Pink protein muffins med banan og hindbær!

Halloween tærte med græskar og broccoli

Det er efterår og der skal græskar på bordet! Gerne i mange forskellige afskygninger! Det gælder jo om at udnytte sæsonens råvarer og få noget lækkert, sundt og kreativt ud af dem. Ellers kan det blive lidt trist af spise de samme grøntsager indtil det bliver sommer igen 😉

Halloweentærte til 4 personer:

Bund:

  • 100 gram valnødder
  • 2 æggehvider
  • 1 æg
  • 1 spsk Fiberhusk (eller en håndfuld blendede havregryn hvis du gerne vil have den skal indeholde flere kulhydrater)
  • 1 broccolihoved meget fint snittet (gerne i en minihakker/blender)

Bland alle ingredienser og ælt godt med salt. Bunden smørres ud i et tærtefad og forbages ca 15 min ved 180 grader varmluft

Fyld:

  • Kødet fra 1 lille græskar eller hokaido
  • 2 spsk skyr
  • Saften fra 1 citron
  • 1 æg
  • Salt/peber

Et lille græskar bages i ovnen i groft skårede stykker (skrællen behøver du ikke fjerne, men det er en god idé at fjerne kernerne). Når kødet i stykkerne er bagt, så tages de ud af ovnen og skallen kan nemt pilles af. Bland kødet med skyr, salt/peber og citronsaften. Hæld fyldet i den forbagte bund og bag hele tærten i yderligere 15-20 min ved 180 grader varmluft.

Server tærten rygende varm med en klat kold skyr ved siden af, en grøn salat eller som den er med finthakkede valnødder på toppen. Den bliver ikke ligeså sprød som en traditionel tærte, men den indeholder væsentlig færre kulhydrater og smagen er helt fantastisk af efterår!

bloglovin_annawarrington
   

10 kommentarer

  • camilla

    Yes for en lækker opskrift, der lige kommer på det rette tidspunkt. Står nemlig og skal bruge et græskar til aftensmaden – og var i tvivl om hvad jeg ville lave, men denne opskrift skal prøves.
    Tror du man kan bruge revne gulerødder i stedet for broccoli ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Hej Camilla 🙂 Fedt du kan bruge min opskrift, det er jeg rigtig glad for 😀 Jeg tror sagtens du kan bruge revne gulerødder, så skal du måske bare bruge lidt ekstra æg eller fiberhusk (evt lidt blendede havregryn) hvis den ikke hænger helt sammen. Det må du prøve dig frem med, men tror gulerødder ville give en super god smag til bunden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilla

      Nå jeg fik lettet røven og kom ned og fik købt broccoli 😉 Jeg GLÆDER mig SÅ meget til at smage den. Mums !

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Ha ha, jeg kender det godt! Ofte bliver jeg kreativ fordi jeg ikke gider handle igen 😉 Du må have rigtig god bagelyst i aften, jeg håber du kan li tærten 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Sikke en lækker opskrift! Har du et forslag til noget man kan bruge i stedet for valnødder, hvis man gerne vil undgå nødder? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Hej Nina 🙂 Hvis du kan tåle mel, så kan du lave dejen af groft mel, æg, blendede havregryn og revne gulerødder eller fintrevet broccoli. Ellers kan du blende glutenfri havregryn, æg, revne gulerødder og måske revet blomkål? Der er mange muligheder og jeg tror det handler om at prøve sig lidt frem, men nødderne kan umiddelbart fint erstattes af blendede havregryn tror jeg. Eventuelt kan du blende nogle kerner eller frø i dejen hvis du gerne vil have lidt fedt, men undgå nødder 🙂 Ellers kan du tilføje lidt olivenolie. God bagelyst! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Tak for svar! 🙂 Hvordan er den dagen efter? Tænker om den evt. kan bruges i madpakken?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg havde den med som madpakke de næste 2 dage og den smagte rigtig fint koldt 🙂 Den er naturligvis mere porøs end en normal tærte, men jeg ventede til den var helt kold med at skære den ud i kvarte og pakke ned i sølvpapir og så var den fin fast at have med at gøre – med en smule forsigtighed. Held og lykke med bagningen, håber du kan li den 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Mums den ser lækker ud! 🙂 Tænker at jeg vil prøve at lave den i weekenden.
    Men er den sød i det eller er det mere som en eftermiddags snack?
    Og tror du man vil kunne bruge mandler eller hasselnødder i stedet for valnødder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Hej Linda 🙂 Jeg spiste den som aftensmad med lidt kylling ved siden af, som supplement til min frokost og som mellemmåltid da den var kold. Den bliver naturligt sød grundet græskarsmagen, men selve bunden er ikke sød. Den kunne sagtens laves med hasselnødder og eventuelt lidt sødemiddel for at blive mere kage agtigt, men ellers vil jeg sige den er mere som et rigtigt måltid 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pink protein muffins med banan og hindbær!