Året der gik - vinter og forår 2014

Høretelefoner til træning!

Indrømmet, jeg er en kæmpe poptøs. Min musiksmag er langt fra sofistikeret eller særlig finkulturel. Jeg sætter gerne Nik og Jay, Medina og endda Cristopher på når jeg laver mad, gør rent eller bare tuller rundt derhjemme. Ingen fine fornemmelser der. Hvis du allerede nu rynker lidt på næsen og synes min musiksmag er lidt ærgerlig, så skal du ikke i nærheden af min træningsliste!

Der sker nemlig noget med mig under træning… Pludselig vil jeg have kvindediskriminerende rapvers, bootyshakende omkvæd og gerne en bas der siger spar to! Det kan næsten ikke blive tramper/pumper agtigt nok, bare der er fuld smæk på rytmen og jeg har noget godt at svede til! Mon jeg er alene med de tilbøjeligheder?

Når jeg skal træne, så er musik altså virkelig vigtigt. Både for motivationen til at komme i gang, men også til at lukke resten af verden ude, give slip og kun fokusere på rytmen af musikken og mit eget åndedrag. Det er primært under cardio-træning at jeg hører musik – ellers holder jeg simpelthen ikke de monotone bevægelser ud! Nu hvor mine hofter driller har jeg skruet ned for crosstrainer og romaskine, men cykler og powerwalker stadig.

Udstyret har jeg faktisk ikke tænkt så meget over tidligere, men er begyndt at blive godt træt af mine Apple høretelefoner der falder ud for et godt ord… Ikke fedt at få sit flow forstyrret – når man hader alt der hedder cardiotræning i forvejen!

Okay, jeg løber hverken i en ørken eller på nordpolen og det er utrolig sjældent at jeg møder en sand eller snestorm når jeg powerwalker eller sveder på en crosstrainer, MEN; jeg vil stadig gerne have høretelefoner der bliver hvor de skal når jeg træner! Derfor kunne jeg snildt finde på at ønske mig et par af disse fikse høretelefoner til min 25 års fødselsdag i januar.

Hvilke høretelefoner bruger du under træning?

Indlægget er sponseret

bloglovin_annawarrington
   

10 kommentarer

  • Sofie

    Jeg kender det med ungabunga musikken, det skal være så hårdt og pumpet med bas, som det kan være! Jeg ELSKER det! 🙂 Til dagligt er jeg slet ikke til tekno, men nærmere en klassisk p6beat lytter, hehe. Men når der skal trænes, skal der pumpes 🙂

    Jeg har nogle hovedtelefoner fra UrbanEars, modellen hedder “Medis”. De sidder fast i øret på en lidt anderledes behagelig måde, og så er ledningen af stof, så den “larmer” ikke eller krøller, som Apples plastik ledninger gør. Jeg er fint tilfreds!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, fedt udtryk med ungabunga musik – det er præcis sådan jeg har det! 😀 Jeg er nemlig også lidt træt af ledninge på Apple, de filtrer sammen meget hurtigt og sidder ikke fast under et helt træningspas. Måske skulle jeg tjekke dem ud fra UrbanEars som du nævner. Mange tak for tippet og god træning til techno! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    BOSE!! Boses høretelefoner specielt lavet til træning er det eneste rigtige. Seriøst, alene lyden er genial og hvis du er vant til Appels virkelig dårlige (ja det er de) høretelefoner så har du i den grad en lydoplevelse til gode. Ja man skulle næsten tro at jeg var sælger for Bose, men det er jeg nu ikke haha 😀 De holder til sved og diverse knops, og så er det endnu ikke lykkedes mig at de er faldet ud af ørerne endnu. Lidt i den dyre ende men det er alle pengene værd (er selv studerende), trust me. Lige i denne kategori der får man hvad man betaler for 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Andrea! Mange tak for dine tips, der er bare ikke noget bedre end når man finder et produkt man er glad for og gerne vil dele det med andre! 😀 Jeg må lige tjekke Boses udvalg ud og se hvad der skal stå på ønskelisten for det lyder jo sørme lækkert hvis de bliver på plads under en hel træning og kan holde til sved! Jeg har ikke noget imod at betale for god kvalitet, det er jo mange timer sådanne høretelefoner anvendes, men de skal bare være pengene værd 🙂 God træning! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maj

      Jeg vil også klart anbefale Bose. Jeg bruger selv Bose SIE2i sport, og jeg har aldrig været så glad for nogle høretelefoner som dem. De bliver i uanset, om det er roning eller styrketræning – de er fantastiske! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Uh, det ser da ud til at jeg må undersøge Boses udvalg! Tusind tak for din anbefaling, det er fedt med andres erfaringer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • jacob

    Super blog 🙂 – Det er toppe med hovedtelefoner ti ltræningen, svært at undværre. Jeg er lige faldet over en side hvor man kan få et gratis program. Måske noget for alle her også?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Jacob. Tusind tak for rosen, det er jeg rigtig glad for 🙂 Hvad er det for en side du kan anbefale? Det lyder da som noget jeg gerne vil læse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge

    Jeg har fået et par Jabra Sport + til jul, og jeg er allerede kæmpe fan. Jeg bandede lidt over dem til at starte med, da jeg ikke syntes de sad ordentligt fast, men det er ren og skær tilvænning, for det gør de! Det føles bare ikke sådan i starten, da de er langt mere behagelige end dem, jeg tidligere har brugt. De er trådløse, og det synes jeg er et kæmpe plus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Inge. Jeg har også selv tænkt meget på et par trådløse, men de fleste jeg kender fraråder at købe dem. Nu hvor jeg har læst din positive oplevelse vil jeg klart genoverveje det og igen kigge på trådløse. Tusind tak for din kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Året der gik - vinter og forår 2014