Farvel Danmark – vi ses snart igen!

Så er jeg på farten mod det store udland og jeg glæder mig meget til at holde ferie. Det har været et par hårde uger med eksamen, arbejde, forberedelse til rejse og træningen oveni. Derudover har jeg forsøgt at være social, men det er vist ikke helt lykkedes 😉

Ferie, kost, træning og blog?

De næste 18 dage befinder jeg mig i Canada, nærmere betegnet Vancouver. Hvis du har undret dig over mit engelsk klingende efternavn, så kommer det af, at min far er fra Canada. Denne sommer skal han giftes med en dejlig dame og samtidig fylder min farfar 90 år. Derfor tager jeg turen over atlanten og glæder mig til at bruge tid sammen med min familie. Min træning passes naturligvis selvom det er ferie og jeg skal helt sikkert ud og powerwalke i nogle bjerge!

Kosten bliver sund, men ikke 100% efter kostplanen, da det hele skal gå op i en højere enhed mens jeg er afsted og jeg vil hellere have fokus på at have en god tur end om mine kulhydrater indtages på bestemte tider. Der ryger sikkert også en is eller to ned, men det har jeg det helt fint med. Min skønne træner Amanda har en dejlig enkel tilgang til kost som jeg forsøger at tage med mig: hav en go proteinkilde, fedtkilde og kulhydratkilde (inden og efter træning) i hvert måltid og så er du godt kørende – simple as that!

Bloggen kommer til at køre stort set dagligt, da jeg har fået fat i en række super seje gæstebloggere som vil give deres bud på sundhed, kost og træning i de dage jeg ikke har mulighed for at blogge. Jeg håber i tager rigtig godt imod dem og fortsat vil læse med.

Nu er tasken pakket, eksamen overstået og jeg er glad!  Og ja, det er min håndbagage der er fyldt med mad til turen 😉

Hav en dejlig ferie allesammen!

bloglovin_annawarrington

Dagens træning: ben og booty – de vokser jo ikke af sig selv!

Yes, det er dagen vi alle elsker at hade: its legday! Dagen som kan vække de mest ambivalente følelser før den oprinder. Velvidende om hvor ondt det gør dagen efter (og dagen efter igen), så er det samtidig den fedeste følelse at kunne presse sig selv til liiiige at skubbe den squatstang op den allersidste gang i allersidste set og virkelig mærke benmusklerne arbejde. Og når træningen er slut og benene føltes som gele ude i badet, så er det en kæmpe sejr at have gennemført!

Min bentræning så i dag således ud: (klik på øvelsen for at se en video)

Og så smider jeg lige en blære kommentar: jeg er nu oppe på 100 kg i benpres! Måske barnemad for nogen, men en kæmpe sejr for mig og mine opererede hofter! Ja tak til stærke ben!

Hvordan ser dit benprogram ud?

bloglovin_annawarrington

Skal du passe kjolen – eller skal kjolen passe dig?

Lynlåsen lynes op. Næsten. Der er noget i vejen – min mave. Jeg holder vejret og hiver mere og mere febrilsk i lynlåsen. Nu begynder jeg også at svede lidt, men lynlåsen holder standhaftigt fast og nægter at lukke kjolen. Efter flere minutters kamp og uden at trække vejret særligt meget får jeg endelig lynlåsen lukket og kan se mig i spejlet. Jeg ligner tydeligvis én der har klemt sig ned i en alt for lille kjole, der virkelig strammer om maven.

Hvad er så planen herfra?

Min første tanke er: panik, panik. Jeg er for stor og den kjole skal kunne passes! Min far skal giftes om lidt over en uge i Canada og jeg vil jo gerne være en smuk datter i en smuk kjole til den begivenhed. Derfor må alle kulhydrater begrænses i min kost, jeg må begynde at powerwalke hver morgen og… Vent lidt. Pludselig slår en tanke ned i mig…

Hvad med bare at finde en kjole der passer?

Måske er det slet ikke mig der er noget galt med! Måske er det helt okay at min mave ikke gider være i den kjole, jeg kan jo bare finde en anden kjole der klæder mig krop bedre! Det kunne jo være, at den model af kjole bare ikke sidder godt på mig!

Alle gamle tanker om at min krop som værende forkert fik pludselig lov til at overtage mit sind i de minutter jeg stod foran spejlet og lignede en spændt rullepølse i den for lille kjole. Men min fornuft vandt! Mit fokus er ikke på at kunne passe en bestemt størrelse, kjole eller noget andet. Mit fokus er på at have det godt og blive STÆRK.

Jeg er nemlig helt okay og det er min krop også – jeg finder bare en anden kjole! Og så kan jeg jo altid glæde mig over at mine muskler på armene er begyndt at vokse, så kan maven jo altid trækkes ind 😉


Har du prøvet noget lignende? Og hvilke tanker vandt hos dig?

bloglovin_annawarrington

Glutenfri opskrift: Protein peanutbutter muffins!

Weekendes cheatmeal/frimåltid blev en dejlig omgang tapas til aftensmad med glutenfri kernebrød, ost, pålæg og cornflakes on the side.  Ja, det er en underlig last – jeg ved det godt 😉 Til dessert lavede jeg de lækreste muffins og i skal ikke snydes for en opskrift!

Læser du ingredienslisten til de her muffins, så tænker du at jeg er skør i hovedet når jeg nu fortæller dig, at de smager helt fantastisk! Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at det er de bedste proteinmuffins jeg har smagt – inklusiv ude i byen på diversen paleo/rawfood caféer.

Det startede med en ny kærlighed i mit liv: proteinpulver med peanutbutter smag fra Fitnessguru. Smagen er virkelig intens og nøddeagtig, så den er blevet flittgt brugt i både min morgengrød og min aftenskyr. På en regnvåd eftermiddag hvor jeg burde læse til eksamen besluttede jeg mig for at gå i køkkenet og eksperimentere.

Opskriften giver 10 stk.

  • I skål moses/blendes 200 gram kogte kikærter (jeg brugte bare dem fra dåse) med 3 æggehvider
  • Tilsæt 5 dadler (enten friske eller tørrede der har fået et opkog). De skal enten blendes eller være helt finthakkede
  • Tilsæt 1 scoop proteinpulver med peanutbutter smag og en lille håndfuld usaltede peanuts, der er hakket groft
  • Rør dejen sammen og hæld op i muffinsforme
  • Bag dine muffins ved 180 grader varmluft i ca. 20 min , men kig til dem undervejs.

Jeg lavede en hurtig kalorieberegning på hele portionen og den afslører, at der er ca. 120-130 kalorier pr. muffin. Det er afhængig af hvor stor en håndfuld nødder du smider i 😉

Som topping kan du mose en banan med lidt kakao eller proteinpulver med chokoladesmag og drysse med flere peaunuts –  så er de virkelig lækre!

 Har du prøvet at bage med kikærter?

Hvorfor powerwalking er en super go idé for din form!

Er det ikke bare spild af tid at gå ture? Burde man ikke løbe i stedet for? Nej, ikke nødvendigvis! En gåtur i raskt tempo med bevægelse i armene kan faktisk være en rigtig go idé for at øge din fedtforbrænding eller få noget cardio ind i dit træningsprogram uden at belaste dine led særlig meget.

Lav intensitets træning har også sin ret og mange atleter benytter powerwalking til et vægttab i forbindelse med konkurrencer, da de på den måde har fokus på at bevare muskelmasse og forbrænde fedt. Det skal nok også blive min tur en dag, men i øjeblikket bruger jeg bare powerwalks som aktiv resitution og til dage hvor jeg har brug for at brænde lidt mere energi af!

Hvor lang tid tager en tur rundt om alle søerne i København?

Mine hofter bliver aldrig vilde med løb og jeg ville ærlig talt vrikke om indenfor meget få hundrede meter hvis jeg prøvede – og tilbringe resten af aftenen på sofaen med smerter, så det siger jeg nej tak til og lader andre om at spurte afsted. I lørdags var jeg inviteret til Søerne rundt løbet på 6,35 km. I den anledning tog jeg min veninde Carina (som er inkarneret løber) under armen og overtalte hende til at powerwalke ruten med mig i stedet for at løbe.

Vi gik den smukke tur rundt om søerne i de sene eftermiddagstimer mens vi hyggede og snakkede undervejs. Eftersom vi begge havde kørt vores respektive træningsprogram om formiddagen, så var turen udelukkende for at have en aktiv hyggedate sammen og få rørt os samtidig. De 6,35 km endte med at tage os lige præcis 47 min, hvilket jeg synes er en helt pæn tid i gåtempo. Vi fik pulsen lidt op og varme i kroppen, hvilket var en dejlig måde at afslutte en eftermiddag på.

Bruger du powerwalks i forbindelse med din træning?

bloglovin_annawarrington