Giver det mening at træne med træningshandsker?

Sådan får du en bikinikrop på 5 min…

Du tager en bikini på! Yes, så nemt kan det faktisk gøres 😉 At lære at acceptere sig selv i den bikini, det er så en helt anden sag der kan tage en del længere tid..

Jeg er meget imod hele konceptet med at “få” en bikinikrop. For sådan en har vi altså allesammen (også mænd hvis de har lyst til det!), det kræver sådan set bare, at du finder en bikini og tager den på. Alligevel skal vi allesammen hvert eneste år se den ene overskrift efter den anden i diverse dameblade, reklamer og på sociale medier: 10 tricks til bikinikroppen, få drømmekroppen til sommer og den klassiske tab dig de sidste 2 kg på 2 dage. Men kan vi virkelig kun nyde en tur på stranden hvis vi har en (fuldstændig subjektivt defineret) “perfekt” bikinikrop?

Fra at frygte omklædningsrum til at rocke stranden

Jeg har altid været det barn, den teeanger og den unge kvinde som nægtede at bade efter træning. Jeg tog altid hjem i mit svedige træningstøj og gik i bad derhjemme af frygt for at andre skulle se min “forkerte” krop. Det resulterede også i at bare tanken om kombinationen af stranden, en bikini og mig, var ret så skræmmende. Jeg har da været i bikini på stranden med min familie i udlandet, men det har altid været med nøje planlagte bevægelser og et håndklæde i nærheden. For tænk hvis de andre på stranden så min mave der foldede når jeg sad ned?

Ja, så må de kigge 😉 Jeg har for første gang i mit liv affundet mig med min krop. Den bliver aldrig præcis som jeg gerne vil have den, men det er også helt okay. Problemet ligger nemlig ikke i min fedtprocent, på min mave eller rundt om mine lår. Problemet har været i mit eget hoved. Og uanset om jeg tager på, taber mig eller får en sixpack, så vil jeg nyde fremtidige somre på stranden med højt humør!

Hvordan har du det med din egen bikinikrop?

   

10 kommentarer

  • Nina

    Du så brand godt ud i lørdags!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så sidder man her, og vejer 83 kg og begrebet bikini-krop giver mig kuldegysninger. Jeg synes ikke selv det er skide morsomt at være i bikini i offentlighed, men det er altså ikke noget jeg lader mig stoppe af. Jeg kunne godt ønske mig at veje lidt mindre, men jeg tror måske bare jeg er opdraget med, at hvad andre tænker kan jeg ikke bruge til en skid. Det skærer virkelig i mit hjerte når (meget slanke) piger som dig f.eks. opfører sig helt kuk-kuk på stranden, eller i træningscenteret fordi de er flove over deres ganske naturlige kroppe. Jeg ser tit unge piger der går ud på toilettet og tager deres sports-bh på, eller gemmer sig under et håndklæde, eller tager sports-bh’en på ud over den rigtige bh, for at der ikke er nogle af os andre der skal begynde at grine af dem eller pege fingre. Alt imens jeg spankulerer helt nøgen igennem omklædningsrummet – fra badet og hen til mit skab. Jeg er skide ligeglad. Jeg har virkelig ondt af unge piger som bruger SÅ mange kræfter på det der, og det er sjovt at det oftest er dem som er allermest slank og “normal” at se på. Spild af tid…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Christina. Tusind tak for din kommentar. Jeg giver dig helt ret: det er SPILD af tid, energi og følelser at tænke så mange negative tanker om sig selv! Det ville jeg ønske, at jeg havde indset før nu og ikke spildt så mange år af mit liv på netop at være hende der gemte sig bag et håndklæde. Du har nemlig ret, jeg ser helt normal og slank ud – og selv hvis jeg ikke gjorde, så har det absolut intet at gøre med hvorvidt jeg skal gemme mig bag et håndklæde eller ej. Alle piger og kvinder fortjener at føle sig veltilpasse i deres kroppe og rende rundt i bikini, tøj eller nøgne når de har lyst! Jeg synes du lyder super cool og er vild med din tilgang om at spankulere nøgen ind i bad. Det er jo bare en krop og vi har den alle sammen! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida Marie

      Rigtig godt svar Christina!! Jeg undrer mig også over dem der gemmer sig bag håndklæder og tager tøj af under andet tøj – det får mig næsten til at kigge mere end hvis de bare tog tøjet af og gik i bad, for “hvordan klarer de det mon” tænker jeg.. Jeg vandrer også selv en del rundt nøgen i diverse omklædningsrum, og hvis de vil kigge kan de bare gøre det – jeg er ligeglad 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Ha ha, du har jo helt ret Ida Marie! Jeg er også meget glad for nu at være hende der bare vader rundt nøgen, det er jo så meget nemmere og hurtigere at gå i bad – hvorfor gøre det kompliceret? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har aldrig været vild med at gå i bad offentligt og jeg er det stadig ikke i en alder af 21. Jeg har spillet håndbold så længe jeg kan huske og jeg går kun i bad med holdet efter udekampe (vil ikke sidde svedig i andres biler/bus), ellers går jeg i bad hjemme. Heller ikke efter styrketræning er jeg vild med det, men jeg har planlagt med mig selv at jeg vil begynde at gøre det noget oftere (altså hvis jeg ikke skal vaske hår…) 🙂

    I forhold til bikini på stranden har jeg det meget stramt og det tiltaler mig slet ikke. Vi har et friluftsbad i den by jeg bor i og for første gang i 4 år havde jeg bikini på i går – normalt har jeg altid haft shorts og top udenover – så jeg er ret stolt af mig selv. Selvom jeg for det meste er ved at være ret tilfreds med min krop udseendsmæssig, så vil hjernen ikke altid samarbejde og jeg føler mig derfor stadig ikke tilpas i bikini på trods af en markeret mave osv… Jeg arbejder på det, men årh hvor er det svært med den selvværd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Stine. Uh, du kan tro jeg kan genkende det du skriver. Det er også først nu i en alder af 24 at jeg føler mig tilpas ved at gå i bad offentligt, men ved du hvad? Jeg ville virkelig ønske jeg havde gjort det noget før! Det er befriende at kunne gå i bad uanset hvor du er efter træning og bare være ligeglad. Et omklædningsrum er jo ikke et modeshow og højst sandsynligt tænker de andre ikke særlig meget på din krop og hvis de gør, så kan du ikke bruge deres mening til noget alligevel.

      Åh, det selvværd er virkelig svært! Det betyder sjældent noget hvad andre siger, men jeg er sikker på at du er langt smukkere i den bikini end du føler dig! Super sejt at du har luftet sommerkroppen i top og shorts, men jeg håber virkelig, at du får arbejdet med dig selv og måske kan hoppe i bikinien næste år i friluftsbadet? 🙂

      Hav en dejlig sommer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Hvor ser du bare hammer godt ud!! Der intet der skal gemmes væk, men tværtimod vises frem og være stolt af det.

    Grinede af overskriften, de er så typiske og arme kvinder der faktisk tror på dem. Min favorit er denne her:

    How to be skinny
    1. Notice that your body is covered in skin
    2. Say wow I’m skinny

    Congrats. You’re know skinny.

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Tusind tak Kat! Jeg smiler helt ved din kommentar og tager rosen til mig! 😀 He he, den har jeg hørt før og elsker den! Jeg håber virkelig at unge (og ældre) kvinder langsomt slapper mere af med deres kroppe selvom jeg ved det er en proces der kan tage tid! 😀
      Hav en fantastisk sommer!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giver det mening at træne med træningshandsker?