Om at have 3 hviledage i træk - er jeg afhængig af træning?

Tirsdagstip: hjælp til sukkercravings – næsten sund chokolade!

Det er eksamenstid, det er lidt kedeligt vejr og der er ikke andre pligter end dem du ikke gider. Og så kommer den snigende.. Du kender den godt, den insisterende og altid fristende: sukkercraving! Trangen til liiiige at snacke lidt lækkert og gerne noget i den usunde genre.

Kender du følelsen?

Du har nu grundlæggende 3 valg:

  • Gå all in og spise alt det bland selv slik du har lyst til
  • Gå en tur og glemme alt om dine cravings
  • Købe eller lave en sund version af en snack/dessert

Der skal, efter min ydmyge mening, være plads til at du vælger mulighed 1. Ingen er døde (eller blevet fede) af at dyrke deres sukkercravings en gang i mellem. Vurderer du at det er en sos? Så smut ned i slikbutikken! 😉

Du kan også vælge at gå i den anden grøft og drikke et glas vand, børste tænder og gå en tur for at tænke på alt andet end vingummier, lakrids og chokolade. Kan du det? Så tager jeg hatten af og sender stor respekt din vej!

Jeg valgte i søndags  i min eksamenslæsning at benytte mig af mulighed 3, så jeg smuttede i den lokale helsekost. Det blev til et par super lækre rawbarer som ikke er lowcarb, men sukkerfri og glutenfri. Og så smager de helt fantastisk! Lige da jeg skulle til at forlade butikken fangede noget mit blik: chokolade med en 92% kakaoprocent.

Gad vide hvordan det smager?

Smagen er meget kraftig af kakao og det er helt umuligt at spise mere end ét stykke. Det synes en sukkergris som mig er utrolig praktisk kan jeg afsløre 😉 Man skal være vild med meget mørk chokolade for at kunne li den og den indeholder ligeså mange kalorier som alt andet chokolade, men den er sødet med palmesukker, der har et lavere glykæmisk index end raffineret sukker. Det betyder, at dit blodsukker ikke påvirkes i ligeså høj grad som havde du spist almindeligt chokolade. Dermed er du mindre tilbøjelig til at gå amok i hurtige kulhydrater resten af dagen.

Har du prøvet super mørk chokolade? Og hvad gør du ved sukkercravings?

   

10 kommentarer

  • Når jeg har lyst til noget sødt så ender det desværre oftes med at jeg så køber et eller andet- heldigvis er der mane gode alternativer til sukkerfyldt slik og elsker sukkerfrit lakrids og vingummi.

    Mørk chokolade over 75 % synes jeg bliver Alt for bittert og du har ret, man kan nærmest ikke spise mere end 1 stykke!

    MEN mit alternativ pt er FERSKNER. De er så gode pt og virkelig søde så der ryger et par stykker ned om aftenen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Nina 🙂 Mørk chokolade er nemlig ret smart på den måde at det er stort set umuligt at kværne hele pakken 😉 Ferskner er også bare SÅ lækkert når de begynder at kunne købes, de smager af sommer! Det var en god idé at smutte ned og fylde køleskabet op med frisk sommerfrugt, ellers klarer jeg vist ikke min eksamensperiode 😀 Og ellers må det blive sukkerfri lakrids, det er jeg også ret glad for 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Juliw

    Jeg forstår simpelthen ikke mennesker der siger, at man kun kan spise en lille smule når det er meget mørk chokolade man har med at gøre. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg kværnet over en halv plade af denne her på 92%.
    For mig er høj kakaoprocent ingen hindring for at gå all in. Men jeg gad da godt have en eller anden form for stopklods!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Julie. Åh, den manglende stopklods har jeg med virkelig mange andre ting, men heldigvis kan jeg holde mig til 1-2 stykker af den meget mørke chokolade! Man skal jo kende sine svagheder 😉 Men jeg kender faktisk flere der har det som dig, så bare rolig; du er ikke alene om din chokolade vaner 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • B

      Jeg kan heller ikke forstå den med man kun kan spise ét stykke…sådan virker min krop IKKE 😉 gid den gjorde!

      Jeg kan da sagtens spise en plade 99% på en aften.
      Den på 90% er så sød og farlig at jeg prøver at undgå den…samme med den på 92%, ryger alt for hurtigt ned.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      He he, min krop virker som sagt heller ikke sådan på noget andet der er sødt – jeg kan nemt spise hele posen/pakken med slik! Derfor blev jeg ret glad for at finde den her chokolade, der kan jeg nemlig kun spise et par stykker 😉 Men hvis du skal spise hele pakken af noget, så er der alt andet lige flere naturlige ingredienser i den super mørke chokolade end i marabouen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvilken helsekost butik er der? 😀

    Jeg synes til dit spørgsmål, at det kommer an på situationen. Som du siger, så er ingen døde af at give los for sine cravings i ny og næ. Ligeledes, synes jeg også at nogle alternativer kan være endnu bedre end originalen.

    //Cathrine
    http://fitcathrine.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Jeg købte den i Helsam, men har faktisk fundet en variant med 92% kakao og sødet med palmesukker i Netto i dag til 20 kr – så afsted hvis du også elsker chokolade 😀
      Vi er enige ift cravings Cahtrine, det er det med balancen 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker den der chokolade – jeg kan også godt lide AMMA’s 100%. Og jeg spiste altså en halv plade 92% igår….. :i
    Men du har ret, der skal være plads til alle tre ting. Selvom jeg primært er LCHF, er der altså også plads til chokolade, nødder og rodfrugter indimellem – og jordbær selvfølgelig! 😀
    Det der virker bedst på min sukkertrang er at sige til mig selv: “Er du virkelig sulten? Du må gerne tage en skive frossent smør, hvis du har lyst. Du må spise ALT det smør du vil!” Jeg kan sjældent mere end et par spiseskefulde, så er jeg STOPmæt.
    Og mint-te gør det også for mig (;

    Maria.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Maria 🙂 Uh, den fra Ammas har jeg ikke prøvet, men 100% lyder jo helt vildt! Hvor har du købrt den? ha ha, jeg nægter at fortælle dig de mængder 92% chokolade jeg har spist under min eksamensperiode! Så bare rolig, du er ikke den eneste choko-lover! 😀
      Din taktik med smør lyder faktisk ret effektiv, nu er jeg ikke selv lchfér og hader faktisk smør, men med andre fødevarer kunne teknikken jo også benyttes. “Du må spise alle de gulerødder og tun fra dåse som du vil – er du stadig sulten?” For som regel er man (læs: jeg) jo sulten lidt for sjov! Dejligt tip og dejlig kommentar, tak skal du have! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Om at have 3 hviledage i træk - er jeg afhængig af træning?