Søde og sunde kikærtekugler med smagen af jul!

At blive glad for sig selv – Hvordan?

Spørgsmål om selvtillid, at hvile i sig selv og hvordan søren man bliver gode venner med sit eget spejlbillede er nogle som jeg tit bliver spurgt ind til. Det er et svært emne at sige noget fornuftigt om uden at lyde som et dameblad ala; “du skal elske dig selv for den du er” eller komme med kliniske råd om vægttab eller træning. For det er jo sjældent i det ydre, at problemerne egentlig ligger. Det er et spørgsmål som gør ondt at tænke på for de fleste, men som er vigtigt at stille: Hvorfor har SÅ mange af os kvinder svært ved at smile tilbage når vi ser på os selv i spejlet?

“Jeg ser sgu da meget godt ud!”

Den sætning hørte jeg pludselig gå igennem mit hoved her den anden dag da jeg stod og gjorde mig klar til dagen. Frem med mobiltelefonen og haps; et par billeder blev straks knipset. Det kan virke utrolig overfladisk at have en mobiltelefon med billeder af sig selv på den måde, men det kan også have den modsatte effekt. At se på sig selv flere gange dagligt på den måde kan gøre det mindre farligt med det spejlbillede. I sidste ende er det jo bare en krop, bare et ansigt. Det er ikke hele dig.

For mig har det nærmest haft en terapeutisk effekt at dokumentere min lille fitnessrejse herinde og på Instagram. Det har nemlig vist mig, at jeg er helt okay. Selvom vægten nogen gange går lidt op og lidt ned, så er der altid en fin vinkel eller noget positivt at sige om mit spejlbillede. Det hjælper også mig at se billeder af andre smukke og seje kvinder i alle former og størrelser på diverse sociale medier. Vi har jo alle forskellige udgangspunkter, historier og mål med livet, og derfor har vi også forskellige kroppe – og det er helt okay!

Selvtillid handler ikke kun om hvordan du ser ud.

Selvom jeg nogle dage synes jeg er grim, tyk eller bare træls at se på, så kan jeg (som regel) huske andre positive sider af hvad min krop kan og ikke bare hvordan den ser ud. Selvtillid ligger nemlig langt fra kun i udseendet alene. Selvtillid ligger også i en følelse af hvad du kan, hvem du er og hvad du kan bidrage med til verden. Her er vi muligvis mere ovre i genren selvværd, men de to ord har det også med at følges ad.

Min selvtillid finder jeg, til dels, i at være god til fx. mit studie, at være en god veninde eller at huske de små ting i hverdagen som kan gøre andre glade. Men jeg finder også en stor del af min selvtillid i træningscenteret – hvor overfladisk det end lyder. Her snakker jeg ikke kun om når mine (nyopdagede) muskler popper frem i spejlet, men langt mere om den følelse af succes som skyller igennem min krop når jeg rent faktisk kan løfte en af de tungere vægte eller tage én ekstra gentagelse i en øvelse. Den følelse er fantastisk! Og skal ikke undervurderes efter min mening.

Selvtillid og selvværd er finurlige størrelser som kan svinge meget fra person til person, men grundlæggende (tror jeg) at det handler om at finde kilder, små og store, som i din hverdag kan få den følelse frem af at være god nok. Og gerne mere end det; at du faktisk er ret sej!

 Hvad giver DIG selvtillid?

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Heidi

    Jeg er en af de piger der har svært at være glad for mig selv – ikke fordi jeg er tyk eller noget. Jeg føler mig bare tit forkert i så mange sammenhæng. Det ret træls. Det giver mig dog selvtillid og selværd når jeg kan mærke jeg er eller bliver værdsat, savnet, anerkendt osv. Eks. når jeg med min familie – så kan jeg mærke de elsker mig, nyder mit selvskab og så ved jeg, at jeg er god nok og accepteret. Når jeg kommer på arbejde i børnehaven og møder glade børn som skriger “HEIDIIIIII” og giver kæmpe kram så bobler jeg helt. Sådan en lille ting gør hele forskellen for mig. Jeg ved der er nogen der kan li mig og jeg ved jeg er go nok. ihvertfald for de børn jeg arbejde med og min familie og det er egentlig godt nok for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Heidi 🙂 Jeg tror mange kan genkende følelsen af føle sig forkert i forskellige sammenhænge. Det kan være utrolig sårbart at snakke om et emne som selvtillid, så jeg er rigtig glad for din kommentar. Og hvor er det dejligt at høre du har mennesker i dit liv der giver dig den dejlige fornemmelse i maven af at være god nok lige som du er. Det er helt sikkert også et meget vigtigt aspekt af selvtillid; at føle sig værdsat af andre mennesker omkring én. Tak for dine tanker og rigtig god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Anna.

    Jeg faldt lige over dit indlæg om ar, som du har postet for et godt stykke tid siden. Jeg har fulgt dig længe og netop også læst dit indlæg om selvtillid. Jeg synes du fortjener lidt ros fra mig, når jeg nu har “været med” på din rejse. For gang på gang må jeg altså tage hatten af for de personlige emner du tager op. Der er mange, der gør det inde for blogverdenen, men synes nu du gør det på en så hudløst ærlig måde. Så TAK. Tak fordi du er modig.
    Jeg ville egentlig kommentere på dit indlæg om ar, da du rammer den følelse jeg nogle gange har, men så alligevel længes efter. Jeg har selv ar efter en selvvalgt, men nødvendig operation. Jeg er rigtig ked af mine ar, da det ligner teater-ar. Indtil for nylig, i en alder af 28 år, er jeg begyndt at gå i bad i fitness igen, i stedet for at ile hjem efter træning. Folk kigger og jeg er begyndt at forlig mig med blikkene og min uvidenhed om, hvad de tænker. For jeg aner jo rent faktisk ikke, hvad de helt præcis tænker. Jeg tror dog helt sikkert, at jeg vil tage dine tanker og selvtillid til mig. Nemlig acceptere, at arrene nu engang er en del af mig og min historie, og at jeg ser godt ud på min helt egen måde.
    Beklager det lange indlæg, men her var lidt positive tanker fra mig. Rigtig god jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Pernille. Sikke en skøn kommentar at læse! Tusind tak for at du har taget dig tid til at skrive den, det betyder virkelig meget for mig 🙂 Jeg lapper alle dine søde ord i mig og er rigtig glad for at du kan li at følge med herinde, det er stort at mine ord kan røre noget i andre. Har du overvejet at få dine ar laserbehandlet hvis de virkelig genererer dig? De forsvinder ikke af den grund, men kan blive lidt lysere at se på og det kunne måske hjælpe dig her i overgangsfasen hvor du er ved at acceptere dine ar? Jeg tager hatten af for dig og din beslutning om at gå i bad offentligt for jeg ved det ikke er nemt! Så sent som i morges fornemmede jeg en anden kvinde kigge længe på mit (hævede) lår med det store ar, men hey.. Jeg ved jo ikke hvad hun tænker og kan jo ikke bruge hendes tanker til noget uanset!
      Vi er sgu nok meget lækre på hver vores måde! 🙂

      Mange tak for din kommentar og hav en skøn weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille P

      Jeg vidste faktisk ikke, at laserbehandling kunne hjælpe. Det vil jeg overveje. Jeg har levet med mine ar i 8 år og har prøvet at ty mig med tålmodighed om, at de skulle blive lyse en dag. Dette på trods af, at jeg har gjort alt det rigtige efter operationen – undgået stræk, løft, sol osv. -smurt med Bio-oil og drukket aloe vera. Efterhånden tænkte jeg, at jeg måtte forlig mig med det eller igennem i ny operation. Jeg forhørte mig hos mig læge (har fået det lavet offentligt), og hun afviste mig. Dette skulle der 8 år til, før jeg kunne anerkende mit behov, selvom det virkede overfladisk. Der gik lidt tid, indtil jeg skiftede til en ny læge, som nu har henvist mig til en kirurg og vil prøve at lave et lille snit af det om i første omgang. Min pointe er, at det er ironisk, at jeg har gået i så lang tid og været ked af det, men frygten for at få en label på om, at det er reelt er overfladisk og utaknemligt at være ked af sine ar, gør i sidste ende også, at man ikke gør noget ved, fordi det afhænger af andres syn og perspektiv på tingene. Det ambivalente i denne diskurs, der figurerer i øjeblikket er nemlig, at vi er så styret af den diskurs, der bliver skabt fælles, at man glemmer sig selv i den, og at man selv har en “stemme”. Vi skal “jo” bare fokusere på, hvad der er vigtigst for en selv og anerkende det, så vi kan “blive glade for os selv”. Desværre nemmere sagt end gjort. Lidt reflektionstanker her fra mig igen 😉 Rigtig god dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Laserbehandling kan være rigtig effektivt, men det afhænger naturligvis af hvordan du danner arvæv, hvor længe siden dit ar er dannet osv. Prøv at kontakt en laserklinik for en uforpligtende vurdering af hvad de kunne hjælpe dig med?
      Det er en super interessant debat at tage op, netop den diskurs som vi alle er en del af hvor normer om forfængelighed som negativt ladet begrænser din handlen fordi du “burde” elske dig selv som du er. Men det er netop vigtigt at huske sin egen stemme! Er du glad lige nu? Nej. Har du gjort hvad du kunne for at blive det? Ja. Så er det helt okay (i mine øjne) at forsøge at forbedre de fysiske omstændigheder (her; dit ar) som gør at du mentalt ikke er glad for dig selv. Det er naturligvis også en balancegang hvor ændring af udseendet ikke nødvendigvis medfører øget selvtillid, men jeg synes klart du skal overveje en laserbehandling eller en snak med din læge om potentielt at forbedre dit ar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søde og sunde kikærtekugler med smagen af jul!