Cardio playliste!

Er det feminint at sulte sig?

Er du kvinde og har du nogensinde fået spørgsmålet: “skal du spise ALT det?” om den portion (sikkert passende) mad du har foran dig? Eller har du siddet til et middagsselskab og hørt dine veninder sige; “pyha, nu kan man GODT nok ikke spise mere!” For derefter at trække din egen hånd tilbage som var liiige ved at række ud efter portion nummer 2?

Jeg er ude med riven i dette indlæg og nogle vil sikkert finde det provokerende, men det er cool med mig. Jeg synes, at det er vigtigt at stille spørgsmål til den måde kvinder spiser på når vi er sammen og særligt den måde vi omtaler vores egen (og hinandens) mad.

1. Hvad er “meget” mad?

At stille spørgsmålstegn ved andres madvaner kan være farligt. Du stiller nemlig ikke kun spørgsmål til maden, men til det menneske der spiser den. De sociale medier bugner af smukke middagsretter og kan være med til at give et misvisende billede af hvad der er “normalt” at spise. Hvornår er en portion stor?

Den mad jeg viser, er den mad jeg spiser. Muligvis har den fået et filter eller nogle pynte-bær (en skål havregrød er ikke synderligt fotogen), men mængden er der ikke pillet ved. Det gør jeg ikke for at klandre dem som vægter æstetikken i en smuk, lille anrettet portion, men for at give et reelt billede af hvad en pige på min højde/drøjde og med mit aktivitetsniveau spiser.

Den mængde mad kroppen kræver, er subjektiv. Det handler om hvor meget du bevæger dig, hvor høj du er, hvad du vejer og hvad dit mål med din kost/træning er. Din portion er ikke “for stor” hvis den passer til dig!

2. Hvorfor er det forkert at spise meget mad?

Hvis du oplever dårlig samvittighed over en portion mad som du synes virker “for stor”, kan det være fordi, at mad ofte tillægges følelser. Der er “hyggemad”, “syndedage” og “trøstespise”. På den måde kommer der også et spørgsmål om moral ind i billedet. Det bliver pludselig “forkert” at spise “for meget”. Muligvis fordi det signalerer grådighed og dermed manglende kontrol?

Det klassiske svar på spørgsmålet er, at mad før i tiden var en mangelvare og derfor var kropsidealet at have til gården og gaden. I dag lever vi med konstant overflod af mad og derfor signalerer kontrol over maden også kontrol over livet. Men hvad er det, undskyld mit sprog, for en fucked up tankegang?

En portion mad er næring. Bum. Det er ikke følelser. Alligevel er mange, især kvinder, gode til at koble fedt, kulhydrater og proteiner mere til følelser end til næring. Det er jeg også selv slem til, men jeg arbejder meget med at se mad som byggesten til kroppen.

Mad bør, efter min mening, ikke handle om hvor godt et menneske du er. Stop de negative koblinger mellem mad og følelser, og bliv glad næste gang du ser en stor portion aftensmad på de sociale medier – vedkommende er nok sulten!

3. Er det feminint at sulte og maskulint at være mæt?

Nu til det sværeste. Koblingerne mellem mad og følelser er nemlig i høj grad, desværre, kønsbestemt. Jeg har ingen videnskabelig evidens for min påstand her, den bygger kun på egen erfaring. Ret mig gerne hvis du er uenig.

Veninder er slemme til at “synde” sammen med usunde sager, men også til at spise sundt i flok. Det er trygt at passe ind i en gruppe og derfor bliver normerne omkring mad hurtigt noget som bestemmes kollektivt. Det er bare noget værre møg, da mængden af mad netop er subjektivt og IKKE ens for alle.

Det er ikke nemt at ændre sociale normer og især ikke noget så følsomt som madvaner, men det er vigtigt at udfordre normer som kan have negative konsekvenser for kvinders mentale sundhed. Sætninger som “sikke en herreportion du har det” indikerer at det er maskulint at spise meget og feminint at spise lidt. Fuck nu det! Den portion du hælder op til dig selv er ikke forkert. Ligesom du ikke er forkert, så lad os arbejde på at få fjernet de negative følelser mellem kvinder og “store” portioner mad.

Spis for søren!

Hvad mener du?

bloglovin_annawarrington
   

14 kommentarer

  • Rigtig vigtigt fokus du har i dit indlæg Anna. Jeg er meget enig med dig og arbejder professionelt med at livsstil, kost og træning ikke bør blive rigidt, men skal kobles til mental sundhed og nydelse! Det er et spændende emne og jeg forsøger også at brede dit budskab bl.a. på sundhedshumanisten.dk… Tak for inspiration! God lørdag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for de søde og rosende ord Louise, dem sætter jeg stor pris på! Jeg er nemlig helt enig med dig i, at sundhed aldrig bør reduceres til rigide regler, men være et samlet billede af fysisk og mental glæde. Det lyder som et meget givende (og vigtigt!) arbejde du har, det er fedt at høre når flere arbejder for at fremme et så (efter min mening) positivt billede på sundhed! 🙂
      Hav en rigtig god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anna.

    Virkelig interessant emne du tager op! For du har (desværre) fuldstændig ret i mange af dine observationer.
    Specielt omkring det punkt med, at kontrol over maden er ekstremt vigtigt. Er du tynd/slank, så udviser du stærk selvkontrol og det giver respekt. Er du overvægtig (som jeg selv er), så er man i udgangspunktet doven og ejer ingen selvkontrol. Og det hader jeg. For det er virkelig ikke sådan en opfattelse jeg har af mig selv, men jeg véd, at hvis jeg står med en stor portion mad fx i en restaurant, så får jeg blikke der indikerer noget med “Burde du ikke tage en mindre portion?”. Nej, det er ikke indbildning – det sker.
    Dog mener jeg, at mad og følelse hænger næsten uløseligt sammen hos de fleste mennesker. Nogle har lært sig at tænke på maden som brændstof til kroppen og på den måde skåret de fleste følelser til mad væk, men langt de fleste har en eller anden form for emotionel tilgang til mad. Det kæmper jeg selv enormt meget med, og det er fandme en svær kamp, når man ikke bare kan lade være med at spise/skære maden væk, som fx rygere der godt kan leve uden cigaretterne, da det ikke er nødvendig betingelse for opretholdelse af liv i kroppen 😉 Derfor hader jeg også, at folk dømmer mig på min krop og per definition tænker, at jeg ingen selvkontrol ejer. Jeg ejer enormt meget selvkontrol, så meget at jeg tror ikke engang de fleste af mine veninder ved det, men jeg ser faktisk også ud som jeg gør, fordi jeg i mange situationer IKKE ejer kontrollen. Men det er ikke selvkontrol – det er kontrol over noget helt andet. Det er i øvrigt også en helt anden snak, kan man sige, men jeg ville gerne lige skelne mellem kontrol og selvkontrol, da de i min verden to meget forskellige ting.

    Men også bare dét, at man som kvinde kan få mange til at komme med kommentarer, hvis man tager en stor portion mad. Nemlig, som du selv siger “det er godt nok en ordentlig herre-portion, du har der”.. Og hvad så? Hvis nu jeg er mega-sulten?
    Der er i høj grad også den mentalitet i veninde-grupper. Hvis den første har sagt, at nu er personen godt nok mæt (hvilket personen jo reelt set sagtens kan være), så følger de fleste lige i røven og giver personen ret. Der sidder jeg oftest og tænker, at jeg egentlig godt kunne spise en portion til, men ikke har lyst, når alle andre lige har siddet og sagt, at de er mætte. Så virker man grådig og uden selvkontrol. Men hvis mænd spiser meget? Det er da heeeelt okay! What’s wrong with this picture? Så derfor.. Vil jeg faktisk fremadrettet prøve at blæse på andres mening et langt stykke – hvis jeg har lyst til mere mad, så skal jeg sgu bare tage det!
    Så tak for lige at sætte fokus på det her (og beklager min lange kommentar) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Louise. Du skal bestemt ikke undskylde for din lange kommentar, det er så fedt at du har lyst til at dele dine tanker herinde! Det gør mig super glad 🙂
      Det er virkelig en uheldig og meget destruktiv kobling mellem mad/vægt og så kontrol som det lader til præger vores samfund i dag. Du kan jo ikke gå rundt med et skilt på ryggen der fortæller din historie (som vi jo alle har), men alle kan se din vægt i det offentlige rum og det må være forfærdeligt at føle andres blikke når du er ude at spise. For du har jo ligeså meget “ret” til at nyde en portion lækker mad når du er ude og andre skal ikke blande sig i dine portionsstørrelser! Jeg tror du har meget ret i dine betragtninger om forskellen mellem kontrol og selvkontrol, den er utrolig interessant og kunne være spændende at undersøge nærmere. Vi har nok allesammen emotionelle koblinger til mad, desværre, da mad ikke bare er overlevelse, men så meget andet i dag. Det kan jo både være positivt når mad knyttes til gode sociale minder, men sandeligt også negativt når mad bruges som tryghed, kontrol eller lignende. Det kender jeg bestemt også alt til selv, da jeg langt fra altid kun ser mad som brændstof – både positivt og negativt.

      Den gruppedynamik du beskriver er også virkelig spændende og også meget sand ifølge min egen erfaring. Der er altid én der sætter tonen for om “vi” er usunde eller sunde i dag – og så følger resten efter. Det er nok mere udtalt hos kvinder end mænd, men det kan virkelig være farligt for det skaber jo netop nogle helt forvrængede opfattelser af hvad der er “normalt” at spise. Jeg er med dig; næste gang jeg er ude med veninder så spiser jeg til JEG er mæt, ikke til de andre er det 😉

      God weekend og mange tak for din kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Du rammer såret plet med det her indlæg Anna – hvis du spørger mig 🙂
    Det er utroligt så meget der gås op i, at skulle kommenteres på andres mad og hold op hvor vi undskylder hvis vi spiser mere, usundere osv end mængden – mig selv inklusive (det sidste).

    Efter jeg har øget min træning markant og er begyndte at løfte tungere, er jeg også begyndt at blive meget mad-glad. Og jeg ÆDER virkelig nogle gange, hvor andre sidder ‘Hvordan kan du spise alt det?’ Og ‘Hvor gør du dog af det?’.
    Det er så der jeg simpelthen bliver nødt til – midt i frokostpausen foran mine kvindelige kollegaer – at vise mine kæmpe (ha ha) guns 😀
    Nej, altså jeg er blevet meget mere rolig omkring det med at spise større mængder, også nogle gange mad som ikke er sundt, og være ligeglad.
    Være glad for hvor stærk jeg er blevet – man kan ikke være stærk og tynd som en pind.
    Men man kan være stærk og smækker – med en MÆT mave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak Charlotte, det er jeg super glad for at du synes! 😀
      Du har helt ret i det med undskyldningerne! Dem havde jeg helt glemt, men gud hvor er jeg også faldet i den fælde mange gange hvor jeg liiige gør opmærksom på, at det bestemt ikke er hver dag jeg køber kage eller lignende. Og i virkeligheden er det jo død ligegyldigt, jeg skal ikke undskylde overfor andre hvad jeg spiser – og det skal de heller ikke. Det skaber nogle virkelig uheldige normer om mad som jeg ikke tror nogen har gavn af!
      Ha ha, jeg kan virkelig også genkende dine ord med appetitten, min er også røget helt vildt i vejret efter jeg startede på den tunge styrketræning. Jeg spiser virkelig meget! Måske skulle jeg også bare begynde at vise mine guns hvis andre kommenterer? 😉 Glimrende taktik hvis du spørger mig!
      Jeg er helt enig; stærk og mæt er vejen frem! Hav en skøn weekend og mange tak for din kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina - mormedmangemaal bloggersdelight

    Kære Anna, vil bare rose dig for dit indlæg du skriver super godt!

    Og du har så reg i det du skriver, hvorfor er portions-størrelse eller antal af portioner kønsbestemt?? Altså personligt svinger jeg meget! Nogen dage spiser jeg en enkelt “normal” portion, hvis jeg er ude og spise og der er meget mad, jamen så slipper jeg mine hæmninger og spiser løs- forleden snuppede jeg 4 portioner virkelig lækker mad og droppede så desserten haha! Jwg havde det røv dårligt fordi jeg havde spist meget- ikke i hovedet men i maven der så absolut ikke kunne li så meget mad.

    Min holdning er at man skal spise som man har behov for. Selvfølgelig hvis man som du træner op til noget så er der lidt andre boller på suppen og en noget strammere madplan men alt i sæt synes jeg ikke man skal lade sig styrer for meget af maden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak søde Nina! 🙂
      Jeg giver dig helt ret i at det er vigtigt at lytte til sin krop, da appetit jo netop kan svinge meget og bestemt ikke skal give dårlig samvittighed hvis man er ude og nyder maden – du var jo nok bare sulten! Det er noget værre rod når portioner skal diktere om man er maskulin, feminin, for meget eller for lidt.. Det vigtige er at man selv føler sig glad og mæt 🙂

      Rigtig god weekend 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • froekenwilson

    Du har så evig ret, søde Anna! Der er rigtig mange dårlige kulturer i venindegrupper, både hvor man “hiver hinanden ned i sølet” og “synder” sammen, og det modsatte. “Puha, hvor er jeg mæt”-hvad pokker er det dog for en forfærdelig kommentar? Det hedder: UHM, dejligt jeg er mæt, hvor er det skønt 😀 Kvinde er kvinde værst! Derfor hænger jeg tit ud med mænd: Her handler det om at man hygger sig sammen og ikke om alt muligt indbyrdes konkurrencepis og målen af vejen af andre!

    KNUS Patricia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Du har helt ret Patricia, det er negativt når kulturen blandt venner bliver dominerende uanset om det betyder fokus på usund mad eller på at begrænse portionsstørrelse. Det er lige destruktivt på hver sin måde! Du har sgu nok ret i at mænd er mere afslappede generelt på det punkt, det kunne vi kvinder nok lære noget af 😉
      Tak for din kommentar og god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har altid spist meget, men med 3 * håndboldtræning, 1 * kamp, 4-5 * styrke og 2 * interval træning + cykling til og fra skole, til træning etc. skal der også noget mad – det er der bare ikke alle der forstår. Jeg har ofte fået kommentarer af veninder (uden eksisterende aktivitetsniveau og som spiser fugleportioner) om at jeg spiser meget, faktisk var det så slemt at jeg på et et tidspunkt spiste en portion havregryn en halv times tid inden jeg skulle spise eksempelvis aftensmad med dem 🙂

    ‘Til gengæld’ har jeg aldrig spist alt det slik/de Chips de indtog et par timer efter 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, det er egentlig sørgeligt som veninder blander sig i hinandens madvaner på den måde! Og især fordi du bliver holdt lidt ude i kraft af dine “store” portioner, men det har jo netop været sund og nærende mad som din aktive krop har brug for! Du har garanteret ikke kommenteret deres indtag af slik bagefter (hvilket er god stil af dig!) men det ville jo være samme princip. Det er utroligt som der altid er behov for at blande sig i andres sager!
      Tak for din kommentar og giv den gas med både at træne og spise – uanset hvad de andre så siger 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Nej, jeg har vidst aldrig fået kommentarer om hvad/hvor meget jeg spiser. Men jeg har utallige gange selv tænkt tanken!! “Åh, mon ikke de tænker deres nu jeg tager 2. portion, for det bør kvinder jo ikke …” Og det er vel medierne der har givet mig det forskruede syn, at kvinder ikke må/skal spise så meget … Men jeg har nu oftest alligevel været for sulten eller fristet til at tage mig af det, og spiser til jeg er mæt.
    Jeg har også en helt klar fornrmmelse af at nogle kvinder i min omgangskreds holder sig tilbage, fordi “man bør” jo ikke spise så meget.
    Nu er jeg selv mor, og lægger stor vægt på at opdrage mine børn til at vide at mediernes “normer” er komplet ubrugelige, både mht. kroppen og mange andre ting!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Lisa 🙂 Dejligt at du som oftest blæser på de uskrevne normer og regler om hvorvidt det er “kvindeligt” eller ej at tage portion 2! Jeg har også en klar fornemmelsse af, at mange kvinder lyver om deres mæthed når de er ude blandt andre og det er virkelig ærgerligt det skal være sådan! Det er virkelig godt at høre du er opmærksom på problematikken overfor dine børn og giver dem nogle, efter min mening, rigtig gode værdier hjermmefra! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cardio playliste!