#Skaldutræneidag - Konkurrence på de sociale medier!

Glutenfri opskrift: søde hindbær muffins uden proteinpulver

Så har jeg igen haft gang i kikærterne! De fleste af mine opskrifter indeholder proteinpulver, så til denne omgang søde muffins ville jeg udfordre mig selv. Derfor indeholder denne opskrift kun naturlige ingredienser og har stadig et højt indhold af protein, men lavt indhold af kulhydrater.

Den er super simpel og tager ikke mere end et kvarter at smække sammen:

  • 240 gram kikærter blendes med 3 æggehvider
  • Tilføj 150 gram skyr og 150 gram hytteost
  • Tilføj 150 gram drænede hindbær (fra frost, efter et opkog)
  • Til sidst tilføjes 3 spsk Fiberhusk og 80 gram fintmalede mandler
  • Bag i muffinsforme 25-30 min ved 200 grader varmluft (hold øje undervejs)

Opskriften gav 11 styk, hvilket gav en fordeling af lige under 100 kcal pr muffin. De blev dog noget svampede og smuldrede ret hurtigt, så til en anden gang vil jeg tilføje 50-100 gram havregryn til dejen for at gøre dem mere faste. Det vil tilføje mellem 20 og 40 kcal pr. muffin og vil være givet godt ud tror jeg. De kan både spises som snack, før træning eller som morgenmad.

Skal du i gang med at bage?

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Julie Simper

    Hej! Lækker opskrift, rart med noget uden protein pulver 🙂 Tænkte på hvordan du beregner kcal på dine opskrifter? Har søgt lidt på nettet, men kunne ikke finde noget godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hej Julie 🙂 Fedt du kan li opskriften, måske skal jeg eksperimentere med flere opskrifter uden proteinpulver?
      Jeg sidder faktisk helt old school og beregner kalorieindhold for hver ingrediens jeg bruger i en opskrift, så ganger jeg op med hvor meget jeg har brugt, fx 150 gram skyr, finder det samlede kalorieantal for hele opskriften og så dividerer jeg med det antal opskriften giver. Det er sikkert nemmere at bruge fx madital.dk, men jeg kan meget godt li den gammeldags metode 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

#Skaldutræneidag - Konkurrence på de sociale medier!