Sunde og nemme snacks til eksamenslæsningen.

Er det surt at leve sundt? Hvorfor du IKKE skal leve med afsavn!

“Savner du aldrig bare at kunne spise lige hvad du har lyst til”? Det spørgsmål er som regel et af de første når jeg fortæller folk, at jeg spiser efter en kostplan. For det første, så kommer jeg altså også til at “snyde” og tage en proteinbar på farten hvis jeg har travlt eller lave havregrød til aftensmad fordi jeg er smadret efter en lang dag. Ingen er perfekte! Det betyder dog ikke at jeg dropper min plan, men bare at jeg hopper op på hesten igen og fortsætter!

Jeg er glad for min livsstil!

Helt grundlæggende tror jeg ikke på et liv med afsavn. Jeg kan oprigtigt godt lide at spise som jeg gør! Jeg har masser af energi, jeg synes min mad smager godt og jeg synes ikke det er forfærdeligt at undvære eksempelvis caféburgeren eller den store flødeis på en varm sommeraften. Min kostplan har hver uge et frimåltid som kan bruges som jeg lyster, og eftersom cafémad eller junkfood aldrig har sagt mig synderligt meget, så føler jeg ikke afsavn ved at undvære dem. Når jeg har mine frimåltider, så er det med bland selv slik som er min store kærlighed! I den perfekte verden ville vingummi have et næringsindhold som skyr, men sådan hænger verden ikke sammen og så må man vælge. Jeg har valgt mit mål om en stærk og glad krop og det udelukker daglig/ugentlig indtag af sukker – sådan er det. Det er mit valg og det er jeg glad for!

Lad vær med at pine dig selv!

Indrømmet, brocoli bliver altid en marsbar, men det er jo heller ikke meningen at alt i livet skal smage af kage 😉 Det ER muligt at lave sund mad som smager godt, men det bliver selvfølgelig aldrig mere smagfuldt end de ingredienser som man bruger og der sætter en kostplan sine begrænsninger. Har du planer om at få en kostplant, så mener jeg, at det er vigtigt med individuel tilpasning – ellers føles den alt for sur og så er livet bare ikke sjovt! Elsker du kage, er du vild med at spise ude, jamen så skal du IKKE leve af salatblade og gå sur (og/eller sulten) fra bordet hver aften. Det er jo ikke livsglæde og så kan det hele være ligemeget hvis du spørger mig. Det vigtigste er at finde en balance som passer lige netop til dig, din krop og dine mål!

Hvad gør DIG glad? Og hvordan vælger du at leve?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde og nemme snacks til eksamenslæsningen.