En dag i mad - Når det skal gå stærkt!

Proteingrød bliver til gulerodskage!

Projekt “kan havregrød blive til gulerodskage” er lykkedes! De noget smattede muffins fra første forsøg er nu fortid og denne version blev noget af en succes hvis jeg selv skal sige det! Det er strengt taget ikke grød der bliver til kage, men det er stort set de samme ingredienser som min morgenmad normalt indeholder – blot i en pimpet version med ekstra meget smag og lækkerhed! Win win.

De er gluten og sukkerfri (alt efter hvilket proteinpulver du bruger) og kan sagtens fryses hvis du ved der kommer travle dage hvor det er rart at have morgenmaden med i tasken.

9 muffins (2x morgenmad for sådan en som mig)

  • 100 gram (glutenfri) havregryn
  • 1/2 tsk kanel
  • En knivspids kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 æggehvider
  • 1 scoop proteinpulver med vaniljesmag
  • 2 revne gulerødder
  • Lidt sødemiddel (efter behov)
  • Saften fra 1 appelsin
  • 1 spsk. Fiberhusk
  • Evt. en smule vand hvis dejen mangler væske

Blend dine havregryn og rør dem sammen med bagepulver, kanel, kardemomme og proteinpulver. Tilsæt de to æggehvider, saften fra appelsinen, evt. en smule sødemiddel og Fiberhusk. Rør dejen godt sammen med de revne gulerødder og lad den stå i ca. 5 min. Herefter kan du røre lidt igen og vurdere om den mangler en smule væske.

Hæld dejen i muffinsforme og bag i 25-30 min. ved 180 grader varmluft. Jeg spiste mine muffins med en topping af skyr rørt med lidt appelsinsaft. Dertil fik jeg lidt mandler ved siden af, men de kan fint blendes i selve dejen hvis du skal have morgenmaden med dig på farten.

Husk min konkurrence hvor du kan vinde 2 billetter til teaterstykket “De 3 musketerer” på Østre Gasværk i København. Jeg finder en vinder på tordag kl 18. Deltag HER.

bloglovin_annawarrington
   

8 kommentarer

  • Anna, det er simpelthen helt perfekt – dine kager indeholder de ting jeg må spise til morgen ift. min kostplan og jeg har selv gået og leget med at få nogle muffins-agtige ting ud af dem – og det er ikke lykkedes helt så godt endnu!
    Jeg glæder mig til at lave dem på torsdag når mine ‘muffins’ er blevet spist!
    Hvor stor er en scoop proteinpulver for dig? (Jeg har de måleskeer der følger med BodyLab’s proteinpulver..)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Christina, det er jeg da super glad for at høre! Det er også min erfaring at rigtig mange spiser det samme til morgenmad med ca de samme ingredienser som jeg her har leget med og derfor synes jeg det er lidt sjovt at være kreativ… For hvem gider spise præcis det samme hver morgen? 😉 Jeg håber du får bagt de her muffins og at de falder i din smag. Det tog mig også et par kiksede forsøg før konsistensen blev lækker og luftig 🙂 Mit scoop er vist på 20 gram.

      God bagelyst 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg fik lavet dem i går aftens og har spist dem til morgenmad i dag – og de smagte godt! God konsistens og gulerødderne er med til at give lidt ekstra fylde 🙂 Til andre der læser med så kan de helt sikkert anbefales!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Sikke en dejlig kommentar at læse, tak fordi du tog dig tid til at skrive herinde 🙂 Jeg er rigtig glad for at dine muffins blev en succes og får helt lyst til selv at bage endnu en omgang 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anna. De muffins lyder lækre! Dem må jeg hjem og prøve af.
    MEN .. Jeg har ikke Fiberhusk, og jeg tager medicin som går jeg skal undgå det. Jeg er ikke på nogen form for diæt, og vil derfor høre om der er et alternativ til Fiberhusk? Mere proteinpulver, flere havregryn eller andet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Katja. Dejligt du har mod på at bage mine muffins 😀 Du kan sagtens udelade Fiverhusk i opskriften, prøv med en smule mindre appelsinsaft og hvis du synes dejen er for flydende, så kan du snildt putte flere blendede havregryn i. Hvis jeg var dig ville jeg have lidt ekstra havregryn ved siden af og langsomt tilsætte appelsinsaften lidt efter lidt og evt supplere med flere havregryn. Du kan også sagtens putte lidt mere proteinpulver i hvis du hellere vil have lidt mere smag 🙂

      God bagelyst!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    De ser bare så gode ud mums:) tror du måske man kan bage dem som en slags cookies i stedet for ( og så evt komme noget brunkage krydderi i ) ? Bare nysgerrig om du tænker det er helt fjollet eller det kunne blive godt ;)?
    Mvh Anne Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Anne Mette 🙂 Det tror jeg bestemt godt du kunne! Det kunne være rigtig lækkert! Jeg er altid positiv overfor at prøve sig frem med bagværk, som regel bliver det lækkert – og ellers prøver man igen 😉
      Du må meget gerne skrive hvis de bliver gode som cookies, så må jeg jo også selv i gang med ovnen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

En dag i mad - Når det skal gå stærkt!