Lidt om lørdagslækkerier og samarbejdsaftaler som blogger

Bikiniform: Hvilket ideal stræber du efter?

Nu er maj måneds udfordring med “bikiniform” skudt i gang og i den forbindelse lægger jeg ikke ud med et indlæg om kaloriefattige måltider eller tips til mere effektiv fedtforbrænding, men i stedet et indlæg om kropsidealer og de fortællinger vi hver især afspiller i vores hoved om hvordan vi mener, at vi bør se ud.

Fra et ideal om tynd til stærk!

Dette var min mave sidste år efter en stor hofteoperation hvor jeg tabte mig som følge af smerter, stærk medicin og et desperat forsøg på at opretholde noget kontrol i min hverdag. Når jeg nu ikke selv kunne bestemme hvordan min krop skulle agere fysisk, når jeg ikke selv kunne gå ud og hente et glas vand, men var afhængig af andres hjælp, ja så blev maden det jeg kunne kontrollere. Jeg havde det ikke specielt godt på dette billede, men min indre teenager elskede at se den tynde, flade mave. I dag ser jeg  meget anderledes på hvad der er flot at se i spejlbilledet.

Dette er min mave i år. Og det er tydeligt, at det er en noget anderledes og mere fyldig sommerkrop jeg har i år. Og hvordan har jeg det så med det?

Jeg har diskuteret krop meget med mine veninder siden jeg startede min rejse mod scenen i bikinifitness 2015. Vi har diskuteret alt fra størrelsen på lår til formen på maven og hvilket udtryk  kroppe kan signalere. Nogle af mine veninder kender mig fra langt tilbage og har set mig  være både buttet og undervægtig. Nogle har kun kendt mig et års tid og har derfor set mig gå fra en helt normal slank str 36 til en mere fyldig (og forhåbentlig) mere muskuløs krop, der faktisk ikke helt har en  størrelse  – og ved i hvad? Jeg er også ligeglad!

Er ét ideal bedre end et andet?

Det er måske uforståeligt for nogle, at min tøjstørrelse vitterligt ikke interesserer mig, og de skal  have lov til at have deres meninger. Vi har alle forskellige præferencer i forhold til kropsidealer, og dem der mener, at catwalk-modeller er det smukkeste i verden – de skal  have lov til det. Men jeg er nu, for første gang i mit liv, ligeglad med den størrelse som mine shorts har – og det synes jeg er ret fedt! Nu er mit ideal ikke længere at have de tyndeste stænger på stranden eller kunne passe de mindste shorts i butikken, men at have tonede lår, der viser en styrke og en dedikation.

Jeg går ind for personlig frihed og personlige valg. Er du glad for chokolade og trives du i krop og sind? Elsker du at træne og fungerer du bedst med en kostplan? Nyd din krop og find den livsstil du trives bedst med!

Hvad er dit syn på kropsidealer? Og har det ændret sig eller altid været det samme?

   

15 kommentarer

  • Charlotte

    Hej Anna 🙂
    Super godt indlæg, som jeg bliver nødt til at kommentere 🙂

    Jeg har altid været en pige, som har haft let ved at tage på, altid været på kanten til at være buttet.
    Da jeg så gik i gymnasiet røg hvalpefedtet og pludselig tænkte jeg ‘jeg skal vise dem’. Jeg begyndte at stræbe efter at være tynd, jeg fik faktisk en ret flot krop og nåede ikke dertil hvor det blev en spiseforstyrrelse, men var da heller ikke fordi jeg var særlig trænet at se på 😉

    Der gik nogle år, og lidt for mange af dem blev nok spenderet i ‘kæreste-fælden’ – så et brud – og tilbage i ‘fælden’ (ikk fordi det at være i et forhold er en fælde, men det gjorde at jeg lænede mig lidt tilbage).
    Fra gymnasiet hvor jeg var mindst, til jeg var størst, havde jeg taget 15kg på – og det var ikk 15 lækre muskuløse kg!

    Min lillebror, som efterhånden var blevet 18år, har altid været meget tynd (ja tak, den rene ulighed) og han ville gøre op med det. Han begyndte at dedikere hele sin fritid til at træne og undersøge kost-tilskud. Jeg synes han var blevet lige et nummer for meget – hvad skulle man nu med weight-gainer, for ikke at tale om det ulækre pulver man blandede til en shake (ganske alm pro-pulver).
    Jeg var meget kritisk over hans nye bodybuilding-livsstil mens jeg stadig kæmpede mig afsted på stepmaskinen flere gange ugentligt med eneste mål at forbrænde 1000 estimerede kcal pr gang 😉

    For ca halvandet-to år siden, fik jeg dog øjnene op for diverse blogs. Jeg så nogle billeder af mig selv og tænkte ‘NU kan det være nok’.
    Min lillebror (som ved eftertanke er en mega sej ung fyr, hvis rejse fra en spinkel krop til en stor bøf er ret imponerende hvis du spørger hans søster. Han har ikk taget nemme løsninger, men knoklet hver dag i 3 år nu) begyndte så småt at fortælle mig om hvordan jeg skulle fodre musklerne og begynde at løfte vægte.

    Jeg begyndte til crossfit.. Og så småt er flere og flere mål nået..
    Jeg løfter tungere og tungere vægte. Jeg dyrker crossfit, træner løb til et halv-marathon, styrketræner og holdtræning, og nyder det.
    I lørdags roede jeg et halv-marathon på ro-maskinen og vandt et væddemål. Det er FEDT at ens krop kan gøre det man ønsker, at den er stærk.

    På de billeder taget sidste sommer, der ser jeg ikke en lasket hval – der ser jeg en der sparker røv.
    Hvis bare jeg får smidt lidt af fedtet der har fundet god vej gennem vinteren sammen med den større muskelmasse, ja, det er min drømme-bikini-krop.

    Så hellere lidt fyldigere, stærk, markeret og fast end tynd og u-stærk (vil ikke sige slap, for er man ikk nødvendigvis, fordi man ikk kan løfte tungt), men det er jo bare mit ideal 🙂

    Sikke en lang smørre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Charlotte. Tusind tak for at dele din historie herinde, den gav mig det største smil! 😀 Hvor er det bare fantastisk at du har arbejdet med dig selv både fysisk og mentalt de sidste år, og virkelig lader til at have lært dig selv bedre at kende. Der er jo mange udfordringer i livet, både det genetiske lotteri vi nu engang alle har fået at gøre godt med og så med sociale udfordringer i form af forhold, brud og lignende.

      Man har det med altid at se græsset som grønnere, hvor det fx synes “ulige” fordelt ved dig og din bror, men intet er sort og hvidt og hvor er det fedt at læse, at du virkelig har anerkendt hans kamp for at tage på og i nu faktisk har det fælles mål at blive stærke og trænede – selvom i startede fra hver jeres udgangspunkt med hhv. at ville tabe sig og tage på. Min egen lillebror har faktisk også kæmpet nu i et par år for at tage på i muskelmasse og det må virkelig ikke være let når man er spinkelt bygget, jeg har stor respekt for den kamp – også selvom det kan være irriterende når man selv føler, at man skal passe på med kalorierne 😉

      Det er virkelig fantastisk hvordan du har kæmpet dig igennem og nu virkelig lyder glad og aktiv, super fedt! Og jeg er helt enig med dig: hellere lidt mere fyldig og stærk end tynd og utrænet! Hvis det er sådan man altså har det bedst med sig selv, nogle er jo også både tynde og trænede 😀

      Hav en dejlig dag og endnu engang tak for din kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Præcis – glemte måske at tilføje, at jeg har smidt 10kg i forløbet, men er blevet så meget stærkere, og egentlig er mindre (på mål) end jeg var da jeg var slankest, selvom jeg vejer 5 kg mere – tankevækkende hvor misvisende den vægt kan være for os 🙂

      Sejt gået med både dig og din lillebror. Ja, man må tage hatten af for dem – de kæmper jo også, bare på en anden måde.

      Ja, det er nemlig det med at finde et sted, hvor man selv har det bedst og ikke dømme andre.
      Tykke, tynde, stærke, mindre stærke osv – hvis bare man har det godt med sig selv og sine mål – så er man på rette vej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Stort tillykke med de 10 kg, det kræver virkelig dedikation! Sejt gået 😀 Det er nogle gange et vægttab der kan kickstarte en sund livsstil, men jeg giver dig helt ret; når man først begynder at træne mere, så er vægten ikke et særlig brugbart redskab! Det er spejlet og et målebånd til gengæld! 😀

      Super lækker sætning du skriver til sidst, jeg kunne ikke have sagt det bedre selv – sundhed handler om at have det godt, så kan vægt og størrelse være underordnet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det ærligtalt bedst når jeg ikke tænker for meget over hvor meget jeg spiser og hvad! Samt ikke tænker for meget over om jeg tager på eller ej. Jeg er meget slank, nogle ville nok sige tynd, men det er ikke noget jeg stræber efter. Til gengæld vil jeg gerne føle mig stærk, og træner da også en del, for at komme i form efter min fødsel for 7 måneder siden! Men mit ideal er sund og stærk, og den ultimative mave/krop sidder på Beyonce hvis du spørger mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Katinka 🙂 Det er en super vigtig pointe du har: at være slank (eller tynd) er ikke nødvendigvis noget man har stræbet efter eller sultet sig til, vi er alle bygget forskelligt og nogle er bare meget slanke fra naturens side – men i øvrigt ganske sunde, raske og glade! Tusind tak for din kommentar, der sætter fokus på at vi alle kan have forskellige udgangspunkter og forskellige mål med træningen. Held og lykke med din træning efter fødsel, din krop skal nok hurtigt føles stærkere! Og jeg synes også hende Beyonce er røv lækker 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Dejligt indlæg! Jeg har det på samme måde – det er egentlig lige meget om nogle af mine shorts er en størrelse large, bare jeg er glad og fyldt med selvtillid, det betyder meget mere end en ligegyldig størrelse! 🙂 Jeg må også lige rose dig for din flotte mave, det er sgu flot arbejde! Keep it up! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Pernille! Du har helt ret, den størrelse kan være xs, xl eller alt mulig andet – det er virkelig sekundært i forhold til hvordan man har det. Og hverken vægt eller størrelse kan fortælle noget om hvor sund du er, hvor stærk du er eller hvor godt du har det! Det er virkelig dejligt at høre du har det så godt med dig selv og din krop, det er sundhed i mine ører! 😀

      Og tusind tak, min mave har altid været min personlige kæphest, så det er virkelig et kompliment jeg tager til mig 😀

      Hav en dejlig aften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg synes ikke man skal passe på kalorier og svage muskler, men mere de forskellige ekstreme idealer der styrer verden. Mit ideal er at være stærk nok til ikke at have et ideal eller noget, men det er uoverskueligt med alle de steder man bliver fortalt om
    Idealer. Jeg er vokset op med de medier der fylder i vores hverdag, og det har ført til at jeg har anoreksi ligesom mange andre. Udover den sygdom, er der megarexi(ekstrem træningssygdom), andre spiseforstyrrelser, ekstrem sundhedstænkning og alt sådan noget. Det er ikke et angreb mod dig, men noget i din tekst er lidt dobbeltmoralsk…;) håber bare verden bliver revolutioneret, så folk kan bruge deres energi på andre ting også. Mit liv er i hvert fald spildt på at opnå en perfekt krop, om det så har været en tynd, smuk eller trænet. Håber ikke jeg irriterer…;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Ida. Tak for din kommentar, det rør mig rigtig meget at du har lyst til at dele din historie med en spiseforstyrrelse og dine tanker om det samfund vi lever i, som jo er gennemsyret af idealer. Jeg giver dig helt ret; idealer kan tage overhånd og virkelig være destruktive hvis de bliver omdrejningspunktet for hverdagen, for ens selvværd og/eller for hele ens velvære. Det må være utrolig hårdt at gennemgå en spiseforstyrrelse og jeg har stor respekt for at du er åben omkring det. Jeg håber inderligt at du får hjælp til at komme videre og få et dejligt, sundt liv hvor du er glad – uanset hvad søren du vejer.
      Det ville være fantastisk med en verden uden idealer og fokus på kroppen, men jeg tror ikke det er realistisk. Det er dog positivt, synes jeg, at der i dag er fokus på mange forskellige idealer i forhold til kroppen. Det kan naturligvis stadig være negativt når de idealer går ind og fylder meget og i sidste ende fører til sygdomme.

      Igen, mange tak fordi du delte dine tanker og rigtig meget held og lykke med din fortsatte kamp mod den forfærdelige sygdom anoreksi. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida katinka

    Jeg synes ikke man skal passe på kalorier og svage muskler, men mere de forskellige ekstreme idealer der styrer verden. Mit ideal er at være stærk nok til ikke at have et ideal eller noget, men det er uoverskueligt med alle de steder man bliver fortalt om
    Idealer. Jeg er vokset op med de medier der fylder i vores hverdag, og det har ført til at jeg har anoreksi ligesom mange andre. Udover den sygdom, er der megarexi(ekstrem træningssygdom), andre spiseforstyrrelser, ekstrem sundhedstænkning og alt sådan noget. Det er ikke et angreb mod dig, men noget i din tekst er lidt dobbeltmoralsk…;) håber bare verden bliver revolutioneret, så folk kan bruge deres energi på andre ting også. Mit liv er i hvert fald spildt på at opnå en perfekt krop, om det så har været en tynd, smuk eller trænet. Håber ikke jeg irriterer…;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • “…tonede lår, der viser en styrke og dedikation”. Fantastisk skrevet – fantastisk rigtigt!

    Vores idealer trives med vores miljø. Jeg synes, at du altid har set godt ud. Dér hvor jeg virkelig ser en forskel er, hvordan dit sindssygt stærke indre er kommet visuelt til udtryk. Du er en kæmpe motivation og inspiration. En fighter som dig kan alle lære af – selv en lang løberinde med fuglearme (well, guns in progress!).

    Tak for mandagsmotivation – og fordi du er, som du er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Tusind tak for denne dejlige kommentar, det varmer helt ind i hjertet at læse så søde ord! 😀
      Jeg giver dig helt ret i at vores idealer påvirkes af vores miljø og jeg kan kun personligt udtale mig, men jeg mener bestemt, at det er positivt med mit eget skifte fra et ideal om at være tynd til trænet. Det har givet en helt anden ro, accept og styrke til at kæmpe videre MED min krop fremfor IMOD min krop!

      Dejligt du kunne bruge inspirationen din seje løber pige! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Super godt indlæg! Jeg vejede for 3 år siden 94 kg. så kom jeg ned på 56, men nu vejer jeg 61 og de sidste kg er ren muskelmasse. jeg er en af de piger som fyre vil lægge arm med i byen og får spørgsmål som “Nu skal du heller ikke være større vel?” Jeg er ret muskuløs, men ikke stor, jeg bruger str. xs/s, men er meget markeret og meget dedikeret til min styrketræning. Jeg er meget tilfreds med min krop, men en gang imellem kan man godt blive usikker når skønheds idealet er et andet i de flestes øjne. Men er stolt af mig selv og det jeg har opnået, og så længe min kærestes overarme er større end mine så er jeg glad 😉
    Det er jo en smagssag hvad man kan lide, men jeg glæder mig til at lufte min krop i en bikini også selvom der er lidt løs hud på maven efter graviditet og overvægt, pyt med det.
    Fit is the new skinny 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Julie. Tusind tak fordi du deler din historie, hvor er det bare sejt med det store vægttab! Jeg er sikker på at du er SMUK med dine 61 stærke kilo, det lyder som om du virkelig hviler i dig selv og din krop – både fysisk og mentalt, og det har jeg stor respekt for.
      Ha ha, det gælder netop bare om at finde sig en kæreste med større arme! Og kan mændene ikke klare dine seje biceps, så må de sgu bare selv løfte noget tungere 😉 Ej, det er jo nemlig en smagssag hvad man kan li og vi skal alle have lov til at være her i forskellige størrelser og forme. Derfor er kommentarer som “nu skal du ikke blive større” heller ikke noget du skal lytte til hvis du selv er glad!

      Tusind tak fordi du læser med! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Lidt om lørdagslækkerier og samarbejdsaftaler som blogger