Afhængig af struktur: må man godt spise slik en torsdag?

Test af dyr vs. billig tun: Hvad smager bedst?

Som studerende på SU har pris betydning når jeg køber ind. Mad har en høj prioritet i mit budget og jeg går aldrig ned på hverken friske grøntsager, frugt, kød eller nødder i køleskabet. Det er dyrt, men det er usund mad faktisk også. For mig handler det om prioriteringer i hverdagen og der er måske ikke plads til helt ligeså mange biograf eller caféture som mine veninder, men det er for mig vigtigere, at have masser af sund mad og kosttilskud derhjemme.

Derfor er jeg også altid på jagt efter et godt tilbud! Og altid opmærksom på den fine balance mellem pris og kvalitet som, ærlig talt, kan være svær at gennemskue som forbruger. Noget der meget ofte ryger i min indkøbskurv, madpakke og aftensmad, det er den studerendes klassiske bedste ven: dåsetunen!

Hvad er bedst – dyr eller billig tun?

Rio Mares hjemmeside lover  en “velsmagende, mør tun. Så mør, at du kan skære den ud med et stykke brød”. Det skal da komme an på en prøve! Jeg testede den noget dyrere tun Rio Mare tun mod den billigere fra Fakta.  For at testen skulle være mest fair og smagen så ren som muligt, var begge dåser tun i vand. Jeg har fået et par pakker tun i gave fra Rio Mare, men den billige fra Fakta er for egen regning 😉

Indledningsvis stod de to dåser med tun lige: deres udseende var ret ens, farven en smule lysere på Rio Mare, men deres tekstur næsten den samme og der var ikke nogen favorit endnu…

Smagen var til gengæld noget helt andet. Hold nu op hvor smager den dyre tun (desværre!) bare meget bedre når man smager de to lige efter hinanden. Mit SU hjerte bløder, men Rio Mare smagte altså bare bedre. Den havde en mindre kraftig, mere subtil smag af tun uden at blive for “fisket”. Den billige smagte som den plejer; af tun på dåse.

Hvad er i min madpakke fremover?

Selvom Rio Mare smagte bedst bliver det sandsynligvis den billige som oftest hopper ned i min indkøbskurv fremover. Jeg elsker at have et lager af tun derhjemme, da det er hurtigt og nemt til madpakken. Det ender derfor med at være ret store mængder som jeg køber, så derfor er prisen en faktor. Smagen betyder mere for mig til aftensmad end til frokost, så skal der serveres tunsalat en lækker sommeraften, vil jeg helt sikkert købe den lækre Rio Mare for bedre smag.

Jeg har dog også fået øjnene op for mere end blot smag og pris, da tunproduktionen i dag jo ikke er uden omkostninger for miljøet eller bestanddelen. Rio Mare producerer deres tun ud fra Bolton Alimentaris “Kvalitet under Ansvar” erklæring som stiller en række miljømæssige krav til produktionen. Læs mere HER. Dette vægter også i mine valg som forbruger og jeg vil klart til at tænke mere miljøbevidst når jeg køber tun.

Hvilken tun finder man oftest i din indkøbskurv?

 

 

bloglovin_annawarrington
   

10 kommentarer

  • Jeg må prøve den dyre tun, jeg bliver bare ofte så nærig 😉
    /Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Det er du bestemt ikke alene med Camilla! Jeg er også, som jeg skriver, ret så fokuseret på prisen på de varer jeg handler mest af i dagligdagen, derfor var det faktisk også lidt irriterende at smage de to dåser tun lige efter hinanden – for pludselig smagte min billige hverdagstun ikke så godt 😉 Jeg vil nok stadig købe den billige til de travle dage, men vil helt sikkert supplere med den dyre for både smagens og miljøets skyld 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg køber mest Irma´s (meget dyre) tun, da den bare smager så meget bedre end de billige alternativer. Glyngøre er faktisk også udemærket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Jeg har faktisk ikke prøvet Irmas tun, men tak for tippet Christina, den skal jeg da også have smagt! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh ja Rio Mare tunen smager virkelig meget bedre. Jeg har ellers altid tænkt ja ja det er jo bare dåsetun – men det er noget om snakken og især den miljømæssige hensyntagen. Er desværre blevet lidt stor fan af de små pakker med tun, de passer virkelig godt til frokostsalaten…(ja så må jeg jo spare i næste måned;))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      He he, det kender jeg altså godt! Madbudget bliver bare aldrig noget jeg ender med at spare særlig meget på, uanset hvilke gode intentioner jeg må have når måneden starter 😉 O

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren

    For mig er det ikke så meget mærket som tun arten, der er afgørende.

    Og da jeg foretrækker Tongul, fremfor alt andet, bliver det altid den “dyre” slags.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Tak for tippet Søren, jeg må lige kigge lidt ekstra på mærkatet næste gang jeg handler tun og helt sikkert prøve Tongul! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Det meste tongol på dåse kommer fra fiskeri med omfattende bifangst og med utilstrækkelig forvaltning og fiskerikontrol. Faktisk har meget få af tunbestandene det godt pga overfiskeri og ulovlig fiskeri. Den billige tun kan man sagtens regne ud hvor kommer fra…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Det har du helt ret i Christina. Det er super vigtigt som forbruger at tage stilling til hvad man vil være med til at støtte og hvad man ikke vil. Det kan være en jungle at finde rundt i, men der findes heldigvis artikler og forskning om bæredygtighed der kan guide ens egne beslutninger. Jeg vælger oftest tun med miljømærker for bæredygtighed selvom jeg godt ved det ikke er en garanti for overfiskeri eller korrekt kontrol. Det er et godt emne at være opmærksom på og du har ganske ret med den billige tun!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Afhængig af struktur: må man godt spise slik en torsdag?