Slut på sukkerfriapril: men hvad tæller egentlig som "sukker"?

Maj udfordring: Hvad betyder “bikiniform” for DIG?

Nu er “sukkerfri april” jo veloverstået og hvad er så mere oplagt end finde på en ny udfordring til maj måned? De andre seje sundhesbloggere her hos Bloggers Delight og jeg er derfor gået sammen om at lave en udfordring for både os selv og for jer læsere.

Jeg vil gerne understrege, at dette IKKE er en “tab dig 5 kg på en måned” udfordring, men en opfordring til at reflektere over hvad ordet “bikiniform” betyder for dig og eventuelt foretage små justeringer i hverdagen for at nå derhen.

Hvad betyder “bikiniform” for mig?

Der er ikke tal på det antal mærkværdige kure jeg har været igennem for at opnå den eftertragtede “bikiniform”. Hvert år når foråret begyndte at melde sig, så bredte der sig en indre panik i min krop. Åh nej, nu skal den her krop jo snart luftes uden tøj – men det kan den jo ikke! Panik, panik! Og så blev der lavet kålsuppe i litervis, spist masser af tun direkte fra dåsen og lavet flere tusind mavebøjninger hjemme på soveværelset.

Blev jeg nogensinde specielt bikiniklar? Altså, jeg tabte mig  hurtigt – og tog det hele på igen! I virkeligheden har jeg aldrig svinget mere end et par kilo i vægt, men det  har fyldt  meget i mit hoved. I dag er jeg  tilhænger af citatet: “How to get a bikini body… Do you have a body? Then put a bikini on it and you have a bikini body!”.

Ikke desto mindre kan vi nok alle  have  trang til at ville stramme op på  sunde vaner når  vejret bliver  varmere. I år betyder bikiniklar  for mig, at jeg skal hvile i mig selv, mærke at min krop er glad og overholde min kost og træningsplan!

Hvad vil jeg gøre for at komme derhen?

At komme i bikiniform handler for mig i år om at fokusere mere langsigtet. Mit mål er IKKE at tabe 2 kg på en uge og suge maven ind på stranden. Mit mål er, at acceptere de ekstra kilo på min krop, huske at jeg langsomt bliver stærkere og fokusere på mit mål om scenen i bikinifitness 2015 – og det betyder, at jeg opbygger muskelmasse og ligger i kalorieoverskud lige nu. Og det er helt okay, livet bliver ikke nødvendigvis bedre af at vægten falder lige inden sommerferien 😉

De små justeringer jeg derfor vil fokusere på i min hverdag, er at overholde min kostplan, få planlagt alle måltider og ikke falde i fælden med de hurtige kulhydrater fordi jeg er træt eller stresset.

Hvad betyder “bikiniform” for dig?

Og har du nogle små justeringer du gerne vil få indført i din hverdag for at gøre maj måned lidt sundere?

Vil du have ekstra inspiration i maj? Så følg bloggen på Facebook

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Slut på sukkerfriapril: men hvad tæller egentlig som "sukker"?