Hvad brugte du din lørdag aften på?

Det er søndag morgen. Er du vågnet med et dunkende hoved, en sindssyg lyst til pizza og en telefon fyldt med beskeder rangerende fra sjove til pinlige? Eller du vågnet med ømme muskler, en telefon med billeder af dig selv i træningstøj og lyst til havregrød? Måske har du lavet noget helt trejde?

Når prioriteringer ændrer sig…

Havde du for 2 år siden fortalt mig at det første jeg ville tænke på når du sagde ordet “bar” det ville være; “hvilken smag?” Så havde jeg nok kigget utrolig underligt på dig, taget et gajolshot mere og fortsat med at danse på et af de nærliggende borde. Måske ikke hvis klokken var før 22, men… Tæt på.

I går var en ganske anderledes lørdag aften en den jeg lige skitserede. Den blev nemlig brugt på “Ladies night” i Loaded Gym hvor jeg tidligere har haft nogle prøvetræninger og elsket stemningen. Jeg blev heller ikke skuffet i går hvor hele centeret var fyldt med træningsglade kvinder som brugte deres lørdag aften på at træne sammen, glæde sig over de lækre protetinbarer i deres goodiebags og være tilfredse med at hoppe hjem i seng kl 22. Jeg var afsted med min søde veninde Sarah og sørme ikke om jeg fandt min egen træner Amanda derude også – lille verden 😉

Savner du ikke bylivet?

Jo! Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke er et afsavn at undvære fest og farver. Det er naturligvis muligt at gå i byen ædru, men det er bare ikke helt det samme som at være med i den interne fuldemandssnak. Desuden bliver jeg langt hurtigere fysisk træt når jeg er ædru og som regel vil jeg også gerne op og ramme træningscenteret inden det er aaalt for sent næste morgen…

Det jeg savner er faktisk heller ikke de sene morgentimer, de grimme tømmermænd eller den søde smag af gajolshots. Det er det sociale, de mange grin og den særlige følelse af fællesskab der opstår når en flok venner og veninder drikker sig fulde sammen. Det lyder fjollet, men for mig har netop dét været et afsavn. Derfor elsker jeg når det i min nye træningsverden er muligt at lave sociale arrangementer og stadig få en følelse af fællesskab selvom fitness er en individuel sport. Så er det faktisk okay at bruge lørdag aften med en proteinbar (det var jo lørdag), fjernsyn og min dyne.

Hvad lavede du lørdag aften?

bloglovin_annawarrington

Vinder af teaterbilletter!

Et stort undskyld fra en utjekket blogger aka. mig. Jeg har glemt at udgive indlægget med vinderen af to billetter til teaterforestillingen “De 3 musketerer” på Østre Gasværk, men bedre sent end aldrig, ikke? Vinderen blev Nana med følgende kommentar:

Jeg bor lige overfor østre gasværk og kan næsten dagligt se glade teatergæster gå ind og se, hvad jeg tror er, et helt forrygende show. Desværre rækker mine su-midler i dem kommende juletid ikke til teater, så derfor er det fantastisk, at man kan deltage i sådan en konkurrence.Hvis jeg vandt, vil jeg tage min storesøster med, som jeg, hele barndommen igennem, har danset rundt i stuen med til 80’er-hits. Særligt Poisen kunne få lamperne til at gynge, hvilken jeg også vil også vil karakterisere som mit yndlings 80’er-hit

Stort tillykke til Nana, du har fået en mail fra mig, og mange tak til jer der deltog!

bloglovin_annawarrington

Bedre søvn med osteopati!

De sidste to uger har været en stresset omgang for mig. Bloggen er mit lille fristed hvor sundhed, kost og træning bliver vendt og drejet i de ord og billeder som jeg er falder over, bliver inspirerer af eller selv prøver at bidrage med inspiration til. Jeg skriver nogle gange om nedture i forbindelse med en krop der ikke samarbejder eller når sukkertrangen er svær at styre, men sjældent når det ikke er relateret til min træning eller mad.

Lige for tiden er mine studier pressede med forberedelser til eksamen og mine hofter er desværre begyndt at brokke sig over min øgede træningsintensitet. Derfor har jeg haft svært ved at finde ro om aftenen/natten, hvilket jo ikke er helt sundt…

Et afbræk fra det hele…

Jeg har været så heldig at blive inviteret indenfor hos osteopaten Olivar Frederiksen hele to gange for at skrive om et forløb hos ham. Det er helt bevidst at jeg ikke skriver indenfor på klinikken, eller indenfor til behandling, da det faktisk ikke føltes sådan at være på besøg hos Olivar. Han har sin egen klinik i Hellerup lidt udenfor København hvor han tager imod mig i ret så unikke omgivelser. Jeg har været ved alverdens fysioterapeuter, læger og forskellige klinikker, men aldrig helt et sted som her.

Gulvet er slidt. Møblerne matcher ikke og på væggene hænger lige dele kunst og billeder af krop og nervesystem. Her bliver du taget imod med åbne arme, et venligt smil og en oprigtig interesse i hvem du er.

Når hverdagen trækker tænder ud!

Jeg har i tidligere indlæg været lidt inde på madplaner til travle dage, skrevet om manglende søvn i hverdagen og fuldstændig glemt at lave en opdatering på sidste uges målsætning om at komme mere ud i naturen. Formålet med målsætningen var netop at huske på hvor skønt det er med en daglig gåtur i vind og vejr, men det kræver jo at det bliver prioriteret. Og det har jeg ærlig talt ikke gjort.

Det er nogle gange sundt at stoppe op, se sig selv udefra og tage en pause. At prioritere sig selv og sit eget velvære i en travl hverdag er hverken egoistisk eller dovent. For mig har det været utrolig gavnligt at få to osteopatiske behandlinger hvor fokus 100% var på mig og hvordan jeg kunne få en mere afslappet krop i balance. Gennem blandt andet dybdegående massage i ryg og lænd, samt akupunktur har jeg mærket en forbedring i min søvn og generelt fået mere fokus på at få hvilet godt ud om aftenen.

Har du spørgsmål til behandlingen eller overvejer du at give dig selv en julegave, så kan du ringe til Olivar på: 39401040

 

bloglovin_annawarrington

Verdens bedste dip!

Den her dip er simpelthen fantastisk! Den tager max 5 min at smække sammen og har et utal af anvendelsesmuligheder. Og nårh ja, så smager den top lækkert uden hverken at indeholde mange kalorier eller fedt… Det er min kæreste der har været kreativ, så jeg kan ikke engang tage æren for den selv, men derfor fortjener den bestemt at blive delt alligevel!

En omgang dip til 2. personer:

  • 200 gram hytteost (med den fedtprocent du foretrækker)
  • 1 lille fed hvidløg
  • En kæmpe buket frisk persille og frisk basilikum
  • En sørens masse salt og peber

Det hele blendes til det er en lind masse og dippen kan nydes som den er med grøntsagsstænger, som en slags yoghurtdip over kylling i ovnen, koldt som dressing på salat eller smurt på stenalderknækbrød eller riskiks.

 

bloglovin_annawarrington

Kan (og skal?) man blive mæt for 250 kalorier? Test af Allévo!

Måltidserstatninger, slankeprodukter og proteinkure er meget oppe i tiden og der findes efterhånden så mange færdigpakkede måltider og barer på hylderne i supermarkederne, at du ikke behøver lave din egen mad hvis du ikke har lyst. Men er det nogen god idé? Og er det overhovedet mad?

I går banker det på min dør… Udenfor står et bud med en kurv fyldt med Allévos nye produkter med aftenmåltider på 250 kcal. Og hvem elsker ikke at få uventede gaver? Jeg gør i hvert fald og da jeg altid frisk er på at prøve noget nyt, så jeg kastede mig ud i det!

Poserne indeholder, ifølge Allévo, alt hvad du behøver af næring i ét måltid til kun 250 kcal. Det er jo utrolig lavt sat og jeg ville personligt ikke blive mæt på så få kalorier. Ingredienslisten er lang i hver af poserne, men tilberedningstiden er i bund og selve energifordelingen ser også ganske fornuftig ud med eksempelvis 25 gram protein, 40 gram kulhydrat og 13 gram fedt i varianten med kylling og ris.

Smagen er ganske rimelig med tanke på at hele måltidet kommer fra en pose og blot skal blandes med vand før servering. Om det er aftensmad? Ikke for mig…

Virker det så?

Jeg har jo lige snakket om Nupo og siden vi her lidt er i samme boldgade, så vil jeg gerne endnu engang understrege, at jeg personligt aldrig ville erstatte mine hovedmåltider med slankeprodukter. Derudover mener jeg dog stadig, at produkter som disse kan have deres berettigelse for nogles vedkommende.Produkter med et på forhånd lavt kalorieantal kan være hurtigt, nemt og overskueligt som kickstart hvis du skal tabe en masse kilo, men det kan også være et supplement til en ellers sund og varieret kost hvis du er normalvægtig – efter min mening.

Hvad mener du om måltidserstatninger?

 

bloglovin_annawarrington
Older posts