Ja, jeg drikker meget kaffe!

Sådan kommer du igennem en offday!

Ingen er superkvinder hver dag, hele tiden. Vi har alle dage hvor havregrøden brænder på og hvor kaffen spildes. De dage hvor du rammer alle røde lys på cykelturen og opdager en plet på blusen fra morgenens tandbørstning når du ER nået frem på studie eller arbejde. Vi har dem allesammen.

De dage hvor det hele føltes super æv kan man (læs: jeg) få lyst til at hoppe under dynen, finde fjernbetjeningen frem og købe en masse slik indtil dagen bare forsvinder. Men det er jo ikke konstruktivt.

Behøver du slippe alle dine gode vaner fordi du har en offday? Nej, men du skal måske slække lidt på dine krav til dig selv. Det er bedre at fokusere på at komme igennem dagen så godt du kan fremfor at gå “all in” på junkfood og selvmedlidenhed. Omvendt kan det også være destruktivt at presse dig selv for meget med kost og træning.

Sådan kan du komme igennem en offday:

  • Accepter at det ikke bliver i dag du laver personlig rekord i træningscenteret
  • Men tag afsted til træning, tag cyklen en lang tur eller snor dine løbesko – bevægelse hjælper altid på humøret!
  • Lav en rigtig god kop kaffe eller te og sæt dit yndlingsmusik på
  • Find nogle artikler eller bøger med mennesker der inspirerer dig og kan sætte din egen offday lidt i perspektiv. Jeg var fx. til et kort foredrag med Marie Carmen Koppel i sidste uge, der fortalte om at kæmpe sig tilbage til livet efter en nærdødsoplevelse som følge af uopdaget diabetes. Så er min dag pludselig ikke så slem!
  • Drop de store slikposer, men tag en pause fra de krævende, fancy salater og find en sund mellemting af måltider du kan overskue og nyde
  • Sæt din yndlingsfilm på, ring til din bedste veninde og køb sunde, men lækre snacks til hyggen! Jeg fandt lækre kerneknækbrød, peanutbutter og sukkerfri chokoladebarer frem til en god gyserfilm!
  • Husk at dagen altid slutter og der kommer en ny dag i morgen…

Hvad gør du på en offday?

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Rigtig gode tips! Kender det selv med de off-days der, men så må man jo pleje krop og sjæl og komme op på hesten igen 🙂 Jeg kobler gerne af ved at lave noget kreativt som at spille musik eller tegne portrætter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Tusind tak Rikke 🙂 Det lyder som et rigtig godt råd du har med at lave noget kreativt på offdage! Det tror jeg mange kan have glæde af 🙂 Jeg kan desværre hverken tegne eller spille, men er dybt imponeret over jer der kan 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Ja, jeg drikker meget kaffe!