Vind et gavekort til en drømmerejse for 10.000 kr!

Et anderledes indlæg: Om mit studie, nørderi og London

Yeah baby! Er jeg den eneste der KUN kan tænke på Mike Meyers og hans kiksede britiske accent som Austin Powers når jeg tænker på London? Her kommer et lidt anderledes indlæg på bloggen som er personligt på en end anden måde end når jeg skriver om mine operationer eller tanker om at være god nok i fitnessverden. I dag handler det i stedet om mig som studerende og hvad jeg skal lave de næste par dage.

Min weekend kommer nemlig ikke til at foregå i hverken komikken eller de hemmelige agenters tegn, men derimod i FNs tegn. Jeg studerer statskundskab til dagligt og i den forbindelse bruger jeg en del af min fritid på noget ret nørdet. Jeg er en del af Model United Nations på Københavns Universitet hvor vi er en masse studerende der mødes og simulerer forskellige møder i FN organer. Det betyder, at vi til hvert møde gang har et tema eller en resolution og hver studerende repræsenterer et land i diskussionen. Det er top nørdet og hvis vi havde kapper og elverører på, så var det rollespil i skoven. I stedet har vi blazere, alvorlige miner og masser af kaffe! Og nu skal vi sgu til London og lege med nørder fra hele verden!

Det bliver ret grænseoverskridende for mig at være med til så stor en konference og skulle tale i et formelt forum på engelsk om relativt svære politiske emner, men jeg elsker som bekendt at kaste mig ud på lidt dybt vand og tager det som en udfordring. Qua min familie i Canada taler jeg ret godt engelsk, men det er naturligvis altid noget helt andet når der kommer fagsprog ind over.

Når jeg nu skal ned og lege nørd, så finder jeg naturligvis mine fine skjorter frem og pakker mine træningstights lidt dybere ned i kufferten. Min træning bliver sandsynligvis blot lidt powerwalks inden morgenmaden og min kost bliver baseret på de muligheder der er tilgængelige på konferencen med principperne fra min kostplan i baghovedet.

Mit nye og vældig fine Daniel Wellington ur bliver også pakket, da jeg jo gerne skulle udstråle et klassisk “jeg har styr på tingene” look. Det lykkedes da meget godt, gør det ikke? Du får forresten stadig 15% rabat på din ordre på et Daniel Wellington ur hvis du bruger koden fra min aftale med dem: annawarrington. Den gælder indtil d. 15 marts, så du skal være hurtig hvis du også skal ud og lege vigtig.

Bloggen kommer til at køre i weekenden med lidt planlagte indlæg og så vender jeg frisk og frejdig tilbage på mandag. Jeg kan muligvis være lidt langsom til at godkende og svare på kommentarer, men det håber jeg går!

 

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Ragnhild

    Min søster var til noget tilsvarende i Holland for nogle måneder siden – det var så bare inden for Jura i stedet for statskundskab, hvor de så arbejdede med en masse fiktive sager, som de i grupper skulle forsvare. Også med påkrævet “pænt tøj” osv – hun havde en super fed oplevelse med hele forløbet (både alle forberedelserne og weekend-bootcamps i DK og selvfølgelig også selve turen). Held og lykke med det – NYD det! Der er intet galt i at være nørdet – hverken med træning eller med studiet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Ragnhild 🙂 Det lyder som en rigtig dejlig tur din søster havde! Jeg er også i dresscode med skjorter og pæne jakker, det er ret sjovt at prøve. Og så er det nemlig helt fint at være lidt nørdet 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind et gavekort til en drømmerejse for 10.000 kr!