Ud af komfortzonen! Update på poseringstræning!

Find de små pauser i hverdagen!

Vi har allesammen travlt og vi snakker allesammen om at have travlt. Kan det undgås? Jeg tror det ikke. En hverdag i dag er bare præget af mange pligter, mål og relationer der gerne skal plejes. Fremfor at halse sig igennem for at nå det hele på den halve tid, så tror jeg at det handler om at anerkende travlheden og finde små pusterum hvor du kan. Selve tralvheden løber jo ingen steder 😉

En pause på 10 min er bedre end ingen pause…

Jeg falder tit i den fælde hvor jeg tror at alt skal være “helt perfekt” før jeg kan slappe af. Problemet er, at der jo altid er ting der kan gøres og så slapper jeg jo aldrig af! Derfor er jeg begyndt at arbejde med små pauser i løbet af dagen – de dage det kan lade sig gøre.

Det betyder, at jeg helt konkret prøver at finde åndehuller til fx. at spise mit eftermiddagsmåltid. Nogle dage har jeg mellemtimer på studiet og er derfor hjemme 1-2 timer før jeg smutter igen. Så finder jeg lækkerier frem, stiller dem lidt pænt op og sætter mig ned mens jeg nyder mit måltid. Mange dage er det lettere sagt end gjort, men det har klart en afstressende effekt de dage det lykkedes!

Hvad med yoga/pilates/mindfulness?

Det skulle efter sigende være meget sundt for både krop og sjæl at meditere, dyrke yoga og generelt få det hele lidt ned i gear. Jeg har aldrig prøvet yoga fordi jeg ærlig talt ikke synes at jeg pt har tid til flere ting i hverdagen – muligvis derfor burde jeg netop begynde på det, men lad nu det ligge…

I går var jeg inviteret til en noget så speciel eftermiddag som yoga med tesmagning. Det blev afholdt af Urtekram, der er forhandler af den te vi smagte; Hari Tea om er udviklet i samarbejde med erfarne yoga instruktører.

Yoga er en form for motion som kræver tid at lære. Jeg vil nok hellere stå og løfte tunge ting end jeg vil ligge på en måtte, men det var en fantastisk oplevelse at få et mentalt break i den time vi ikke lavede andet end fokusere på vejrtrækningen og smagte på lækker te.

Det kan være sundt med en mental pause ind i mellem. Hvor telefonen ikke ringer, hvor computeren ikke står tændt og hvor tankerne ikke flyver rundt. Om den så tages med yoga, pilates, mindfulness eller bare en god kop kaffe derhjemme, det er nok ikke så vigtigt.

Andre gode råd til en lille pause:

  • Drik en rigtig god kop kaffe eller te. Lav ikke andet imens, bare sæt dig og nyd det du drikker.
  • Gå en lang tur i naturen alene og prøv at drop musikken i ørerne
  • Gå en halv time før i seng og stå en halv time før op, så har du god tid til din morgenmad
  • Sæt din yndlingsmusik på og tul lidt rundt derhjemme, du kan rydde lidt op, gøre lidt rent, men det skal ikke være “pligt rengøring”
  • Ring til en god veninde du ikke har talt med længe – husk at grine!
  • Lav noget lækker mad som tager tid at lave.

Har du gode råd til små pauser i hverdagen?

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Ud af komfortzonen! Update på poseringstræning!