Lowcarb dessert: hindbær drøm ala oopsies!

Gør træning til en vane og ikke et valg – en lille snak om motivation!

“Skal jeg tage op og træne i dag?” Stiller du dig selv det spørgsmål hver gang du har tanker omkring træning? Og er du frustreret over at din motivation kommer og går som vinden blæser? Måske skal du lade vær med at stille dig selv spørgsmålet!

Træning skal helt bestemt være sjovt og give dig glæde i din hverdag, ellers er det for surt og du ender med at køre død i dine planer. På den anden side må man også acceptere, at nogle ting kræver tid, hårdt arbejde og vedholdenhed. Resultater fra træning kommer ikke på få måneder og de kommer helt sikkert ikke hvis ikke træningen passes. Derfor må du  gøre op med dig selv:

Hvad vil jeg gerne opnå og hvor meget arbejde er jeg (realistisk) villig til at lægge i det?

Det er ikke alle der har overskud, energi eller lyst til at træne 6 gange om ugen og det er der heller ingen der kræver. Find det mål der passer til lige netop dig og den tid du realistisk set kan og vil bruge. Når du har  sat dig et mål, så kan det være en fordel at tænke igennem hvor meget det kommer til at kræve. Sæt eventuelt målet lavere i starten eller set nogle delmål undervejs. På den måde er det mere sandsynligt at du når dit mål med en god oplevelse bag dig, uanset om det er vægttab, styrke eller andet.

Og så er det også bare nogle gange sådan, at man må klemme ballerne sammen og udføre det arbejde der skal til – selvom du ikke har lyst den dag! For mig hjælper det at have træningen planlagt på forhånd, så er det en vane og ikke et valg. Selvom jeg er træt, øm og hellere vil ligge under min dyne 😉

Hvad gør du for at holde din motivation oppe?

Follow on Bloglovin

   

2 kommentarer

  • Det er nemlig en rigtig god ide at have den planlagt. Jeg har faktisk min træning stående i kalenderen flere uger frem. For mig er det bleve sådan en helt fast del af hverdagen: morgenmad, computer-tid, løb/fitness, studier… Så er dagen ligesom igang 🙂
    Men ok, nogle dage er det da sværere at komme afsted end andre – de kræver lige en ekstra kop kaffe, et ekstra lækkert træningsoutfit eller en ekstra god sang i hørebøfferne – men så går det også nok alt sammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Anne Sofie 🙂 Fedt du er enig, det er virkelig noget så kedeligt som planlægning, men det er virkelig bare effektivt! Men trods systematisk planlægning, så kender jeg godt det med den ekstra kop kaffe 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Lowcarb dessert: hindbær drøm ala oopsies!