Tirsdagstip: Lav din havregrød ala rødgrød med fløde!

“Hvordan har du råd til en personlig træner på SU?”

Det spørgsmål får jeg rigtig tit! Hvordan søren mon det hænger sammen at være på SU og have fravalgt et studiejob hele dette semester, men have råd til en personlig træner. Økonomi er en privat sag efter min mening, men jeg vil gerne dele ud af de prioriteringer jeg gør i min hverdag.

Det ER dyrt at leve sundt!

Og det er endnu dyrere hvis der skal være en dygtig fagperson med på sidelinjen i mange måneder. For mig er det en investering i min egen krop og alle pengene værd. Jeg er gladere nu end jeg har været i årevis, jeg er stærkere og min krop har aldrig haft det bedre. Som tidligere hoftepatient er det vigtigt at jeg har meget fokus på teknik i alle øvelser.  Jeg har bare ikke den nødvendige viden eller erfaring til at sikre teknikken, så jeg har investeret i en dygtig træner som kan hjælpe på det punkt.

En styrket muskelmasse kan for mig være afgørende for om jeg skal leve et liv med smerter eller ej. Derfor har træning en meget høj prioritet i min hverdag. Målet om bikinifitness er et personligt mål som en slags kransekagefigur, men det er bestemt ikke derfor at jeg styrketræner. Det er for at styrke min krop – hele livet, ikke kun til en konkurrence!

Vælges noget til, vælges noget andet fra…

En personlig træner er klart en luksus ting som ikke alle har i deres hverdag og det er noget jeg sætter stor pris på. Det er muligt for mig grundet en skøn familie som støtter mig i mine valg, en opsparing fra alle de år hvor jeg har arbejdet ved siden af studierne og en lang række prioriteringer i hverdagen.

Maden på en kostplan er naturligvis langt dyrere end den klassiske “SU menu” bestående af pasta med kecthup, men også her vægter jeg min krops trivsel højere end mange andre ting.

Hvad jeg vælger fra:

  • Jeg er sjældent ude at spise eller på café.
  • Jeg går sjældent i biografen
  • Jeg bruger ikke penge på øl, drinks eller taxa i weekenden
  • Jeg har fravalgt en rejse næste sommerferie
  • Jeg spiser ikke 100% økologisk, men forsøger at finde tilbud hvor jeg kan
  • Jeg spiser ikke nyt og spændende mad hver dag, men købet stort ind og laver store portioner til flere dage
  • Jeg går ikke i dyrt modetøj til daglig, men finder det meste tøj secondhand eller på tilbud online
  • Jeg har ikke dyre møbler i min lejlighed

 

Til gengæld bruger jeg så en hel masse penge på træning, kost og alt der relateres dertil med kosttilskud, træningsudstyr og andre sjove ting. Og jeg er vild med det!

Hvordan prioriterer du dine penge?

 

 

bloglovin_annawarrington
   

9 kommentarer

  • Nina mormedmangemaal

    Super godt skrevet! Jeg synes også det handler om hvad man prioriterer højst i sin hverdag og i sit liv!

    Hos os prioriteres pengene så på:
    -Lækre ting i hjemmet
    -God hjemmelavet mad med gode råvarer
    – at vores børn er pænt klædt på

    Vi tager heller ikke tit ud og spiser men vi vælger at prioriterer det ind en gang i mellem samt dét at give vores unger nogle hyggelige oplevelser!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak skal du have søde Nina, det handler nemlig om hvad man vægter højere end andet 🙂 Det lyder også som om i har nogle rigtig gode prioriteringer for netop jeres familie 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • @annetaersboeldk

    Prioritering er nøgleordet i alle sammenhænge, hvis du spørger mig, og jeg kan (igen) kun nikkede genkendende til dit indlæg.

    Jeg går personligt ikke på kompromis, når det gælder min krops helbred og min sundhed. For mig er prisen på prisskiltet ikke vigtig, men det er “prisen” derimod, som min krop skal betale, hvis den ikke har fået den slags mad, som gør, at jeg fungerer bedst.

    Jeg bruger hellere end gerne 25 kr. på én Questbar frem for en Marsbar, selvom den koster en fjerdedel. Det gør jeg, fordi jeg ved, hvordan min krop reagerer vidt forskelligt på de to produkter, og jeg prioriterer, at min krop er velfungerede – fysisk såvel som psykisk.

    Det er uden tvivl dejligt, at du har muligheden for at foretage de valg, når det kommer til træning og kosten, som du har, men som du selv formulerer i dit indlæg, så handler det langt hen ad vejen også om din egen prioritering. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er et job, bidrag fra familie eller lign., der i hvert et tilfælde muliggør valget.
    Jeg ser og hører, hvordan andre studerende bruger penge på cigaretter, ringer efter pizza og får den leveret mm., og disse udgifter undgår mange, der har valgt samme livsstil som du (og jeg).

    Jeg synes ikke, at det, at man udelukkende er SU-modtager, er nogen undskyldning for ikke at leve sundt. Jeg accepterer, at andre personer kan have andre interesser end jeg, og derfor prioriterer anderledes, men jeg har ofte hørt sætningen “det, at leve sundt, er dyrt”, og det må jeg til dels erklære mig uenig i. Jeg synes også, at dét, at leve mindre sundt, kan være omkostningsfuldt.

    Jeg synes ikke, at SU’en eller en indkomst i den lave ende er en undskyldning for ikke at prioritere sin egen sundhed. At der er andre parametre, der har indflydelse på ens valg af livsstil, er selvfølgelig fuldt acceptabelt, men jeg tror ikke, at pengene i pungen er afgørende. Jeg hælder til dit budskab og mener, at prioritering er alfa og omega 😉

    God aften, og tak for endnu et godt indlæg.
    @annetaersboeldk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Anne. Tusind tak for en dejligt lang kommentar, det er så fedt du har lyst til at dele dine tanker herinde! 🙂 Hvor er det bare en fed analogi du laver med “prisen”. Det er jo virkelig sandt når man snakker sundhed og især mad, at mange (især unge) vælger at se på den umiddelbare og kortsigtede pris på fx. marsbaren, men glemmer den langsigtede og mere komplekse pris som deres kroppe kan ende med at betale. Jeg tror, at mange glemmer at se sundhed i et større perspektiv med en krop som mange tager for givet. Den virker jo fint nu mens man er ung? Men sundhed bør bare aldrig tages for givet! Vågner du og er relativt sund og rask, så er det sgu noget at være taknemmelig for! Derfor mener jeg også, at man bør tage sin sundhed seriøst og gøre gode ting for ens krop. Det betyder naturligvis ikke at alle skal leve ens, man finder jo selv ud af hvad der er lig med livskvalitet for netop én selv 🙂
      Jeg giver dig også helt ret i, at argumentet om at det er dyrt er meget relativt. Som du skriver er pizza og cigaretter jo langt fra billige 😉

      Du må også have en skøn aften og mange tak fordi du delte dine holdninger hertil. Vi er jo meget enige på dette punkt! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt indlæg! Jeg synes ikke rigtig, at det er noget folk burde blande sig i, de kan jo se, at du lever på SU og har personligtræner. Så det kan lade sige gøre, så hvordan du får kabalen til at gå op, kan vel være din sag?
    Jeg er dog glad for, at det kan lade sig gøre at være på SU og have personligtræner. Håber at jeg selv kan få kabalen til at gå op, når det bliver min tur 😉

    //Cathrine
    http://fitcathrine.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Så god og vigtig pointe Cathrine, det er jo egentlig slet ikke andres sag! Jeg ville heller aldrig skrive i detaljer om min privatøkonomi, men tænkte det måske kunne inspirere andre at læse lidt om hvilke prioriteringer jeg gør mig i hverdagen. Alle laver jo prioriteringer på den ene eller anden måde, så er det bare forskelligt hvad vi vælger at lægge vægt på 🙂
      Jeg er sikker på du får din kabale til at gå op når du skal på SU, du er jo en sej dame! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Dagens indlæg skal nemlig handle om,  hvorfor jeg vælger at have råd til sundhed. Jeg læste et spændende indlæg hos Anna, omkring at prioritere sund kost og en personlig træner, på trods af at hun er på SU. Det […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg har selv haft en personlig træner i forbindelse med et mindre vægttab, og jeg ville den dag i dag aldrig være foruden.

    Det kan varmt anbefales!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det lyder som et sejt projekt Kathrine! Jeg vil bestemt heller ikke være min træner foruden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Tirsdagstip: Lav din havregrød ala rødgrød med fløde!