Verdens nemmeste (og sukkerfri) iskaffe til varmen!

Er du også ved at gå til af varme? Men kan du ikke undvære dit daglige fix af koffein? Så kan du enten bestille nogle opkvikkende koffeinpiller eller nyde en lækker, svalende iskaffe. Du kan på de fleste kaffebarer købe iskaffe, men vil du gerne passe lidt på kalorierne, så er det et sted du bør være obs. En almindelig iskaffe laves bådemed  sødmælk (eller letmælk) og som regel også sirup og/eller is. Det smager naturligvis fantastisk, men løber nemt op i et par hundrede kalorier som måske ikke var tiltænkt hvis du bare ville have en kølende drink på farten.

Du kan også kaste dig ud i at lave iskaffen selv hvis du har god tid derhjemme. Der findes utallige opskrifter og der er sikkert mange der er lækrere end min, men de har stort set alle sammen mange etaper af selve opskriften og jeg er bare ikke en særlig tålmodig type. Derfor er min opskrift den lynhurtige version af iskaffe, men stadig både lækker og relativt sund – alt efter hvor meget is du føler for den dag 😉

Wannabe iskaffe til 2 personer (eller én der bare elsker kaffe)

  • Lav en kande stærk stempelkaffe af gode kaffebønner (smagen intensiveres når drikken er kold synes jeg og derfor kan det svare sig at bruge nogle lækre bønner)
  • Hæld kaffen over i en vandkaraffel og stil  den i køleskabet et par timer til den er kold
  • Tag et krus og læg en god (læs: stor) skefuld ISIS sukkerfri vaniljeis i bunden
  • Hæld kaffen udover og tag en teske til at røre rundt
  • Så har du iskaffe!

Du kan også lave iskaffen endnu mere kaloriefattig og knap så cremet ved at brygge en lidt stærkere kaffe, søde den med en smule stevia (eller andet sødemiddel) og blot servere med isterninger. Her er det en fordel at have brygget kaffen ret stærk, da isterningerne vil fortynde selve iskaffen mens den smelter.

Har du prøvet at lave iskaffe derhjemme?

bloglovin_annawarrington

Koffein som kosttilskud

Sommerferie betyder ikke kun for mit vedkommende rejser og strandture. Det betyder også arbejde. Jeg har dyb respekt for folk som klarer fuldtidsjob, eventuelt børn, og samtidig har deres træning! Min normale hverdag med studie og studiejob er ret fleksibel i forhold til træningstider og det er jeg meget glad for. Det har været hårdt at arbejde fuld tid i to uger og stadig have energi og overskud til træning, alt det praktiske og at være social i ny og næ.

Derfor var sidste uge også en perfekt anledning til at teste et kosttilskud som jeg ikke før har prøvet kræfter med, nemlig koffein. Som inkarneret kaffedrikker var jeg i tvivl om de overhovedet ville have en effekt, men da energien begyndte at dale efter 8 timer på arbejde, en tur i Netto og madlavning forude, så gav jeg dem en chance! Her kommer min personlige oplevelse af koffeinpiller.

Hvad er koffeinpiller?

Koffeinpillerne var en del af min pakke fra Nationgym.dk med forskellige lækkerier til træning, der også indeholdt proteinpulver anvendt i opskriften på black bean brownies som du finder HER.  Pillerne indeholder fylde og bindemidler (som kroppen typisk ikke nedbryder) og 300 mg syntetisk koffein pr. pille.

Den mest kendte virkning af koffein er den opkvikkende som kan give ekstra energi. Koffein kan bruges som præstationsfremmende  i forbindelse med træning eller andre situationer hvor ekstra energi er nødvendig. Det kan bruges også i forbindelse med vægttab, da koffein stimulerer fordøjelsen ved at øge lipolysis processen i kroppen, der nedbrydder triglycerider (fedt).

Kilde: http://www.bodybuilding.com/fun/the-truth-about-caffeine.htm

Virker de så?

Den anbefalede daglige dosis er max 3 piller hvor hver pille tages ca 30 min inden du har behov for ekstra energi. Jeg er dog lidt en kylling, så jeg startede stille og roligt ud med en enkelt pille lige før træning kl. 17 efter arbejde. Den første dag mærkede jeg ikke nogen nævneværdig effekt til selve træningen af det ekstra skud koffein, men jeg mærkede heller ikke nogen bivirkninger i form af hjertebanken eller problemer med at sove om natten. Jeg sover som en sten 😉

De efterfølgende dage tog  jeg 1 pille omkring frokosttid og 1 pille en halv time før træning og det virkede rigtig godt. Jeg fik et lille skud energi i form af en “buzzen” i kroppen og mærkede ikke trætheden allerede ved første set i træningen. Jeg var stadig træt i slutningen af dagen efter arbejde og træning, men ikke klar til at sove hele natten som nogle af de andre dage efter.

Vil jeg bruge koffein fremover?

Det er ikke et tilskud jeg vil bruge dagligt, hvilket intet har at gøre med negative bivirkninger eller mangel på effekt. Det er simpelthen fordi, at jeg ikke ønsker et højere tolerans niveau for koffein end det jeg har i forvejen. Dagligt drikker jeg 1-2 kopper kaffe og jeg vil gerne gemme muligheden for et skud ekstra energi i form af koffeinpillerne til de uger hvor jeg har ekstra meget drøn på og mangler overskud.

Jeg anbefaler koffeinpiller til perioder hvor du løber lidt for hurtigt, mærker trætheden banke på og liiige mangler et ekstra skub for at klare træningen. Min oplevelse var, at det gav et behageligt skud energi uden at påvirke hverken min nattesøvn, fordøjelse eller andet. Det er naturligvis bare min erfaring og jeg vil anbefale dig at prøve dig frem stille og roligt – især med dosis.

Er du blevet fristet til at prøve kræfter med koffein, så kan du finde dem lige HERHusk rabatkoden Anna2014 som gælder lige til d 1 august – den giver 10% på Nationgym.dk

bloglovin_annawarrington

Pluse-size debatten: Hvorfor skal alle kroppe have et mærkat?

Så kan jeg ikke dy mig længere.. Jeg bliver nødt til også at blande mig i debatten der har svirret på de sociale medier hele dagen. Det amerikanske magasin Cosmo har bragt en artikel hvori de anvender en såkaldt “pluse-size” model som øjensynligt ikke er specielt pluse size i de flestes øjne.

Hvorfor alle de mærkater?

Anne Gadegaard har givet sin mening til kende HER og Caroline Thorsfelt har givet sit besyv med til debatten HER. Det er begge rigtig gode indlæg efter min mening, men fokus på både Instagram og de fleste blogs ligger i selve det at modellen omtales som stor, hvilket opfattes provokerende i forhold til standarder for skønhed og kropsidealer. Jeg synes også det er en vigtig debat, men synes den er blevet taget et par gange før? Modebranchen vil altid favorisere det meget tynde catwalk look og i den verden vil en krop over den størrelse pr. definition være “plus size”. Det betyder ikke at alle andre kroppe udenfor den verden er “for store” eller bør have det dårligt over den krop de render rundt med! Jeg er mere i chok over at vi i dagens samfund STADIG insisterer på, at alle forskellige kropstyper og størrelser skal have et navn! Æbleformet, pæreformet – det er ligemeget! Det er ikke min mening at bagatellisere modebranchens indflydelse på de kropsidealer vi alle på en eller anden måde ender med at forholde os til og blive konfronteret med. Det er et ønske om at brede debatten lidt ud. Hvorfor skal alle kropstyper have et navn? Damebladene vil meget gerne fortælle dig at du er enten pæreformet, æbleformet, vaseformet (ja, det er der noget der hedder!) osv. Gerne sådan så du føler dig “mere tilpas med at klæde dig på efter din type”, men hey: hvad med at klæde sig i det tøj man selv kan li? Og nyde den krop man har?

Skal din krop passe ned i en dameblads, modebranche eller fitnessverdens navn for hvordan en krop ser ud? Hvad med om det bare hedder en krop?

bloglovin_annawarrington

Hvor går grænsen mellem syg og sund? Rebeccas historie

Det kan være en jungle af gode råd, høje krav og forskellige idealer når du prøver at finde ud af hvad sundhed betyder for lige netop dig. Jeg tror personligt, at det er en løbende udvikling for alle og at der (desværre) ikke findes nogen magisk formel på en sund krop og et sundt sind i balance. Mine to indlæg om negative og hæmmende tanker om mad og ortoreksi har medfødt nogle rigtig fede kommentarer både her på bloggen og på Instagram.

Èn mail gjorde særligt indtryk på mig og jeg har derfor interviewet Rebecca om hendes oplevelse med restriktive madvaner og svære følelser forbundet med det at spise et måltid. Jeg mener, at det er vigtigt at gøre opmærksom på den gråzone imellem at lide af en spiseforstyrrelse og have et normalt/ relativt uproblematisk forhold til mad, da jeg personligt tror, at mange unge kvinder befinder sig i denne gråzone. I den forbindelse deler 18 årige Rebecca fra Birkerød her sine erfaringer og tanker, og jeg vil rigtig gerne høre fra jer hvis ikender nogen, eller selv har oplevet at befinde jer i denne gråzone.

Hvornår startede dine problemer med mad og sundhed?

Tror mine første tanker omkring sundhed startede for omkring 2 år siden da jeg gik I 10 klasse. Førhen havde mad og træning slet ikke været noget jeg gik op i. jeg var mildest talt ligeglad med det. Men I 10. Klasse fik jeg øjnene op for den såkaldte “fitnessverden”. Dengang havde jeg måske lidt ekstra på sidebenet, jeg var bestemt ikke tyk. Men kunne godt smide lidt uden det ville skade. Så jeg besluttede mig for at jeg ville leve sundere og begynde og træne noget mere. I starten gik det godt, jeg begyndte faktisk og tabe mig lidt og jeg kunne begynde og se fremskridt med min træning. Jeg tror allerede det var her problemet med mad og sundhed tog over. Jeg elskede og træne, og det gør jeg stadig! Så træning var for mig, bestemt ikke en last, eller noget der skulle overstås, som det er for mange. Det begyndte og blive en del af min daglig dag. Maden, blev samtidig med at træningen steg, noget jeg gik meget op I. der er mange forskellige meninger og veje til hvordan man kan leve sundest. Stenalderkost, pelæo, low carb high fat, detoxing, raw food osv kæden af livstile er uendelig.

Jeg blev meget fascineret af denne verden og ville finde min levevej, min vej til at leve sundt. Så jeg udelukkede mange former for fødevare. Slik, sodavand, kage, is og andre søde sager eksisterede slet ikke I min verden mere, det var ikke noget jeg rørte! For det ville jo ødelægge min træning? Og det var jo ikke del af en sund livstil! Ud over det var der mange normale madvare som jeg havde sat I kategorien “ikke sund livsstil”, så som brød, pasta, fed mad osv. Jeg levede for det meste af grønt og kylling. Det var jo sundt? Dette stod på over ca 1 halvt år, med træning næsten hver dag og “sund mad” dette resulterede I jeg endte med en meget lav fedtprocent. Havde ca 4 kilo fedt på kroppen og min menustration stoppede. Jeg var på det tidspunkt ren muskel. Det var først her det gik op for mig at det jeg troede var en sund livstil slet ikke var så sund som jeg gik og troede. Jeg var blevet alt for fanatisk omkring min træning og min mad. At det faktisk var gået hen og blevet farligt. Det skal dog siges at jeg aldrig har sultet mig selv, og jeg har passet min skole og mine venner.

Hvordan reagerede din familie og venner på dine problemer?

Mine venner var faktisk de første til at reagere. De forstod ikke hvorfor jeg lige pludselig ikke gad spise slikken fra slik skålen, og hvorfor jeg undlod at spise forskellige ting. De tog faktisk fat I mig en dag og fortalte mig at de var meget bekymret for mig. For de kunne se jeg blev tyndere og tyndere. Mange troede selvfølgelig at jeg led af anoreksi eller noget andet alvorligt. Jeg blev tit beskyldt for at kaste op og lignende. Men det var slet ikke tilfældet. Jeg ville jo bare leve sundt. Derfor beroligede jeg altid mine veninder med “jeg har styr på det” hvilket jeg jo ikke havde. Jeg har en meget god familie, som er meget støttende og forstående. De var selvfølgelig også meget bekymret for mig. Men de kender mig utrolig godt, og ved godt jeg ikke er dum. Så de gjorde alt for at hjælpe mig så jeg havde det godt med det der skete, og lyttede ikke til folks beskyldninger og teorier om jeg led af det ene og det andet.

Hvordan fik du hjælp til at komme videre?

Da min menstruation forsat ude blev valgte jeg at kontakte en diætist, som lavede en kostplan til mig, der ville få min fedtprocent og min vægt til at stige. I starten var det meget svært at følge planen, da jeg konstant skulle spise, og meget af maden havde et stort indhold af fedt. Fedt er meget mættende og mætter derfor meget hurtigt! Så det var svært at spise sommetider, men det gik og steg langsomt I fedtprocent. Mine muskelmasse steg I takt med jeg fik flere kalorier indenbords. Så det var jo godt. Det er ikke sjovt for nogen at tage på I vægt, så det tog selvfølgelig på mig at se vægten stige, men jeg har en god familie og nogen gode venner. Så for mig behøvede jeg ingen psykologer eller lignende.

Hvorfor tror du at tankerne om sundhed tager overhånd?

Jeg tror bestemt det er presset fra de sociale medier, og bare samfundet generelt der påvirker de unge i dag. Det er blevet en trend at leve sundt og træne helt vildt, og det er noget flere og flere går op I. samtidig er det noget der bliver talt meget om, man kan næsten ikke tænde for fjernsynet uden at få kastet sunde livstile og slankekure I hovedet. som ung vil man også gerne klare sig bedst muligt I skole, se så godt ud som muligt, gøre de rigtige ting. Ja vel være perfekt. Men det kan give bagslag, og ingen er vel perfekte, for hvornår er man perfekt? Tror aldrig nogen unge piger er tilfreds med dem selv, og det er her tankerne om bla sundhed kan tage overhånd, for kan man være for sund? Jeg tror bestemt jeg var for sund, jeg gav ikke mig selv lov til at spise et stykke kage eller lignede. Da jeg ikke følte det passede ind I en sund livstil.

Hvilket godt råd vil du give videre til andre unge kvinder i samme situation?

Man skal helt sikkert tænke på at gøre det man selv vil. Ved det lyder meget kliche agtigt men det er virkelig vigtigt at lytte til sig selv, og ikke mindst sin krop! Der er andet I livet end træning og sund kost. For mig var en diætist måden jeg kom ud af den her sundheds besættelse eller hvad man skal kalde den. Da jeg fandt ud af at min made at se “sundhed “ på langt fra var sund! Og jeg fik øjnene op for at kroppen har brug for den rigtige næring til at fungere. Så helt klart at få snakket med nogen om sin skræk for mad. Så mad ikke bliver en farlig ting. Men noget man nyder. Jeg indrømmer da jeg stadig har problemer med vise madvare, og stadig tænke meget over hvad jeg putter I munden, men jeg har helt sikkert fået et sunde forhold til mad. Det går frem ad med små skridt, og det gælder om at finde en god balance.

 “Det kan være svært. Og det er den jeg er i gang med at finde!”

Alle billeder er fra Rebeccas Instagram som du finder lige HER – Tak fordi du delte din historie Rebecca!

 

bloglovin_annawarrington

Test af dyr vs. billig tun: Hvad smager bedst?

Som studerende på SU har pris betydning når jeg køber ind. Mad har en høj prioritet i mit budget og jeg går aldrig ned på hverken friske grøntsager, frugt, kød eller nødder i køleskabet. Det er dyrt, men det er usund mad faktisk også. For mig handler det om prioriteringer i hverdagen og der er måske ikke plads til helt ligeså mange biograf eller caféture som mine veninder, men det er for mig vigtigere, at have masser af sund mad og kosttilskud derhjemme.

Derfor er jeg også altid på jagt efter et godt tilbud! Og altid opmærksom på den fine balance mellem pris og kvalitet som, ærlig talt, kan være svær at gennemskue som forbruger. Noget der meget ofte ryger i min indkøbskurv, madpakke og aftensmad, det er den studerendes klassiske bedste ven: dåsetunen!

Hvad er bedst – dyr eller billig tun?

Rio Mares hjemmeside lover  en “velsmagende, mør tun. Så mør, at du kan skære den ud med et stykke brød”. Det skal da komme an på en prøve! Jeg testede den noget dyrere tun Rio Mare tun mod den billigere fra Fakta.  For at testen skulle være mest fair og smagen så ren som muligt, var begge dåser tun i vand. Jeg har fået et par pakker tun i gave fra Rio Mare, men den billige fra Fakta er for egen regning 😉

Indledningsvis stod de to dåser med tun lige: deres udseende var ret ens, farven en smule lysere på Rio Mare, men deres tekstur næsten den samme og der var ikke nogen favorit endnu…

Smagen var til gengæld noget helt andet. Hold nu op hvor smager den dyre tun (desværre!) bare meget bedre når man smager de to lige efter hinanden. Mit SU hjerte bløder, men Rio Mare smagte altså bare bedre. Den havde en mindre kraftig, mere subtil smag af tun uden at blive for “fisket”. Den billige smagte som den plejer; af tun på dåse.

Hvad er i min madpakke fremover?

Selvom Rio Mare smagte bedst bliver det sandsynligvis den billige som oftest hopper ned i min indkøbskurv fremover. Jeg elsker at have et lager af tun derhjemme, da det er hurtigt og nemt til madpakken. Det ender derfor med at være ret store mængder som jeg køber, så derfor er prisen en faktor. Smagen betyder mere for mig til aftensmad end til frokost, så skal der serveres tunsalat en lækker sommeraften, vil jeg helt sikkert købe den lækre Rio Mare for bedre smag.

Jeg har dog også fået øjnene op for mere end blot smag og pris, da tunproduktionen i dag jo ikke er uden omkostninger for miljøet eller bestanddelen. Rio Mare producerer deres tun ud fra Bolton Alimentaris “Kvalitet under Ansvar” erklæring som stiller en række miljømæssige krav til produktionen. Læs mere HER. Dette vægter også i mine valg som forbruger og jeg vil klart til at tænke mere miljøbevidst når jeg køber tun.

Hvilken tun finder man oftest i din indkøbskurv?

 

 

bloglovin_annawarrington