Nye udfordringer – Nyt træningsprogram!

Kender du den følelse hvor du er lidt bange og lidt nervøs, men det er på den gode måde? Sådan går jeg rundt og har det i dag. Jeg har nemlig fået nyt træningsprogram og det ser benhårdt ud! Min seje træner Amanda har liiige skruet på knapperne og sat niveauet en tand op.

Hvordan ser det nye program ud?

Mit træningsprogram var før et 4 split program med opvarmning 10 min på crosstrainer.

  • Skulder/bryst
  • Ryg
  • Ben/bagdel
  • Triceps/biceps

Derefter havde jeg en hviledag med aktiv restitution i form af powerwalk en halv times tid og så startede programmet forfra.

Det nye program indebærer tungere og længere, men færre styrkepas og to træningspas om ugen med core træning og cardio. Derudover har jeg fået delt mit benprogram op, da jeg nu (endelig!) er stærk nok til 2x legday på en uge.

  • Skulder + triceps
  • Ben og baller
  • Roning + coretræning
  • Ryg + biceps
  • Ben og baller
  • Crosstrainer + coretræning

Der er 6 dages træning og derefter 1 hviledag. Sådan!

Hvorfor gider jeg gøre det her?

Det er frivillig bank af kroppen og nogle gange tænker jeg, at det er småskørt at udsætte kroppen for det her. Det nye program kommer til at kræve ekstra planlægning af min hverdag med de længere træningspas og det kommer til at kræve hver en fiber af vilje ikke at vælge en nemmere løsning når hverdagen presser på og træningerne også fylder.  MEN: det er netop derfor jeg synes hele den her bikinifitness rejse er sjov!

Det er én lang rejse og én stor udfordring med opture, nedture og en masse erfaringer undervejs. Det er super fedt og jeg glæder mig til at presse min krop (og mit sind) længere ud af min komfortzone.

ro

Hvor tit skifter du træningsprogram?

 

bloglovin_annawarrington

Halloween tærte med græskar og broccoli

Det er efterår og der skal græskar på bordet! Gerne i mange forskellige afskygninger! Det gælder jo om at udnytte sæsonens råvarer og få noget lækkert, sundt og kreativt ud af dem. Ellers kan det blive lidt trist af spise de samme grøntsager indtil det bliver sommer igen 😉

Halloweentærte til 4 personer:

Bund:

  • 100 gram valnødder
  • 2 æggehvider
  • 1 æg
  • 1 spsk Fiberhusk (eller en håndfuld blendede havregryn hvis du gerne vil have den skal indeholde flere kulhydrater)
  • 1 broccolihoved meget fint snittet (gerne i en minihakker/blender)

Bland alle ingredienser og ælt godt med salt. Bunden smørres ud i et tærtefad og forbages ca 15 min ved 180 grader varmluft

Fyld:

  • Kødet fra 1 lille græskar eller hokaido
  • 2 spsk skyr
  • Saften fra 1 citron
  • 1 æg
  • Salt/peber

Et lille græskar bages i ovnen i groft skårede stykker (skrællen behøver du ikke fjerne, men det er en god idé at fjerne kernerne). Når kødet i stykkerne er bagt, så tages de ud af ovnen og skallen kan nemt pilles af. Bland kødet med skyr, salt/peber og citronsaften. Hæld fyldet i den forbagte bund og bag hele tærten i yderligere 15-20 min ved 180 grader varmluft.

Server tærten rygende varm med en klat kold skyr ved siden af, en grøn salat eller som den er med finthakkede valnødder på toppen. Den bliver ikke ligeså sprød som en traditionel tærte, men den indeholder væsentlig færre kulhydrater og smagen er helt fantastisk af efterår!

bloglovin_annawarrington

Pink protein muffins med banan og hindbær!

At bage med kikærter er virkelig blevet et hit hjemme hos mig! Det tager seriøst tager 10 minutter at smække en dej sammen som smager lækkert af kage, men har en fornuftig næringsfordeling af proteiner, fedt og kulhydrater , samt er naturligt glutenfri- win win!

Opskrift til 6 store eller 8 små muffins:

  • 1 dåse kikærter på 240 gram (drænet for vand)
  • 2 æggehvider blendes med kikærterne
  • Tilsæt 2 scoop proteinpulver med banansmag (jeg brugte Gymnordics som jeg har fået i gave). Alternativt kan du bruge proteinpulver med vaniljesmag.
  • Rør dejen sammen med 2 spsk. Fiberhusk
  • Tilsæt en håndfuld hakkede mandler
  • Hæld dejen i muffinsforme
  • Bag ved 25 min og 175 grader varmluft

 

I hver muffin var der en lille surprise i form af 2-3 hindbær som blev trykket ned i dejen lige inden de kom i ovnen. Derefter blev de toppet med en klat skyr rørt med vaniljepulver og drysset med frysetørrede hindbær. Ikke et øje tørt og pink for alle pengene!

Har du prøvet at bage med kikærter?

bloglovin_annawarrington

Dagens træning af ben og booty!

Et par stærke lår med tydelige markeringer og en rund, fyldig og fast bagdel står ret så højt på min personlige ønskeliste lige pt! Derfor skal der spises masser af mad og trænes fokuseret når programmet siger: legday!

Bentræning er på mit program en gang om ugen, da jeg kører et 4 splitprogram med en dag dedikeret til ben og booty. Senere i mit forløb kommer bliver programmet delt op så de forskellige muskler i underkroppen rammes på 2 forskellige dage i løbet af ugen. Det lader jeg være op til min træner Amanda og naturligvis min egen krop. Det er vigtigt for mig at udvikle mig og blive stærkere, men det er langt vigtigere at min krop kan følge med og jeg ikke får skader.

Dagens træning:

Det var en okay dag for mine hofter og led, men jeg havde ikke sovet særlig meget natten før og valgte derfor ikke at køre max vægt i sidste sæt i nogle af øvelserne. Jeg vurderede, at det var bedre at have fokus på teknikken og komme igennem hele træningen med god kontrol og energi. Så nej, jeg løfter ikke super tungt, men det er okay! Jeg bliver nemlig stille og roligt stærkere alligevel.

Hvordan tæsker du dine stænger?

bloglovin_annawarrington

Tag ikke dit helbred for givet! Update på nystartet løbetræning

Jeg er begyndt i løbetræning for nybegyndere til Iforms Hjerteløb d. 25 oktober – som jo er lige rundt om hjørnet! Den sidste måned har jeg powerwalket 1-2 gange om ugen og eksperimenteret med let løb i korte intervaller.

Hvordan går det så med den løbetræning?

Ærlighed er en vigtig del af hvad jeg gerne vil formidle på bloggen og derfor melder jeg ud:

Jeg går hele vejen. Alle 5 km!

Min krop vil ikke være med til de små intervaller med løb og jeg vælger at lytte frem for at presse. Mit helbred er i sidste ende vigtigere end min stolthed! Disse 2 billeder er taget med præcis 1 år og 1 uges mellemrum. Fra blege kinder og krykker i en hospitalsseng til glæde i øjnene, fylde i kinderne og en t-shirt med det jeg prøver at efterleve: “Strong is the new sexy!”

Den første gang jeg støttede “Elsk Hjertet” kampagne var i marts, da jeg var med til at skyde hele baduljen i gang med en hjerteformet løberute på 500 meter som vi skulle gå/løbe alt det vi kunne på 30 min. Dengang kunne jeg powerwalke ca. 2 km og mine ben (og hofter!) var trætte. I dag kan jeg powerwalke 6 km (rundt om søerne i København) på 50 min. Det er fremgang selvom jeg aldrig bliver nogen løber!

Skal du selv ud og løbe eller gå en tur, så har Le Gammeltoft lavet en playliste særligt til Hjerteløbet. Den er gratis og kan findes lige HER.

Hvad kan du gøre for at styrke dine led?

Mine hofter er opereret 9 gange og bliver ikke bedre. Men det betyder IKKE at al forebyggelse er for sent! Mine led er næsten alle hypermobile dvs. at ledbåndene er løsere end de bør være. Det er særligt udtalt i mine ankler og gør at jeg skal være meget opmærksom på stabilitets og balancetræning.

Vi ved alle at Omega-3 er vigtigt for hjertet, men det har også andre fordele, deriblandt at det styrker dine led. Jeg har taget 2 krill-olie tabletter hver morgen den sidste måned. En fordel ved pillerne fra MegaRed er, at de ikke har en grim eftersmag eller lugt af fisk. Forstå mig ret, jeg vil gerne have de gode næringsstoffer, men jeg bryder mig ikke om lugten af fisk til min morgenmad!

Vil du have fingrene i MegaReds produkter, så kan du købe dem lige HER.  Vil du researche videre selv, så kan du læse om alle produkterne HER. MegaRed er sponsor for <3 løbet og støtter Hjerteforeningens kampagne for et sundt hjerte; “Elsk Hjertet”.

En stærk krop der fungerer og klarer hverdagens udfordringer er noget som mange tager for givet. Hvis jeg har lært noget af de mange timer i hospitalssenge, så er det ikke at tage mit helbred for givet. Man ved sgu aldrig hvad der kan ske og derfor er det vigtigt at passe godt på sig selv i det omfang man kan!

Indlægget er sponseret

bloglovin_annawarrington