Motivation: Skal du have pisk eller gulerod?

Glutenfri madboller med vanødder og rosmarin

Glutenfrit bagværk kan være lidt tricky. Konsistens og smag ER bare anerledes når opskrifter ikke indeholder mel. Derfor har jeg eksperimentet med både at bruge kikærter og forskellige bønner som base for dej til muffins og kage. I weekenden havde jeg lyst til mere madagtige boller, så det blev til disse glutenfri valnøddeboller med en base af butterbeans.

Opskrift til 9 boller (alt efter størrelse)

Jeg elsker hurtige og nemme opskrifter hvor du stort set kun bruger én skål og en blender, men alligevel får et lækkert resultat. Alle ingredienser herunder skal bare blendes på skift og hældes i en stor skål, røres sammen og derefter lægges forsigtigt på en bageplade med en spiseske. Dejen er lidt for fugtig til at kunne æltes, så jeg lagde dem bare i klatter, men du kan altid tilføje flere havregryn hvis du ønsker en fastere dej:

  • 240 gram butterbeans (fra dåse eller som du selv har kogt)
  • 50 gram glutenfri havregryn
  • 100 gram valnødder
  • 2 æg

Bollerne skal bage i 25-30 minutter ved 200 grader varmluft og kan pyntes med hakkede nødder eller frø. Jeg fik 9 styk af portionen og det giver et kalorieindhold på 147 pr styk uden de fine hørfrø på toppen.

De smager bedst lige når de er bagt, da de ret hurtigt bliver tørre. Så enten skal du være super sulten eller fryse dem ned i små portioner, så er de lige til at hive op til dagens madpakke senere på ugen!

Har du prøvet kræfter med glutenfrit bagværk? Hvad virker for dine opskrifter?

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Motivation: Skal du have pisk eller gulerod?