Projekt pull-up: Dagens træning med fokus på stærk ryg!

Kreativ morgenmad: Er du træt af din havregrød?

Kreativ oktober er i gang, så det er med at tænke kreativt… Og hvad er typisk mere rutinepræget end morgenmaden? Jeg spiser stort set det samme hver morgen; havregrød, proteinpulver, frugt og nødder.. Kedeligt? Ikke nødvendigvis!

Her den anden morgen fik jeg en klassiker: chokolade grød med hindbær (fra frost, overhældt med kogende vand) og mandler. Naturligvis inklusiv kaffe! Men det kan sagtens være mere utraditionelt..

Prøv nye smagsnuancer i din morgengrød!

Havregrød kan varieres i det uendelige, heldigvis! De små korn kan købes glutenfrit og er super næringsrige,  mættende  (med mindre du spiser LCHF, så er du nok uenig) og nemme at forberede. Jeg varierer gerne min grød ved at bruge forskellige smagsvarianter proteinpulver, bær/nødder og en sjælden gang rive grøntsager i grøden.

Det smager overraskende godt og er en nem måde at få spist flere grøntsager på. Det er ikke alle grøntsager der egner sig til morgenmad, men prøv dig frem og test dine smagsløg lidt af. Jeg er personligt glad for revet rødbedde eller revet squash.

Bag din grød og tag den med dig på farten!

Er du virkelig træt af din havregrød eller har du bare rigtig travlt en morgen, så kan du prøve at lave din grød som plejer om aftenen og så bage den! Du laver en portion helt normal havregrød, tilsætter proteinpulver (her er der anvendt vanilje) og så bager du din grød i små klatter på en bageplade i ca. 10 min ved 180 grader varmluft. Du kan eksempelvis gøre det mens du alligevel laver aftensmad.

De små klatter er ikke særlig kønne, men super nemme at pakke sammen og have med på farten næste morgen sammen med et æble og en håndfuld nødder. Alternativt kan du blende nogle mandler og vende i selve grøden inden du bager den. De små havregrødskager smager dejlig sødt og bliver ikke tørre hvis du bare spiser dem næste morgen.

Hvordan eksperimenterer du med din morgenmad?

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Måske jeg også skulle forsøge mig med lidt mere kreativitet til maden – det får man i hvert fald helt lyst til ud fra dine lækre billeder 😀

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Hej Sara 🙂
      Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at høre! Jeg ville ønske jeg var mere kreativ i min madlavning, da jeg oftest har fokus på at det bare skal være nemt, sundt og hurtigt.. Så nu prøver jeg at tvinge mig selv til at tænke lidt mere ud af boksen 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jo sådan en god idé! Har du prøvet at fryse dem? (Jeg tænker om man kunne lave en stor portion og så bare tage dem ud aftenen inden man skal bruge dem?)

    Jeg tænker straks at det kunne være lækkert med bær i eller måske hakkede mandler, så det bliver sådan helt småkage-agtigt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Ja, de kan fint fryses, men bliver selvfølgelig en anelse mere tørre at spise efter en tur på frost. Det er jeg dog lidt ligeglad med, de kan altid spises sammen med lidt frugt og nødder, og så er det jo bare død praktisk netop at kunne lave en kæmpe portion og bare have dem klar til dagen 😀
      Det lyder som en rigtig god idé at putte bær i selve dejen, det ville klart give dem en lidt mere svampet og lækker konsistens, det må jeg prøve! Godt tip Christina 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg prøvede at bage dem i muffinsforme og det fungerer ikke – de bliver slet ikke faste så det kan ikke betale sig 🙂
    men godt at høre at de sagtens kan fryses!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Ah, nej jeg kunne godt forestille mig at det blev for flydende.. De fungerer nok bedre som “cookies” på en bage, ellers skal der lidt flere ingredienser i for at de kan blive til muffins. Men det er jo altid sjovt at prøve med eksperimenter i køkkenet! Nogle lykkedes jo meget godt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Projekt pull-up: Dagens træning med fokus på stærk ryg!