Detox opskrift: glutenfri kerneboller med gods i!

15 day cleanse – Detox erfaringer dag 1-3

Jeg husker tydeligt Thorbjorgs ord da jeg sad til Vita Viva arrangementet i tirsdags; “i skal nok ikke lave nogle planer den første dag i prøver 15 day cleanse – køb hellere nogle dameblade til toilettet”. Og ja, det gode råd skal man tage ret bogstaveligt 😉

Jeg tog, som anbefalet, kun en enkelt pille den første dag og derefter 2 piller dagligt. Det gjorde, at min krop langsomt vænnede sig til urterne i pillerne og det var nok meget godt. Den første dag havde jeg bevidst ikke lavet de store planer, men min trænings og kaffe aftale med to veninder blev brat afbrudt af at naturen kaldte – og resten af dagen blev brugt indenfor i min egen lejlighed. Det var dog kun den første dag og derefter stabiliserede min mave sig, så lad jer ikke afskrække! 🙂

Min kost har jeg beholdt nogenlunde som min kostplan lavet af Amanda og træningen holdes også ved lige som normalt. Jeg har endnu ikke mærket forskel i mit energiniveau, men fik at vide, at det var normalt med en let øget træthed, så det er jeg forberedt på.

Detox kosten:

Det anbefales, at rødt kød, mælkeprodukter og forarbejdede fødevarer droppes eller begrænses under de 15 dage. Jeg har haft svært ved at undvære min aftenskyr, men har erstattet det med piskede æggehvider med bær og flere nødder for at få alle de kalorier jeg skal. I hverdagen ville jeg aldrig undvære min hytteost eller skyr, det er kun for disse 2 uger. Jeg er dog  ikke helt hardcore og bruger stadig mit normale proteinpulver med smag og sødemidler både i min havregrød, i min shake efter træning og henover de piskede æggehvider for at give lidt smag.

Det røde kød er ikke svært at undvære, da jeg  spiser æg, fisk og kylling i stedet, men de kære sødemidler har jeg svært ved at slippe. Jeg savner stevia i min kaffe,  min elskede Pepsi Max/Cola zero og jeg savner muligheden for liiige at hygge mig med sukkerfri is, sukkerfri koldskål eller forskellige protinbarer/rawbarer.  Men det er jo netop derfor jeg udfordrer mig selv med de her 15 dage, så jeg holder ud og tænker (næsten!) ikke på ISIS med en (vanvittig) lækker Questbar 😉

Hvordan går det med jeres minidetox? Er der noget i savner eller er de dårlige vaner lette at slippe?

   

6 kommentarer

  • Bare lige en tanke.. Hvis man nu antager at man er en person, der dagligt indtager en eller anden form for sukker og måske også spiser forarbejdet mad osv. Average madvaner du ved:)

    Nu kan jeg se, at man skal undgå sukker.. hvis man er vant til at få sukker i en eller anden form, så er det vel naturligt at nogen vil føle sig trætte/få ondt i hovedet når de pludselig stopper med at spise sukker. Herefter vil blodsukkeret stabilisere sig.

    Hvis man så samtidig begynder at spise ren mad, dvs. sundere end man gjorde før – så tror jeg at mange vil opleve at de føler sig “mindre oppustede, mere energi” osv. som mange vidunderpiller reklamerer med. Men måske det ikke er pillerne – men den måde du skal spise, der giver disse fordele?

    Jeg synes det er cool nok du prøver det af, og især når du får det tilbudt gratis – så kan man sgu lige så godt sige ja tak:) Men jeg tror ikke en dyt på såkaldte detoxkure eller piller for den sags skyld – især ikke når de beder én om at leve sundere mht. madvarer. Så er det skisme svært at vurdere om det er pillen eller ‘diæten’ der hører til 🙂

    Glæder mig til at høre om du oplever mirakler trods alt, hehe:)
    Kærlige hilsener
    Nana
    http://www.nana-regalah.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hey Nana. Som altid en super velreflekteret kommentar fra dig, dem sætter jeg stor pris på! Jeg er meget enig med dig og det samme gælder for diverse kure, pulvermixes osv – at det som oftest er fordi du er mere opmærksom på din kost og træning end du plejer og derfor taber du dig. Det er lidt omvendt årsag-virkning i det tilfælde 😉
      Jeg prøver som sagt bare dette i 15 dage for at udfordre min egen trang til sødemidler i hverdagen og for at se om min fordøjelse kan “kickstartes” så jeg får mere ud af den sunde kost jeg plejer at komme i den. Og så lidt for sjov, da jeg godt kan li at udfordre mig selv.

      Mirkaler eller ej, så er det pt lidt surt at undvære pepsi max, men det er også udfordringen værd synes jeg! Men melder tilbage i slutningen om det har haft en effekt – eller nok rettere: om jeg føler det har haft en effekt. Den reelle effekt er nok meget svær at måle som du er inde på.

      Knus herfra 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg følger i hvertfald med 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvad er det for en cleanse du er på?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Detox opskrift: glutenfri kerneboller med gods i!