Sukkerfri banan/vanilje cookies - kreativ med kikærter!

Giver det mening at træne med træningshandsker?

Tilbage i maj månedsad jeg fortryllet som publikum til DBFF showet  i Fredericia. Dagen blev dog ikke kun brugt på passivt at blive underholdt af de seje atleter på scenen, nej jeg var skam også aktiv i form af shopping 😉

Fitnesseliten havde en stand med lækre proteinbarer (ups), super cool træningstoppe og træningsudstyr. Jeg købte her mit livs første par træningshandsker og har brugt dem flittigt siden, men har aldrig fået skrevet om dem. Det kan være lidt følsomt, da der (som med alt andet) er mange delte meninger om det at træne med handsker..

Fordele og ulemper ved træningshandsker…

Nogle mener, at det er fuldstændigt unødvendigt med træningshandsker og det bare er (endnu) en form for popsmart gadget som styrketræning ikke behøve at indebære. Andre mener, at træningshandsker kan optimere både teknik og form ved tung styrketræning, så der er delte meninger om de små handsker.

Jeg ligger nok selv et sted midt imellem de to modpoler. Det er muligvis fordi jeg slet ikke løfter tungt nok til reelt at kunne udtale mig om handskers effekt ved tunge løft, og heller aldrig kommer til det. Derudover tror jeg også, at der er en industri med interesse i at skabe behøv hos os forbrugere, så vi pludselig tror, at det kræver en taske fyldt med fancy udstyr for overhovedet at kunne få noget ud af træningen – og den holder vist ikke helt.

Dermed ikke sagt, at handskerne ikke har fordele. Jeg har prøvet mig lidt frem og efterhånden fundet ud af hvornår det giver mening for mig at suite up med handsker, men det kan være utroligt forskelligt fra person til person hvornår man finder dem brugbare i sin træning.

Når jeg træner arme og skuldre synes jeg, at handskerne er besværlige og i vejen. Mine hænder er ikke så sarte, at de ikke kan holde på håndvægte! Til gengæld bruger jeg dem meget når jeg træner ryg, da mine hænder ofte bliver svedige i eksempelvis pull downs og det skal helst være pga. manglende styrke at jeg stopper mit set – ikke pga svedige håndflader 😉 Det samme gør sig gældende på bendag hvor jeg synes, at handskerne  giver en følelse af stabilitet i mit greb når jeg dødløfter. Jeg har kun prøvet ét par træningshandsker, men har været super tilfreds med kvaliteten. De er lækre at have på og kan nemt smides i vaskemaskinen – praktisk!

Træner du med handsker?

bloglovin_annawarrington
   

8 kommentarer

  • Anna M

    Jeg er skam også én af dem, der bruger handsker. Det har ikke så meget med funktionaliteten at gøre, for her synes jeg egentlig ikke, at jeg kan mærke specielt stor forskel. Den primære årsag er derfor komforten – mine håndflader takker mig for det efter et par år med vabler og hård hud. Jeg nægter simpelthen at gå rundt med sådan et par håndværkerhænder – lidt forfængelig har man trods alt lov til at være 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Anna Maria. Ha ha, jeg forstår udmærket dit valg baseret på forfængelighed! De hårde hænder er knap så feminine og alverdens håndcreme nytter ikke når man bare går ned og løfter vægte igen dagen efter 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også begyndt at træne med handsker.. Og jeg var nemlig meget skeptisk, fordi jeg synes det ser så noller ud.. Jeg synes også selv, jeg ser nollrer ud med de handsker, men altså.. Mine hænder gjorde ondt når jeg lavede pull downs og andre ryg-øvelser, jeg fik hård hud på håndfladerne, og gjorde at jeg ikke kunne give 100%. Så købte jeg nogle handsker og jeg synes de er fantastiske at have på til visse øvelser.. Jeg har dem altid i tasken og tager dem med ud, når jeg skal styrketræne.. Det er ikke altid jeg får dem på, men jeg synes de er dejlige at have 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      He he, det kan jeg godt genkende Louise, jeg var også lidt bange for at se fjollet ud i starten når jeg brugte dem, men nu har jeg dem faktisk også bare liggende i træningstasken og de er dejlige at kunne hive frem. Jeg forstår personligt ikke dem der træner hver dag med handsker, da det for mig også virker bedst i enkelte øvelser med lidt ekstra stabilitet, netop i pull Downs, men man skal jo bare gøre hvad der virker bedst for én selv 🙂 Hvilke handsker bruger du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg træner ikke med handsker, og jeg har altid synes at det var sådan lidt…. Du ved.
    Men jeg kan sagtens se din pointe! Jeg har det egentlig lidt på samme måde ved forskellige øvelser, at mine hænder er så svedige at jeg er ved at tabe vægten – og det er jo ikke meningen. Så ja, jeg kan se det fra begge sider 🙂

    http://www.dervarengangenpige.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Christina. Jeg kan sagtens se din pointe og var også sådan lidt… Tøvende med at bruge dem. Faktisk lå de i min træningstaske et godt stykke tid før de blev hevet op, men nu har jeg prøvet mig lidt frem og fundet ud af hvilke øvelser det for mig giver mening at bruge dem. Måske skulle du prøve bare en enkelt træning med handsker og se om det gjorde en forskel? Med mindre du får en bedre træning uden, så skal du selvfølgelig gøre hvad der føles bedst for dig 🙂 Go træning!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren

    Godt post om et eksplosivt emne 🙂

    Jeg bruger handsker, altid, dem jeg har er fra Nippon Sport (københavn), de er tykkere og har længere finger beskyttelsen end normale træningshandsker (Nippons handsker slutter efter andet fingerled, hvor f.eks dine slutter efter første led). Det er virkelig fantastiske.

    Hvorfor bruger jeg dem? Forfængelighed og for at minimere smerte!

    Forfængelighed:
    Styrketræner og ja der er ingen tvivl om at mine handsker holder mit dødløft tilbage. Men efter 4 års seriøs styrketræning (og derudover 4 ekstra år useriøs træning) ligner mine hænder stadig baby hænder: minimal hård hud (jeg har en lille smule på venstre+højre ringfinger ellers ikke) og bløde og dejlige.

    Jeg har prøvet magnesium, men det smadre stadig dine hænder. Når man ikke er håndværker, er der ingen grund til at ens hænder ligner lort.

    Smerte:
    Den anden primære årsag til handsker:
    At bænkpresse +110 kg uden handsker gør nas når man ikke er vant til det. For ikke at tale om dødløfte +160 kg. Jeg har prøvet et par gange at træne uden handsker, men stopper ofte fordi det føles som om min hænder bliver flået op…tilvænning, måske, men jeg foretrækker mine handsker.

    Også der lige det med hygiejne og træningscentre. Har du lyst til at røre en stang der er blevet holdt af 5 fyre der ikke vasket fingre efter at har været på toilettet? Just saying 😛

    NB!
    Tak for en sjov og god blog, et lidt andet perspektiv på træning og mad end mit, men bestemt god læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Søren! Tusind tak for din kommentar, det er super fedt med andre perspektiver på sagerne! Du lyder jo til at have god erfaring med styrketræning, så jeg vil bestemt tjekke de handsker ud du anbefaler, med mindre de primært er til den tunge styrketræning? Jeg er jo langt fra de 110 bænkpres og 160 dødløft, det sker nok aldrig helt, men giv mig et par år og jeg arbejder mig den vej 😉
      Er vild med dit argument: “der er ingen grund til at ens hænder ligner lort” for jeg må indrømme at min brug af handsker også primært er af forfængelige årsager. Det er irriterende når en øvelse begrænses af sved og ikke manglende styrke, men det er sgu også irriterende at have virkelig flossede hænder, så der værdsætter jeg nok egentlig handskerne mere 🙂
      Fedt du læser med, jeg håber du fortsat har lyst til at følge med – go sommertræning i varmen! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sukkerfri banan/vanilje cookies - kreativ med kikærter!