt hvordan vi alle har forskellige mål, forskellige udgangspunkter og forskellige tanker om os selv. Nogle ønsker at tabe sig og andre vil gerne tage på. Nogle vil gerne opbygge mere muskelmasse og andre vil gerne se spinkle ud. Og så er der dem som er glade for deres kroppe præcis som den er lige nu. Men hvad har alt det her med bikinien at gøre?

“Hvis bare jeg tabte 5 kg.. så…”

Mange af os har usikkerheder omkring vores kroppe. Der skal være plads til både positive og negative tanker, men kunne vi ikke allesammen arbejde lidt mere hen imod at de positive tanker får en overvægt i forhold til de negative? Det skal, efter min mening, være helt i orden at have ønsker om forbedring af sin krop, så længe man husker at kroppen altså er helt okay – også under processen! Hvis man er meget fokuseret på et bestemt endemål, så glemmer man at nyde livet lige nu. Muligvis lidt lommefilosofisk, men det er noget jeg selv har tænkt meget over og også arbejdet på personligt.

 

“Når jeg bare taber mig de 5 kg, så…” Er det en tanke du har sagt til dig selv mere end én gang? Så er du ikke alene! Det er fint at have et ønske om en slankere/mere tonet/mere opstrammet krop, men vi kvinder skal være bedre til at adskille vores værdi som menneske fra vores krops æstetiske fremtoning. Så hvordan man får en bikiniform? Man hopper i en bikini 😉

Personligt har jeg ikke brugt denne måned til at skrive om en masse kaloriefattig mad eller fedtforbrændende træning, da jeg i stedet har villet fokusere på det indre. Det var mit ønske at sætte lidt fokus på kropsidealer, på hvordan og hvorfor vi accepterer (eller ikke accepterer) vores kroppe og hvordan vi har det i en bikini – ikke kun hvordan vi ser ud i den. Du kan læse om alle indlæg, der omhandler maj måneds udfordring HER.

Hvad er dine tanker om kroppen, sundheden og hele konceptet om en “bikiniform”?

Anmeldelse af Core360: Fik stepmaskinen samlet støv eller sved?

Nu har jeg haft en lille uge til at tese stepmaskinen Core360 fra Abilica-online, der er en dansk virksomhed som forhandler trænings og fitnessudstyr online. De har både udstyr til hjemmebrug og mere professionelle fitnessmaskiner. Artikler om fitness, krop og sundhed kan du også finde på deres hjemmeside. Jeg skriver først en anmeldelse af stepmaskinen nu, da jeg ville vente til jeg havde prøvet den mere på hverdagsbasis for at sikre, at den havde mistet lidt “nyhedsværdi”. På den måde kan jeg bedre svare på det store spørgsmål:

Samlede den støv eller sved i stuen?

Jeg er faktisk ret stolt af mig selv, da jeg kan svare: SVED! Jeg har aldrig helt forstået meningen med hjemmetræningsmaskiner som jo, næsten altid, ender med at blive symbolet på den kroniske dårlige samvittighed og kun taget frem fra det mørke skab en uge før julefrokosten og den stramme kjole – eller er det bare mig? 😉

Årsagen til at jeg rent faktisk fik brugt den lille stepmaskine er, at den er overskuelig og effektiv! Du skal ikke indstille en masse, du kan bare stille dig op og gå i gang. Den kan rotere to veje og du kan selv med din egen kropsvægt bestemme hvor hårdt og hurtigt det skal være. Du styrer også selv hvor aktiv du er med armene, så det kan blive mere eller mindre hårdt alt efter hvad humøret er til den dag. Her er en lille video af mig i gang – og ja,  det kræver enten et tændtfjernsyn eller meget høj popmusik at få mig til at lave noget der minder om cardio 😀

Er du ikke til stepmaskiner?

Jeg har fået stepmaskinen i gave af Abilica for at teste den og give mine erfaringer videre til jer. Men det er jo ikke sikkert, at i er til stepmaskiner. Der er heldigvis meget andet træningsudstyr som kan bruges derhjemme – hvis centeret ikke lokker den dag. I kommentarfeltet til mit første indlæg om træningsudstyr til stuen kom flere læsere med gode tips: hulahopringe med vægt, mavehjul, motionscykler og diverse elastikker, bolde og håndvægte.

Og hvis du har meget mere plads end mig, så kunne du også være sej og investere i et  løbebånd. Det ville være lidt fedt at have sådan et stående derhjemme, men det må blive hvis jeg en dag får råd til en kæmpe lejlighed 😉

Er du slet ikke til træningsudstyr?

Så er det stadig mulighed for at træne derhjemme! Jeg har i bloggens start skrevet et indlæg om træning derhjemme uden nogle andre hjælpemidler end dig selv, en måtte og en stol. Du kan se indlægget HER eller bare blive inspireret af de klassiske øvelser såsom; planken, sideplanken, pushups, bækkenløft, dips på stol og alle de mavecrunches du orker 😀

Har du andre gode tips til træning derhjemme?

Vindere af VitaViva giveaway

Så har jeg fundet to vindere af min VitaViva Giveaway og det var ikke nemt! Jeg har læst ALLE jeres kommentarer her på bloggen og på Instagram og ærligt talt; jeg har lyst til at give jer alle chancen for at præve kræfter med de 15 dages detox!

Derfor synes jeg det var mest fair at trække lod blandt jeres navne. Jeg skrev numrene på kommentarene ned på små stykker papir (ja, det tog ret lang tid!) og trak to vindere. Det blev til en lille video og jeg bliver nødt til at sige: ja, jeg ligner stadig et hamster pga. min dumme visdomstand, men det må i bære over med 😉

 Stort tillykke til Camilla Louise og Julie!

Jeg håber på i fremtiden at kunne fyre op for endnu flere lækre konkurrencer her op bloggen! Tusind tak til alle jer der deltog!

 

Poseringsseminar med Nini Goethler!

Atleterne træder ind på scenen. Det er nu det gælder. Makeuppen er tung og bikinien glitrer om kap med de skarpe lys. Flere års arbejde kulminerer i ganske få minutter på en scene foran dommere og et spændt publikum. Hvad afgører dommernes vurdering? Er det kroppens symmetri? Smilet, glimtet i øjet eller farven på bikinien? Formen har naturligvis afgørende betydning for atleternes placering, men der er også en anden utrolig central del af bedømmelsen i en fitnesskonkurrence: poseringerne!

Jeg har set et utal af videoer på youtube af smukke bikinipiger som poserer.  Jeg har også veninder som har været på DBFF poseringsseminarer hvor dommere giver tips og tricks. MEN: jeg har aldrig selv poseret! Det er max blevet til 5 min foran spejlet, men jeg aner ærlig talt ikke hvad jeg laver. Derfor var jeg også lidt nervøs i søndags. Jeg havde nemlig meldt mig til poserinsseminar med selveste Nini Goethler. Var det ikke hende… Der var vandt hele Loadedcup og blev nr. 2 i hendes klasse til Arnold Classic i USA i foråret? Jo, det var hende! Snak om præstationsangt!

Nini var super sød, meget pædagogisk og virkelig god til at posere! Det sidste var jo ingen overraskelse, men det var super fedt at hun tog sig god tid til at forklare hvert et trin undervejs. Det er bestemt ikke ligeså nemt som det ser ud til, og jeg skal i den grad øve meget før det bliver min tur, hvilket heldigvis først er i 2015!

Til dagens seminar var jeg iført min nye træningstop fra CULT som jeg har fået som ambassadør for proteinvandet VitalWater, som jeg tidligere har anmeldt HER. Jeg synes det er smart, at den ikke blandes, men er klar direkte fra tasken. Der er delte meninger om smagen hvor mange finder den for kunstig, men jeg synes, at den smager af saftevand. Smag og behag! 🙂

Afslutningsvis er her en lille video: grin gerne og husk lige, at det er min allerførste gang. Nu kan jeg fx. godt se at mine hænder dækker halvdelen af min bagdel – ikke smart! Jeg lover at øve mig herre meget og blive virkelig god, men alle starter jo et sted!

Har du erfaringer med at posere?

 

Tirsdagstip: Hjemmetræning med stepmaskine i stuen!

Nu skal jeg (heldigvis) ikke lave morgencardio hver morgen endnu, den fornøjelse er gemt til diætstart eller hvis jeg pludselig tager for meget på. På mine hviledage har jeg dog 45-60 min. powerwalk og der kunne det være fedt med et alternativ ind i mellem. At løbe er desværre ikke en mulighed med mine hofter og led, og helt ærligt – jeg gider ikke cykle i centeret på min ene hviledag og stå på en crosstrainer i en halv time for så at tage hjem. Doven type? Ja da!

I kan nok høre, at dette virkelig er first world problems 😉 Ikke desto mindre blev jeg glad da jeg modtog en mail fra Ablica, der er en dansk virksomhed som sælger træningsudstyr online. De spurgte om jeg ville teste deres Corestep 360 som er en fiks lille stepmaskine, der passer ind i min 2 værelses på Nørrebro. Nu står den her i stuen og giver mig dårlig samvittighed hver gang jeg går forbi eller får lyst til at gå i køkkenet efter noget lækkert 😉

Jeg vil steppe et par morgener denne uge og derefter skrive om den ender som støvsamlende motivation eller brugbart supplement til min træning. Derfor er denne uges tirsdagstip: få rørt dig mere derhjemme!

Er du frisk på endnu mere hjemmetræning, så har jeg i bloggens begyndelse skrevet flere indlæg om udstyr og øvelser som du kan finde samlet HER.

Er hjemmetræning noget for dig? Og har du noget træningsudstyr derhjemme?

Older posts