Nutramino Cooking Class: Proteinkager, iskaffe og rawkugler!

Personligt indlæg: Mine ar er en del af mig

DR3 viser for øjeblikket en serie med super seje kvinder som alle fortæller en historie om (og med) deres kroppe. Den hedder “Min krop til skræk og advarsel” og kan streames lige HER. I kølvandet på programmet har en række kvinder taget hashtagget #drminkrop i brug for at vise hvordan alle de små, og store, uperfektheder som vi alle i større eller mindre omfang render rundt med, kan være smukke. Det er en bevægelse jeg rigtig gerne vil støtte, da jeg synes det er utroligt vigtigt at se kroppe som andet end æstetiske. Din krop fortæller nemlig også din livshistorie – på godt og ondt.

Mine ar er en del af mig

Min krop og jeg er endelig ved at blive gode venner. Det har vi bestemt ikke altid været og som de fleste unge kvinder har jeg også været igennem en periode med yoyo vægt og diverse (latterlige) slankekure. I dag prøver jeg aktivt at arbejde med min krop og ikke imod den. Jeg prøver at acceptere min bløde mave og i stedet glæde mig over hvordan mine lår, ryg og skuldre langsomt bliver stærkere og mere markerede.

Kropsopfattelse hænger ikke kun sammen med vægt. Det er meget mere end det! I mine teenagedage var jeg utrolig ked af mine ar fra mine mange hofteoperationer, især fordi de samme ar er åbnet flere gange og derfor havde svært ved at hele pænt. Derfor fik jeg mine første ar behandlet med laser, hvilket kun kan anbefales! Det gør ikke ondt, tager ingen tid og kan virkelig gøre en stor forskel for heling af ar.

I dag kan man næsten ikke se de to ar ved hver af mine hofter, men de kan anes i trussekanten eller når jeg har bikini på. De er ca. 15 cm lange, men er helt tynde og næsten hvide som følge af laserbehandlingen.

Mit seneste ar er det største, mest synlige og mindst pæne. Ironisk nok har jeg aldrig ladet det behandle med hverken laser, cremer eller andet. Nu ser jeg mine ar som en del af mig og min historie og de behøver hverken vises frem eller dækkes til – de er jo bare mig. Læs om hele min historie som hoftepatient HER.

Mit store ar går lige ned af låret. Ikke synderligt smukt, men heller ikke noget jeg er ked af. Udover selve arret, så dannes der rigtig meget væske i området omkring det, hvilket skyldes indre arvævsdannelse. Væsken generer mig faktisk mere end selve arret, men der er desværre ikke så meget andet end massage, tålmodighed og tid der kan hjælpe på det.

Mon de andre kigger mærkeligt på mig?

Indrømmet. Jeg kigger også på andre i omklædningsrummet hvis de har noget der stikker ud over normalen. Det er jo egentlig ret naturligt at man som menneske er nysgerrigt og det behøver bestemt ikke være negativt. Som regel flakker mit blik hurtigt videre og efter en times hård træning tænker jeg faktisk ikke særlig meget på de andre kroppe i badet. Det er jo bare kroppe?

Derfor tror jeg heller ikke, at andre tænker særligt meget over det hvis de kigger på mine ar. Og selv hvis de gør, så er der ikke noget jeg kan gøre ved det. Folk er velkommen til at spørge mig, men det er ikke sikkert, at jeg har lyst til at fortælle dig hele min livshistorie når jeg står nøgen i et offentligt bad 😉

Mine ar er noget jeg lever med og de fortæller min historie. Den er jeg stolt af, men det kan også være sårbart. Mine billeder er typisk taget fra højre side, da jeg selv synes min krop er pænere uden det store ar og al væsken rundt om låret. Men ved i hvad? Min krop fortæller jo bare min historie! Den erkendelse er værd at smile af og jeg håber i vil gøre det samme med jeres kroppe!

Hashtagget #drminkrop er for alle kroppe og alle historier. Skønheds”fejl” er blot en del af charmen ved enhver krop 😀

 

 

bloglovin_annawarrington
   

9 kommentarer

  • Pernille

    Hej Anna.

    Jeg faldt lige over dit indlæg her, som du har postet for et godt stykke tid siden. Jeg har fulgt dig længe og netop også læst dit indlæg om selvtillid. Jeg synes du fortjener lidt ros fra mig, når jeg nu har “været med” på din rejse. For gang på gang må jeg altså tage hatten af for de personlige emner du tager op. Der er mange der gør det inde for blogverdenen, men synes nu du gør det på en så hudløst ærlig måde. Så TAK. Tak fordi du er modig. Hvorfor jeg vælger at kommentere på dette indlæg er, at du rammer den følelse jeg nogle gange har, men så alligevel længes efter. Jeg har selv ar efter en selvvalgt, men nødvendig operation. Jeg er rigtig ked af mine ar, da det ligner teater-ar. Indtil for nylig, i en alder af 28 år, er jeg begyndt at gå i bad i fitness igen, i stedet for at ile hjem efter træning. Folk kigger og jeg er begyndt at forlig mig med blikkene og min uvidenhed om, hvad de tænker. For jeg aner jo rent faktisk ikke, hvad de helt præcis tænker. Jeg tror dog helt sikkert, at jeg vil tage dine tanker og selvtillid til mig. Nemlig acceptere, at arrene nu engang er en del af mig og min historie, og at jeg ser godt ud på min helt egen måde.
    Beklager det lange indlæg, men her var lidt positive tanker fra mig. Rigtig god jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Pernille. Sikke en skøn kommentar at læse! Tusind tak for at du har taget dig tid til at skrive den, det betyder virkelig meget for mig 🙂 Jeg lapper alle dine søde ord i mig og er rigtig glad for at du kan li at følge med herinde, det er stort at mine ord kan røre noget i andre. Har du overvejet at få dine ar laserbehandlet hvis de virkelig genererer dig? De forsvinder ikke af den grund, men kan blive lidt lysere at se på og det kunne måske hjælpe dig her i overgangsfasen hvor du er ved at acceptere dine ar? Jeg tager hatten af for dig og din beslutning om at gå i bad offentligt for jeg ved det ikke er nemt! Så sent som i morges fornemmede jeg en anden kvinde kigge længe på mit (hævede) lår med det store ar, men hey.. Jeg ved jo ikke hvad hun tænker og kan jo ikke bruge hendes tanker til noget uanset!
      Vi er sgu nok meget lækre på hver vores måde! 🙂

      Mange tak for din kommentar og hav en skøn weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Anna.
    Jeg faldt lige over det her indlæg, jeg synes virkelig det er sejt du viser dine ar frem.
    Jeg har selv et (forholdsvis nyt) og det er synligt når jeg er i bikini. Det er vidst samme operation som du har fået lavet, mit ar sidder ihvertfald samme sted.
    Nå men altså, jeg ville egentlig bare sige at jeg er fan af at du, og sikkert også en masse andre, prøver at bryde med det tabu det nu engang er. Tak fordi du gør det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Line 🙂 Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at du synes! Er det også en Ganz operation du har været igennem? Eller tænker du på mit ar på låret?
      Hvis du er meget ked af arrets udseende, så kan jeg anbefale at få lavet en laserbehandling af det, det gjorde jeg ved mine første ar da jeg var teenager og ikke brød mig om at være i bikini fordi de var synlige. Men ellers vil jeg bare sige; hvis det frem! Det er en del af dig og din historie og netop intet at være flov over! 😀
      Jeg takker for søde ord og ønsker dig en rigtig go aften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Lige præcis en ganz. Jeg ved jo godt det bare er et dumt lille ar i forhold til andres, men det er alligevel noget man skal vende sig til. Jeg har faktisk slet ikke tænkt over det med laser. Det vil jeg prøve og kigge på! Tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det betyder ikke altid noget hvordan andre ser det og alt er jo relativt alligevel, men det ændrer ikke på den følelse man selv kan have indeni. Jeg synes du skal prøve at tage forbi en klinik der laver laserbehandlinger og tage en uforpligtende snak med dem, det skader jo ikke 🙂 Mine ar blev fladere, hvidere og flottere af det. Mit store ar på låret valgte jeg ikke at gøre noget ved, hvilket måske er fjollet eftersom det er mit største ar, men nu har jeg vænnet mig til det og ser det bare som en del af min krop 🙂
      Held og lykke med det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HeLene

    Hvor er du bare sej! Jeg er så imponeret og glad på dine vejne. Skal vise min datter dine indlæg, da hun har været mange svære ting gennem og sikkert kan få meget ud af at læse om dig og din rejse. Stort tak! :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Mange tak for de søde ord Helene! Jeg håber meget at mine ord kan inspirere din datter til de ting hun kæmper med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik

    Trist at det skal være nødvendigt at udbasunere fra et tag, at man elsker sin krop som den er.
    Jeg forstår at “man” så tidligere har været forført af den her “hjernevask” af skønhedsidealer som fylder meget af det offentlige rum. Jeg ved ikke hvor mange piger der lider underr den slags undertrykkende manipulation, men det er godt nok trist.
    Desværre er kvinder meget splittet på det her punkt, og det er faktisk mænd der har måtte tage teten i forbindelse med at få kvindemodeindustrien til at styre slg lidt med deres idealisering af kvindens krop. Naturligvis svært for dem, for hvad kommer først, hønen eller ægget? Altså leverer modeindustrien det ideal som kvinderne vil have de gør, eller skaber modeindustrien idealet?
    jeg tror det første, qva at alle de sælgerkurser jeg har været på understreger at man ikke kan sælge et produkt, som kunden ikke har brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nutramino Cooking Class: Proteinkager, iskaffe og rawkugler!