Glædelig jul og tusind tak!

Skal juleflæsket væk? Prøv en plankeudfordring!

Luk øjnene og tænk på den ondeste plankeøvelse du kender. Tænk nu videre på følelsen af ømme mavemuskler når du griner. Er du frisk på at lade de tanker blive til virkelighed?

Kort før jul trænede jeg en ond plankeudfordring på opfordring fra en sød (?) veninde der garanteret vil give dig en god omgang ømme mavemuskler i morgen. Men hvem vil ikke gerne have en stærk og lækker mave? Så er det jo med at komme i gang… Nu har julemaden forhåbentlig givet energi til træningen!

Øvelsen kan både trænes hjemme og i centeret – inden undskyldninger!

Øvelsen går ud på, at du skifter stilling hver gang der er gået 15 sek (eller mere hvis du er hardcore og mindre hvis du er nybegynder). Udgangspositionen er en helt almindelig planke. Derefter løfter du den ene arm (men bevarer numsen nede og uden at rotere i overkroppen), dernæst den anden arm. Så er det venstre ben der løftes, derefter er det højre ben. Så gælder det sideplanke til hver side og så skal du op og ligge på hænderne i stedet for albuerne. Her gentager du hele rutinen!

Jeg er endnu ikke stærk nok i mine coremuskler til at holde bagdelen nok nede og jeg roterer også for meget i min overkrop. Men derfor synes jeg ikke i skal snydes for videoen, det kan jo kun blive bedre herfra! Tempoet er øget for at videoen ikke blev for lang. I realtid tager øvelsen 3 min og 30 sek. Mangler du inspiration til andre øvelser der kan trænes på stuegulvet hjemme hos familien i juleferien, så har min træner lagt en super fed video med hjemmetræning op lige HER.

Så kan juleflæsket komme an!

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Glædelig jul og tusind tak!