Ugens målsætning: kom mere ud!

Verdens nemmeste skyris i 2 varianter!

Skyr, skyr, skyr.. Jeg snakker meget om skyr og jeg spiser meget skyr, så min aftendessert bestod igen (igen) af skyr, frugt og nødder. Men bare fordi det er mørkt og koldt udenfor, så kan en lækkersulten mave jo se lidt skævt til den sædvanlige skyr og hige efter en portion is. De efterhånden udskældte skyris fra Cheasy endte med at inspirere mig til aftenens dessert…

Skyris med lakrids og et stref af hindbær

Tag en skål og fyld den med ligeså meget skyr du ønsker at spise. Rør 1-2 tsk. ren lakridspulver i din skyr sammen med lidt sødemiddel. Det er vigtigt du tilsætter lidt af gangen og smager til undervejs. Når det hele er rørt sammen stiller du skålen i fryseren i 20 min (ikke længere, så krystaliserer den og smager ikke særlig lækkert). Tag den ud og rør din skyrmasse grundigt rundt. Pynt med frysetørrede hindbær og mandler.

Skyris med skovbær og jordbær

Fyld en skål med skyr og rør det sammen med et halvt til et helt scoop proteinpulver. Jeg har brugt smagen “Berry Milkshake” fra Gymnordic som er modtaget som en gave. Når det er rørt sammen stiller du skålen i fryseren i ca. 20 min (samme procedure som før) og når den tages ud kan den toppes med hakkede nødder, frysetørrede jordbær, friske skovbær eller hvad du har ved hånden.

Har du leget med variationer af skyris?

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens målsætning: kom mere ud!