Konkurrence: Vind aften i teateret - det er sundt for sjælen!

En dag i mad – Når det skal gå stærkt!

En dag i mad er endnu engang på banen. Denne gang med fokus på hvor (relativt) let og hurtigt det kan være at spise sundt, varieret og samtidig forberede sig til flere dage. Det er jo ikke hver aften man har tid (eller lyst) til at stå i køkkenet og snitte grøntsager i flere dage, hvilket primært er min motivation til at planlægge min mad i flere dage frem. Rester behøver nemlig hverken være tørre, kedelige eller uden smag!

Morgenmad kl. 07.30

Denne morgen var startskuddet på mit projekt “havregrød ala gulerodskage” hvor min sædvanlige grød blev kogt med 1 æggehvide og derefter rørt med med kanel, kardemomme, sødemiddel og 1 revet gulerod. Dertil naturligvis kaffe!

Efter træning kl 9

Her blev der bare drukket en hurtig proteinshake…

Frokost kl. 12

Det var sådan en “jeg har lyst til lidt af det hele” dag og eftersom jeg ikke var på studiet, så kunne jeg gå på rov i skabene. Det blev til torskerogn, æg, riskiks, avocado og rå grøntsager.

Eftermiddag kl. 15

En af mine nye favoritter i køkkenet, er æggewraps. Jeg laver typisk en stor portion bestående af 3 hele æg, 2 æggehvider, 1 spsk Fiberhusk, 2 revne gulerødder og salt/peber som røres godt sammen og bages på en bageplade i 15.-20 min ved 180 grader varmluft. Det giver 2 wraps som kan fyldes med grønt, hytteost, kød (gerne rester) eller hvad man nu har. De smager skønt både varme og kolde som medbragt madpakke, og de holder sig glimrende et par dage i køleskabet.

Aftensmad kl 18.30

Det skulle gå hurtigt for jeg var utålmodig og sulten, så pakken med oksekød blev lynhurtigt tryllet om til oksekødsfrikadeller (rørt med chilli, oregano, salt/peber) og bagt i ovnen. De fik selskab i ovnen af en sørens masse grøntsager og så var der måde aftensmad og frokost til dagen efter.

Dessert kl 21

Min aftensnack plejer at bestå af skyr, frugt og nødder, men denne aften blev det til en lidt frækkere omgang… Superbest er nemlig begyndt at forhandle mine elskede Questbarer og det kunne jeg ærlig talt ikke stå for sidste gang jeg handlede! Jeg bagte baren 5 min i ovnen og serverede den med en klat ren skyr og (småkedelige) blåbær. Smagen af lun æblekage var lige i øjet og jeg gik meget glad og mæt i seng!

 Hvad er dit forhold til planlægning af mad?

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Line

    Jeg laver også madplan, men det er mest fordi, at jeg hader at stå i Føtex midt i myldretid og ikke ane, hvad jeg skal komme i kurven. Desuden er det rart at planlægge, så man undgå madspild.

    Må jeg spørge dig, hvor mange gram havregryn, du bruger om morgenen? Det er utroligt, at du kan holde dg mæt på grød helt indtil frokost – men det er måske pga. proteinpulveret?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Line! Åh, det kender jeg godt, jeg hader den der myldretid! Så er en plan bare nemmere 😀
      Jeg spiser 50 gram havregryn og 1 scoop proteinpulver, gerne også et stykke frugt eller nogle bær og så en lille håndfuld mandler. Det bliver faktisk til en pænt stor portion når jeg koger grøden og jeg elsker min morgenmad! Nogle gange laver jeg grøden med 2 æggehvider i stedet for proteinpulver og det mætter også rigtig godt synes jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence: Vind aften i teateret - det er sundt for sjælen!