Hvordan du bryder alle uskrevne regler i træningscenteret

Opskrift: Protein pandekager med hindbær

Det er længe siden jeg har smidt en opskrift på pandekager her på bloggen og det er faktisk også (alt for) længe siden at jeg har spist pandekager. Det skulle der laves om på her til morgen!

Jeg plukkede en håndfuld friske hindbær fra min far og hans kones have, og så lavede jeg en stak pandekager lidt på slump. De giver ca. 10 pandekager alt efter størrelse.

  • Pisk 3-4 æggehvider let. De skal bare have lidt fylde, så pisk ikke for længe.
  • Tilføj 2 scoop proteinpulver med vaniljesmag (eller hvad du foretrækker)
  • Vend dejen forsigtigt og hæld ca. 50 gram havregryn (eventuelt glutenfri) i dejen
  • Tilsæt 1 spsk. græsk yoghurt eller skyr
  • Rør hele dejen forsigtigt sammen og bag som pandekager

Lige før du vender dine små pandekager tilsættes de friske hindbær. De kan serveres som de er, med friske bær eller med en skyrcreme (skyr rørt op med vanilje og lidt sødemiddel).

Hvordan laver du dine yndlings proteinpandekager?

NOTE: Jeg har fået nogle rigtig gode kommentarer på mit indlæg i går om uskrevne (subjektive) regler i træningcenteret. Det viser hvor svært det er at formulere sig på skrift og ansvaret ligger naturligvis på mig for at være klar nok. Det var bestemt ikke mandens træning jeg havde til hensigt at skrive om på en negativ måde. Han har sikkert være styrkeløfter og skal træne præcis som han har lyst. Mit indlæg var ment som en kommentar til de små “regler” som vi alle har en tendens til at tage for givet i hverdagen – og det er pudsigt når de små regler ikke er ens. Denne gang kørte jeg en alternativ øvelse, men til en anden gang vil jeg bare gå hen og tale med ham om at køre imellem hans set 🙂

bloglovin_annawarrington
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hvordan du bryder alle uskrevne regler i træningscenteret