Ja, jeg drikker meget kaffe!

Findes der noget bedre end duften af kaffe mens øjnene langsomt vænner sig til morgenlyset og de opgaver dagen bringer? Jeg ELSKER min sorte morgenkaffe meget højt og derfor kan du også se en kop kulsort kaffe ved siden af min morgenmad på langt de fleste af mine morgenmadsbilleder.

Kaffe giver pusterum i hverdagen

Kaffe giver for mig langt mere end blot et skud koffein og hurtig energi. Kaffe mig mig livskvalitet, velvære og en tiltrængt lille pause i hverdagen. Min morgenkaffe giver mig 15-20 min helt ro til at starte dagen. Hvor jeg hører musik, læser blogs eller hygger mig med morgen-tv i baggrunden og har fokus på at spise min morgenmad. Kaffen repræsenterer også en pause midt på dagen fra enten forelæsninger, pensum eller hvad jeg nu har gang i den dag.

Er kaffe sundt?

Der er mange meninger om kaffe og sundhed. Nogle mener, at kaffe er super godt for sundheden og andre mener, at koffein burde udelukkes helt fra kosten. Jeg befinder mig nok et sted midt i mellem og anser mine daglige ca 2 kopper kaffe for sunde for min livskvalitet.

Ligesom med stort set alt andet, så handler det om mængder. 10 kopper kaffe hver dag er nok ikke særlig sundt, men det behøver ikke betyde at du helt udelukker kaffe fra din kost. Ønsker du at skære lidt ned på dit koffeinforbrug, men elsker du kaffe, så kan du vælge kaffe af rigtig høj kvalitet – og så nyde lidt færre kopper.

I sidste uge var jeg inviteret til et event på Meyers madhus hvor den nye kaffemaskine fra Wilfa blev præsenteret sammen med et lille foredrag om kafferistning, opbevaring og brygning. Det var utrolig interessant at få sat lidt mere videnskab på noget jeg ellers bare tager for givet i min hverdag. Vidste du for eksempel, at kaffe helst ikke må være mere end 3 måneder gammelt fra det høstes til det anvendes? Frisk kaffe indeholder flere aromastoffer end vakuumpakket kaffe og det er derfor også altid bedre at kværne sine egne kaffebønner for derefter at brygge dem til kaffe straks.

Derhjemme drikker jeg nu mest instantkaffe, man er vel studerende, men jeg har både en kaffekværn og en espressomaskine, så i weekenden bliver der sat mere fokus på kvalitetskaffe hjemme os mig.

Drikker du kaffe? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

 

bloglovin_annawarrington

Hvad motiverer mig? Musik til træning!

“You better work bitch!” Offensive ord fra en autotunet Britney Spears runger ud i mine høretelefoner. Det virker måske popsmart og fjollet, men for mig virker det super motiverende med en tung bas, tekster der sparker røv og fuld knald på volumen når jeg skal træne!

Her er mine nuværende yndlingssange til når energien liiige har brug for et lille kick opad for at træningen bliver rigtig god.

Hvad er dine yndlings “kom så i gang” sange?

bloglovin_annawarrington

Er der for meget fokus på sundhed i medierne?

For et par uger siden svarede jeg på spørgsmål til et eksamensprojekt om sundhed og selviscenesættelse i det senmoderne samfund. Jeg har tidligere læst sociologi og synes, qua min interesse for blogs, sundhed og samfundstendenser, at projektet lød interessant. Det satte en masse tanker i gang om sundhed i medierne – kan det blive for meget af det gode?

Når mad bliver identitet

Mad og sundhed kan tilnærme sig mange af de roller som religion tidligere havde i samfundet. Vi forbinder mad med følelser og det er nærmest identitetsskabende at fylde indkøbskurven i supermarkedet, det viser hvem du er. Mad bruges til glæde, til skam, til socialt sammenhold, til forkælelse og til straf. Mad får derved mange andre funktioner i dag end blot at give næring. Dine indkøb bliver en afspejling af din livsstil og hvem du er – din identitet.

Det er naturligvis lidt af en påstand jeg her slynger ud og jeg har heller ikke videnskabelige undersøgelser til at bakke det op. Det er blot mine egne tanker om emnet “mad og sundhed”, så jeg hører gerne andres tolkninger.

Den usunde opdeling mellem “de sunde” og “de usunde”

Der er fokus på sundhed i mange afskygninger, men der er en kæmpe del af befolkningen der bliver mere og mere usunde, bliver sygere og sygere og som helt er tabt. Det er som om de sunde bliver sundere og de usunde bliver mere usunde fordi de ikke orker ”fitnessræset”.

Jeg tror ikke, at samfundets største udfordring er de få som vælger at tage deres sunde livsstil til ekstremer, men de mange der slet ikke orker sundhed. Der er for stort skel imellem de to grupper, efter min mening. Medierne er i høj grad med til at skabe den forskel og det kan vi alle være med til at ændre! Ved at skrive om mad på mere nuanceret vis, bløde lidt op for det store skel mellem 100% sundhed og 100% junk-food indtag, så kan vi sammen skabe en mere nuanceret måde at tale om sundhed på.

Indrømmet, jeg kommer også selv til at blive påvirket af diverse medier. Jeg tager også mig selv i at basere en del af min selvopfattelse på at være “hende den sunde”. Men jeg er blevet langt mere opmærksom på dette og prøver at se mad som næring, der giver min krop energi til dagen, men også som en kilde til glæde i min hverdag. Sundhed og mad fylder en stor del i mit liv, men det skal IKKE være hele min identitet! Derfor vil jeg blive bedre til at slukke min telefon, lukke ned for Instagrams gode råd, tage musik i ørerne og gå lange ture!

Hvad er dine tanker om mad, sundhed og fokus i medierne?

Bloggen skifter navn!

Det næste døgns tid vil der muligvis være lidt rod her på bloggen, da jeg skifter navnet fra Wonderwomanwannabe.dk til AnnaWarrington.dk. Jeg arbejder på en ny (og pænere!) header, samt på at få flyttet følgere fra Bloglovin over på det nye navn. Bloggen flytter ikke adresse her fra Bloggers Delight, så klikker du ind på wonderwomanwannabe, så bliver du automatisk rykket over til den rigtige side og kan læse bloggen.

Jeg beklager potentielt rod og sørger for at få det ordnet snarest! Navneskiftet bunder i et ønske om en mere personlig blog der er mere MIG. Derfor dropper jeg det fancy/sjove eller hvad man nu skal sige navn og blogger bare som mig: Anna Warrington

Jeg håber i fortsat vil læse med!

bloglovin_annawarrington

Glutenfri madboller med vanødder og rosmarin

Glutenfrit bagværk kan være lidt tricky. Konsistens og smag ER bare anerledes når opskrifter ikke indeholder mel. Derfor har jeg eksperimentet med både at bruge kikærter og forskellige bønner som base for dej til muffins og kage. I weekenden havde jeg lyst til mere madagtige boller, så det blev til disse glutenfri valnøddeboller med en base af butterbeans.

Opskrift til 9 boller (alt efter størrelse)

Jeg elsker hurtige og nemme opskrifter hvor du stort set kun bruger én skål og en blender, men alligevel får et lækkert resultat. Alle ingredienser herunder skal bare blendes på skift og hældes i en stor skål, røres sammen og derefter lægges forsigtigt på en bageplade med en spiseske. Dejen er lidt for fugtig til at kunne æltes, så jeg lagde dem bare i klatter, men du kan altid tilføje flere havregryn hvis du ønsker en fastere dej:

  • 240 gram butterbeans (fra dåse eller som du selv har kogt)
  • 50 gram glutenfri havregryn
  • 100 gram valnødder
  • 2 æg

Bollerne skal bage i 25-30 minutter ved 200 grader varmluft og kan pyntes med hakkede nødder eller frø. Jeg fik 9 styk af portionen og det giver et kalorieindhold på 147 pr styk uden de fine hørfrø på toppen.

De smager bedst lige når de er bagt, da de ret hurtigt bliver tørre. Så enten skal du være super sulten eller fryse dem ned i små portioner, så er de lige til at hive op til dagens madpakke senere på ugen!

Har du prøvet kræfter med glutenfrit bagværk? Hvad virker for dine opskrifter?

bloglovin_annawarrington