Hvad er kropsidealet anno 2014?

Tips til glutenfri (og lækre!) madpakker…

Madpakken er noget af det mest forhadte i de fleste hjem. Den tager tid at lave, er altid kedelig at pakke op, men skal laves hver dag. Hvordan søren gør man den både sund, praktisk og spændende at spise?

Jeg blev udfordret meget på min kreativitet da jeg stoppede med at spise gluten. Min mave har det (desværre) bare bedre uden, så jeg har valgt at leve stort set uden gluten. Men spørgsmålet ramte ret hurtigt; Hvad skulle mine madpakker nu bestå af? Kan man spise andet end brød til frokost?

Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af, at der var mange muligheder for nemme og velsmagende madpakker uden gluten. Det kræver en del mere forberedelse end to rugbrødsmadder, men det giver mig en mæt og energifyldt krop, så jeg gør det gerne!

Forslag til glutenfri madpakker: (der ikke tager en krig at lave)

  • Rester fra aftensmaden! Laver du fx. wok med kylling, brune ris og grønt, kan du pifte det op dagen efter med lidt soya sauce (køb den glutenfri hvis du er meget sensitiv) og strø lidt sesamkerner henover.
  • Æggemuffins kan bages dagen før og smager godt koldt. De kan holde sig 2-3 dage i køleskabet og kan sagtens fryses
  • Kødboller, fiskefrikadeller eller kyllingefrikadeller smager også glimrende kolde med rå grøntsagsstave og en dip af skyr rørt med salt/peber (i en særskilt lille tupperware).
  • Æggewraps med hytteost, fintsnittede grøntsager eller kyllingerester fra dagen får.
  • Ristede nødder smager fantastisk som supplement til en madpakke og tilføjer hurtigt godt fedt til måltidet . De kan ristes på en tør pande (2-3 min) eller på en bageplade i ovnen (ca. 10 min) med salt og lidt chilli.

Hvad spiser du på madpakken?

bloglovin_annawarrington
   

8 kommentarer

  • Nina mormedmangemaal.bloggersdelight.dk

    Min madpakke består enten af rester fra aftensmaden – det jeg altså synes jeg kan holde ud at spise koldt (er meget kræsen hvad det angår mad der normalt skal være varmt men nydes koldt dagen efter) og ellers er det en salat, 1 lækker rugbrødsmad eller kantines lune ret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Det lyder som nogle lækre muligheder din madpakke består af! Super fedt med en kantine der har lækre lune retter hvis aftensmaden ikke lige egner sig til at blive spist kold 🙂 Jeg er faktisk meget large med det og kan stort set spise alt koldt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt med inspiration til madpakken! 🙂 Jeg er virkelig alt for dårlig til selv at lave spændende madpakker, og ikke mindst variere dem 😉 Det er som om, at stort set hvad jeg putter i madpakken, så smager det af flymad (og lugter lidt at prut) når jeg åbner op for det senere 😉

    Spinat-wraps er dog et sikkert hit herhjemme, men ellers er jeg for tiden blev stor fan af tapas i madpakken – masser af grøntsagshapsere, lidt lækker hjemmelavet pesto/dip/hummus og så lidt forskellig skinke, pølse eller ost, det er bare vildt lækkert 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Hej Britt 🙂 Ha ha, jeg er vild med din sammenligning af madpakker og flymad (og prut!). Det er præcis sådan jeg også forestiller mig en madpakke når jeg tænker på dem! Derfor arbejder jeg også meget med at gøre mine egne lidt mere appetittelige end det 😉
      Spinatwraps lyder super lækkert, er det med æg og hyttteost bagt i ovnen? Dine idéer til dip lyder også virkelig lækre, dem må jeg prøve! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeps æg, hakket spinat, skyr/hytteost og krydderier, og så bare i ovnen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Lyder super lækkert, skønt tip! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    lækkert – jeg har lige fået nyt job i en børnehave og som det gode forbillede jeg nu er og gerne vil være skal jeg til at tænke krea og sunde madpakker. thank youuu

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AnnaWarrington

      Det var så lidt, jeg er rigtig glad for at du synes du kan bruge inspirationen 😀 Og tillykke med dit nye job 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hvad er kropsidealet anno 2014?