Konkurrence: Vil du løbe Iforms hjerteløb med mig?

Drop den dårlige samvittighed!

Er du også typen som er meget “enten/eller” i forhold til kost og sundhed? Du er enten 100% sund og følger din plan til punkt og prikke – eller også også ser du serier på sofaen med verdens største pose slik? Det har meget længe været mig. Enten sund eller usund. Det er nogle tanker jeg arbejder meget med personligt og forsøger at finde den berømte balance.

Når planen ikke overholdes og vægten stiger…

De sidste 2 uger har jeg ikke overholdt min kostplan. Jeg har haft brug for at puste ud, give slip og finde en form for ro i min krop. Det har ikke været 2 uger med junkfood – langt fra. Det har bare været 2 uger uden at mad har været mit primære fokus for dagen og uden de mange forberedelsestimer.

Det har været befriende at kunne være lidt mere large med hvornår jeg var sulten, hvad jeg havde lyst til og kunne slippe tøjlerne lidt. Jeg har fx. hygget med en veninde, set film og spist ude. Menukortet blev ganske vist gransket for sunde muligheder, men jeg valgte ud fra hvad jeg havde lyst til at spise: en glutenfri panini med spinat, humus og avocado. Et sundt alternativ og som snildt levnede plads til min chokolade til dessert.

Ja, det er stadig sukkerfri september, men jeg har ærlig talt ikke dårlig samvittighed!

Sundhed i det lange løb!

Jeg er begyndt at se min egen krops udvikling (og min sundhed generelt) i et mere langsigtet perspektiv end jeg tidligere har gjort. Er det smart at afvige fra sin kostplan når man har et mål om en scenedebut om et år? Nej, det er det sikkert ikke. Men det er 100 gange vigtigere for mig at jeg har mig selv med både mentalt og fysisk end at jeg presser igennem for et kortsigtet mål – min sundhed på længere sigt er vigtigere for mig. Og der betyder 14 dage med lidt mindre strikse makrofordelinger nok ikke det helt store, vel?

Min mere løse tilgang til kosten har “kostet” mig +1,5 kg på vægten (formentlig mest væske) og lidt blødere mave, men det kan jeg fint leve med. Der er længe til jeg skal på diæt og det er vigtigt at jeg er 100% mentalt klar til den tid. De 2 uger gav mig ro og jeg er nu endnu mere klar på at give den gas i træningscenteret!

Har du holdt en pause fra din plan på et tidspunkt?

Vil du holde en pause fra styrketræningen og løbe lidt i stedet for? Så husk min konkurrence om at vinde 2 billetter til Iforms hjerteløb og 3 måneders forbrug af krill-olie. Deltag HER

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence: Vil du løbe Iforms hjerteløb med mig?