5 hverdagsbilleder fra Instagram

Træning under eksamen – har man tid til det?

You dont get time, you make time.. Har du hørt den sætning før? Det har jeg og den har altid irriteret mig lidt. For jo, det meste handler om prioritering, men nogle gange er der bare så mange ting man gerne vil eller skal, og så kan det med prioriteringen virke uoverskuelig. Og så bliver det pludselig nemt at droppe træningen pga. de mange andre ting man skal… Eller hvad?

hummel2

Betyder eksamen nul træning?

Jeg prioriterer personligt altid at træne under eksamen. Det kan være rigtig hårdt under gruppeopgaver og der vælger jeg nogle gange at skære ned på antal træningspas, men til gengæld sørge for god kvalitet når jeg så kommer afsted. Hellere 3 gode gange den uge min gruppe og jeg skriver opgave end 5 ufokuserede træningspas, der stresser mig eller betyder mindre søvn.

Træningen er for mig en kærkommen pause fra bøger, begreber og usikkerhed omkring abstrakte problemstillinger. Den time jeg står i centeret skal jeg kun tænke på mig selv, min krop og de muskler der nu engang skal aktiveres. Det kan føles som en hel frihed at stå der og svede fordi det er kroppen og ikke hovedet der arbejder. Derfor vil jeg anbefale at du prøver at finde tid til træning selvom du skriver eksamen, har travlt på arbejde eller hvad det nu kan være. For det kan faktisk være den times pause der giver det sidste skub af overskud til at præstere bedre. Sådan er det i hvert fald for mig.

Har du ikke tid til centeret?

Så kan du altid tage musik i ørerne, powerwalke en halv time eller løbe en tur. Der er også flere steder i de større byer hvor der er opstillet træningsudstyr udenfor. De fleste parker har desuden bænke hvor der kan laves dips, pushups eller en god planke på jorden.  Jeg sidder selv begravet i eksamen, men  lagde  jo op til Junitema med udendørs træning, så jeg har planer om at lave en guide til træning udendørst i København. Indtil da nøjes jeg  med at powerwalke på min hviledag og nyde solen indefra min stue med bøgerne foran mig 😉

Alternativt kan du fyre op for en omgang hjemmetræning, hvilket altid er bedre end ikke at træne. Du kan få sved på panden i en lille halv time in the comfort of your own home og så vende tilbage til de mange gøremål.

Hvordan har du det med træning under eksamen eller andre travle perioder?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

5 hverdagsbilleder fra Instagram