Fitnessverden er fjollet!

Spisedag og fødselsdagstanker!

Lørdag = spisedag! Nogle kalder det cheatday og kører bland selv slik ind, andre spiser troligt deres sushi hver eneste gang kalenderen viser lørdag og nogle vælger bare hvad de nu har lyst til.

På min nuværende kostplan er lørdag kaldet “spisedag” med en god portion ekstra kalorier til rådighed og relativt meget frihed, men under rammerne af at maden skal være gavnlig for min krop. Jeg har været super sulten den sidste uge, så mit primære ønske var egentlig ikke store fødselsdagskager, men bare masser af MAD!

Re-feed aftensmad: carbs!

Aftensmaden blev i dag til et bjerg af søde kartofler som jeg virkelig elsker. De har et lavt glykæmisk index og giver gode kulhydrater til min lidt trætte krop. Derudover bagte jeg en stor portion kylling og serverede med sprøde gulerødder som underligt nok er noget af det jeg savner mest på min nye kostplan! Det blev også til en omgang dessert i den sunde ende som jeg lægger på bloggen i morgen.

Er man voksen når man er 25?

Det er jo min fødselsdag og jeg fylder 25 år. Da jeg var barn havde jeg en ide om, at man var voksen som 25 årig. Altså sådan rigtig voksen med styr på sit liv og sådan. Har jeg så det? Tja, det kommer vel an på hvem du spørger.

Det er sjovt som nogle mærkedage bare fremtvinger tanker om status og livet, kender i ikke det? Vi gjorde det allesammen 1. januar med gode intentioner, tanker om mål og masser af planer. Så blev de fleste gode idéer sikkert glemt i vasketøj, arbejde, studie og hvad der nu kommer i vejen i form af hverdagen.  Jeg stemmer for, at man har fokus på sin hverdag og arbejder henimod at blive glad for de små ting. De store spørgsmål kan være gode at tænke over, men det er jo hverdage der er flest af, så det er dem der skal gøre dig glad!

Hav en dejlig lørdag aften! Uanset om du har spist sushi, slik eller et bjerg af vindruer – bare du er glad!

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Eva

    Hej Anna
    Jeg bliver mere og mere nysgerrig på retningslinjerne i din diæt 😀 Hvordan kan det være at du ikke må spise rå gulerødder fx?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Eva! Jeg har et indlæg på trapperne om diæten og hvordan den er bygget op, regner med det er færdigt i morgen. Det er super fedt du gerne vil læse mere om det 😀 De rå gulerødder indeholder jo rigtig gode fibre og vitaminer, men fordi jeg lige nu i en kort periode har en ret stram plan mod et stramt mål, så har min træner Amanda valgt at mine kulhydrater primært skal komme fra ris før og efter træningen, så derfor er mine grøntsager relativt lave på kulhydrater. Hav en dejlig søndag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Fitnessverden er fjollet!