Hvad er din største last?

Status på træning: En krop der ikke samarbejder..

Perioder med masser af energi, store smil og en brugt krop der drypper af sved og bare venter på den gode slags ømhed dagen efter. De perioder er nemme at dele. Ligesom de perioder hvor det føles som om musklerne vokser, maven bliver fladere og styrken stiger. Det er altsammen super nemt at tage billeder af, dele, vise og være stolt af. Hvad der er knap så nemt, er de perioder hvor det hele bare går lidt langsomt, tungt og irriterende.

Når alle vægte vejer 100 kg…

Jeg har lige nu et par dage med helt gennemsnitlige træningspas som jeg skal slæbe mig afsted til. Når jeg endelig er i centeret, så kan jeg virkelig mærke hver en øvelse og hver en bevægelse. Alting føltes pludselig meget sværere og jeg kan tage mindre vægt på de samme øvelser der kørte som smurt i sidste uge. Er det bare mig eller er de håndvægte blevet tungere siden sidst? Det er nok bare mig 😉

Der er ingen god forklaring på min manglende energi. Jeg er ikke syg, jeg har ikke mere arbejde end jeg plejer og det er ikke engang dårligt vejr. Der er faktisk absolut ingen undskyldninger udover at jeg ikke liiige føler mig så motiveret pt. Jeg tror det er helt normalt med et par “leverpostejsdage” ind i mellem og der er jo ikke andet at gøre end kæmpe igennem dem, køre på rutinen og vente på det vender…

Ugens treat: fredagsslik i sundere version

Udover lidt manglende træningsglæde, så føler jeg mig også virkelig blød og tung for tiden. Ja, én dårlig tanke kommer sjældent alene 😉 Jeg ved godt rationelt at man ikke tager på overnight, men jeg føler mig mindst 10 kg større på maven end for et par uger siden. Måske skulle jeg bare hoppe under dynen med en go film og vende tilbage når mit smil er på igen?

Ugens fredagssnolder var ikke slik som i sidste uge (hvilket indlægget i går vidner om) men derimod drikkeskyr med blåbær, sukkerfri cornflakes og sukkerfri lakrids.

Kender du det med leverpostejsperioder?

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Erika

    Hvis træningen pludselig føles meget tungere end normalt, kroppen er træt og hovedet måske ligeså, så kan du prøve at tage et par deload’ish træninger. Enten med laver intensitet, lavere volume eller begge dele. Nu ved jeg ikke, hvordan din træning er struktureret og hvordan den progressive overload er struktureret heller, men måske det ikke “bare” er motivationen der daler. Måske trænger kroppen lige til et par lette træninger for at komme sig ovenpå en periode med tung træning og megen akkumuleret træthed? Selvfølgelig kan det være en “leverpostejsperiode”, dem har vi alle. Her skal man selvfølgelig bare følge planen på bedste vis, men det er værd at mærke efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Tusind tak for din kommentar, den vil jeg tage til mig og lige tale med min træner om. Det kan klart være en mulighed, at min krop simpelthen bare er fysisk træt og har brug for lidt lettere træning i et par dage. Især hvis det i sidste ende kan hjælpe mig til øget styrke!
      Jeg er altid mere klar i hovedet efter en god nats søvn og vil fokusere på både det mentale og det fysiske – leverpostej varer heldigvis ikke evigt 😉
      Rigtig god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Uhh sådan nogle dage har jeg lige for tiden. Det kan være svært at forlige sig med – men giver meget god mening med for lidt søvn og et halvmarathon i forgårs 🙂
    Selvom det er svært, så prøver jeg at lytte til min krop og træne på det intensitets niveau den magter.
    Forresten så er det super sejt, at du deler dine ‘leverpostejsdage’ – Det er rigtig rart at se, at andre også har de dage, og at det er okay. Det hjælper ihvertfald mig med også at acceptere det. Så tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hvor er du sej, tillykke med et halvmarathon! Så forstår jeg godt din krop er træt 🙂
      Det kan være svært at acceptere, men nogle gange kræver kroppen bare lidt ekstra ro, tid eller hvile. Og så er det med at lytte efter, ellers kan man ike forvente den præsterer i den anden ende.
      Tusind tak, jeg synes det er vigtigt ikke kun at dele de dage hvor overskuddet er helt i top! Der er jo ingen der smiler lige meget hver dag, og det er en stor del af en aktiv livsstil at man kæmper igennem leverpostejsdagene, så det vil jeg rigtig gerne også have fokus på. Det er super dejligt at du kan bruge det jeg skriver, det er jeg meget glad for. Tusind tak fordi du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Oh yes, jeg er først for nyligt begyndt på vægttræning, og nu er min krop træt når jeg er til holdtræning (cardio)… Plejer at springe rundt med højt humør og let som en fjer, men nu føles min krop træt og tung.
    Hjælper heller ikke at jeg tager vægttræning, og så 16 timer efter holdtræning. Men holdtræning (oftest Bodycombat) har sådan en god effekt på mit humør og energi så jeg prioriterer at få det ind 🙂
    Heldigvis går det fint med vægtene indtil videre….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wonderwomanwannabe

      Hvor er det sejt at du er startet op med vægte! Det håber jeg du bliver rigtig glad for 😀 Min krop var også meget, meget træt i starten da jeg begyndte, jeg tror det er fordi styrketræning virkelig tærer på kroppens kræfter? Men forhåbentlig på den gode måde hvor man netop i sidste ende får mere energi ud af det 🙂
      Held og lykke med din træning! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hvad er din største last?