Interview med Kristine: En ny krop på 12 uger

Drop “alt eller intet” tanker!

“Ej, men nu har jeg spist 2 stykker chokolade… Så er dagen alligevel ødelagt og jeg kan ligeså godt spise hele pladen!” Virker de tanker bekendt? Eller hvad med en anden klassiker; “Nu har jeg trænet ekstra meget, så skal jeg også spise super sundt og skippe alle kulhydrater…” Fra den ene yderlighed til den anden, men argumentet bag handlingerne bliver den samme, det er alt eller ingenting. Og det er pisse usundt!

Er “halvvejen” altid en dårlig vej? 

Her tager jeg et emne op som jeg selv er skyldig i at praktisere… Al min fornuft fortæller mig at “alt eller intet” tanker er destruktive for både krop og sind, men alligevel er det et tanke og adfærdsmønster som jeg også selv har haft svært ved at slippe. Jeg arbejder derfor faktisk på at ligge lunt på “halvvejen” mentalt og lade det være okay med en dag med ekstra hvile hvis min krop har brug for ro – uden at det betyder jeg så også opgiver min kostplan og køber slik. Ligesom det omvendt også er fint at brænde ekstra krudt af til træning hvis jeg har mere energi – uden at jeg så bliver mere striks med maden. Balance er klart en bedre løsning på lang sigt!

Det er ikke fordi jeg vil argumentere for en lad og doven indstilling til udfordringer på trænings, kost eller livsfronten generelt. Langt fra. Jeg er fortaler for at man kæmper og presser sig selv – også selvom man er træt, det regner og alt føltes uoverskueligt. Det er klart i de pressede situationer at man bliver bedre og lærer mere om sig selv. Og har du et mål om en konkurrence, et maratonløb eller lignende, så er der naturligvis en kort periode hvor dit liv bliver mere ekstremt, mine tanker her drejer sig nærmere om de mange hverdage.

MEN, og det er et ret stort men, det kommer meget an på hvem du er og hvor din langt dit spektrum mellem alt og intet er.  Jeg tror aldrig det kan være sundt at være 100% af noget, heller ikke når det kommer til træning eller sundhed.

Hvad er din holdning?

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Linda

    Super godt indlæg som rammer mig meget godt!
    Har også svært ved at finde balancen især her i december. Når man ved man skal til en masse socialt hvor der er julegodter, så er det svært at finde motivationen til at køre den sunde stil i hverdagen..
    Har du nogle gode råd til at finde balancen?? Hvad gør du, Anna? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Linda. Tusind tak for de søde ord 🙂 Uh, jeg synes også det kan være utrolig svært med sociale arrangementer og de mange forventninger der er til hvordan man skal hygge sig – dvs. spise en masse usund mad. Det sværeste er når der er følelser involveret og familiemedlemmer eksempelvis har bagt deres egne småkager og ville blive sårede hvis du ikke smagte. Kan du ikke prøve at vælge ud? Så fx. til hvert arrangement spiser én ting af de mange julegodter, nyder den ting og sørger for at rose værten for at have bagt? Så kan du have lidt grøntsager med i tasken til at supplere med og ellers vælge kød og grønt hvis det er til aftensmad du er inviteret. Derudover hjælper det for mig at sørge for en solid bund af god mad inden jeg tager ud. I stedet for at spise mindre og “spare op” til de usunde sager, så giver jeg min krop rigeligt med ordenlig næring inden og så bliver det lettere at takke nej til slikskålen anden gang den går rundt, det er i hvert fald min erfaring.
      Og så kan det også være en idé at opfordre til fælles gåtur i kulden efter et stort måltid 🙂
      Jeg håber du kan bruge lidt af rådene.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Interview med Kristine: En ny krop på 12 uger