Sukkerfri chokoladekage med choko mouse og wauw-faktor! (glutenfri)

Hej krop, du er sgu da ret fantastisk!

“Elsk dig selv” sætninger i dameblade gør mig ærlig talt lidt træt indeni. Det er altid dobbeltmoralsk og ærlig talt lidt fortærsket efter min mening. Jeg vil hellere skrive om at værdsætte sig selv.

Tænk på hvad din krop kan!

Her den anden dag havde jeg en rigtig dum dag med smerter i min hofte. De kommer en gang imellem og kan være forårsaget af noget så simpelt som en kombination af tung skoletaske og modvind på cykelstien. Jeg kunne nemt have haft en velkendt dialog med min “dumme krop” som “begrænsede mig”. Jeg mener, hvad bilder mig krop sig egentlig ind? Sådan at modarbejde mine planer for dagen? Tsk.

Jeg brokker mig også alt for tit over at min krop er for lav, for tung, for blød, for træt eller noget andet negativt. Men helt ærligt: min krop er sgu ret fantastisk! Tænk at den kan bære mig rundt i min hverdagen, cykle mig til studiet og endda løfte tunge (relativt) vægte i fitnesscenteret?

Har du snakket pænt til din krop i dag?

Jeg tror vi alle kender det med at vores kroppe ikke altid spiller efter den violin som vores hoved gerne vil have. Min krop gider ikke altid træne så meget som jeg gerne vil, men… Den har også været igennem meget! Lige pludselig blev jeg bevidst om hvor taknemmelig jeg bør være for min krop. Den har gennelevet 9 hofteoperationer og tager alligevel imod al den træning jeg smider efter den! De sidste ugers manglende motivation er tilbage for fuld kraft og jeg er mindet om hvorfor jeg overhovedet gider være en del af hele det her fitnessunivers: fordi jeg KAN!

Mangler du selv inspiration til at tænke bare lidt mere fantastisk om din egen krop? Så skru dine højtalere op på max og lyt til den her:

Den indre dialog du har med din krop betyder meget for hvordan du tænker om dig selv. Du behøver ikke lave en popsmart damebladsøvelse med at se dig selv i spejlet og elske dig selv lidt mere for hver morgen, men måske kan du sørge for at der kommer bare lidt flere positive tillægsord på din samtale med dig selv i morgen? Vil du ikke love mig det?

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Lulu

    Hvor er dine tights fra? 🙂 Og super godt indlæg! Man skal se muligheder og ikke begrænsninger , tror jeg alle kan lære lidt af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Hej Lulu. Tusind tak! Mine tights er desværre købt i Canada og tror faktisk bare det er et nolabel billigt mærke jeg fandt fordi alt det tøj jeg havde med var til vask den dag. Typisk at det så ender med at blive ens yndlingspar når man kommer hjem 😉
      Mange tak for din kommentar, det betyder rigtig meget! Det er nemlig utrolig svært, men SÅ vigtigt at huske sig selv og andre på at værdsætte den krop man nu har 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S.

    Hej Anna.
    Jeg læser altid med, men kommenterer aldrig. Tænkte at nu var det lige på tide. Må simpelthen komplimentere dig for dit syn på sundhed og kroppen og det er så sejt så langt du er kommet 🙂
    Jeg har selv arbejdet meget (arbejder stadig) på at elske min krop, det kan være skide svært, har dog efterhånden opnået en accept, elske er nok lige voldsomt nok, men hvor er det dog en vigtig pointe du kommer med – at værdsætte den!! Det er en vild maskine og man skal sætte pris på at man kan bruge den, både de fysiske udfoldelser og hjerneaktiviteten, og derfor også huske at passe på den. Jeg vil nu fokusere på at værdsætte min krop og alt det den kan, og nyde at den bliver stærkere og langsomt mere tonet af min træning og hvor sejt det lige er, selvom der ikke kan ses et mindre tal på vægten. Tak for en god og inspirerede blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Hej! Sikke en fantastisk kommentar, tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive den! Det varmer helt inde i mit hjerte at du er så glad for at læse med herinde og at mine ord kan røre noget inde i dig – det betyder virkelig meget. Jeg tror de fleste kvinder kæmper med selværd og/eller selvtillid på et eller flere tidspunkter i deres liv. Og det er jo altid meget nemmere at sige til andre end til sig selv, så derfor tror jeg det er vigtigt, at vi kvinder minder hinanden (og os selv) om at vi er gode nok som vi er! Trods ønsker om at tabe sig, tage på, stramme op osv, så er det sgu vigtigt at værdsætte sin krop uanset hvordan den ser ud imens! Jeg håber meget du fortsat vil arbejde på at værdsætte din krop og nyde din træning som noget godt for dig og din krop! 😀
      Hav en dejlig dag og tak fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sukkerfri chokoladekage med choko mouse og wauw-faktor! (glutenfri)