Rygtræning: styrk dine svagheder!

Glutenfri opskrift: Kernebrød til julefrokosten!

Vil du gerne igennem julens mange fester uden oppustet mave og alt for mange bløde folder i januar måned? Så kan det være en idé at begrænse mængden af brød til de mange julefrokoster og fester…

Hvad spiser du til en julefrokost?

Du kan naturligvis bare fylde op af kød, grønt og tilbehør, men du kan også være snedig og hjemmefra bage et kernebrød som du kan have med i tasken. De fleste værter har sandsynligvis ikke noget imod du medbringer et par skiver af dit eget brød, men det kan jo være en længere debat. Mit råd i den sammenhæng er på forhånd at tale med værten og melde ud at din mave er lidt sart, så du vil gerne medbringe et par skiver kernebrød i stedet for rugbrød. Alternativt kan du tilbyde at bage brød til hele selskabet – måske de andre også bliver nysgerrige og vil have en skive?

Opskrift til en stor plade kernebrød:

  • 400 gram blandede nødder og kerner
  • 1 spsk Fiberhusk
  • 50 gram glutenfri havregryn
  • 3-4 æggehvider (eller 2 hele æg)
  • En knivspids salt
  • 1 tsk bagepulver

Start med at blende halvdelen af dine nødder og kerner til en relativ fin masse. Bland dernæst de blendede nødder og kerner med de hele, så får din dej både fin sammenhæng og lidt at bide i. Blend derefter dine havregryn og tilføj dem til blandingen. Dernæst tilsættes Fiberhusk, salt og bagepulver under omrøring. Tilsæt dine æg og rør dejen godt sammen. Du kan evt. tilføje lidt vand eller lidt mere havregryn hvis dejen føles for våd eller tør. Smør det hele godt ud på en bageplade i en tykkelse på ca. 1,5-2 cm og bag i 20-25 min ved 200 grader varmluft. Lad dejen køle godt af og skær i passende skiver.

Server med dit yndlingspålæg eller hvad du har ved hånden til den fest du er til.

 

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Rygtræning: styrk dine svagheder!