Min nye livret: sund risotto!

Personligt indlæg: Sådan fandt jeg min balance

Det er nu lidt ca. halvandet år siden at jeg for alvor gik i gang med en struktureret træningsplan og det har givet resultater både på min krop og i mit hoved. Min hverdag er komplet forandret, helt andre spisevaner er blevet mit nye normale og jeg kan ærlig talt ikke forestille mig en hverdag uden træning.

Hvad er der sket på 1,5 år?

Fysisk er jeg blevet stærkere. Min tidligere smerteplagede krop har nu flere gode end dårlige dage og mit energiniveau er højere end nogensinde. De forandringer er naturligvis skønne og dejlige, men den egentlige forandring har fundet sted i mit hoved. Min selvtillid er vokset og det samme er min tillid til min egen krop. Jeg tror på, at jeg kan! Hvor ofte kan man rent faktisk sige det – og mene det?

Der er ca.5 kgs forskel på billederne og 1,5 år imellem. Der er kommet nogle gode kilo på!

Fra yoyo vægt til håndvægte

Før hadede jeg min krop og den skulle gerne enten “straffes” med masser af træning og små portioner mad eller “belønnes” med store mængder slik, byture og andet godt. Nu har jeg i højere grad et samarbejdsforhold til min krop. Hvis jeg giver den masser af proteiner, vitaminer, søvn og træning, så svarer den igen med energi og velvære. Og så overlever den også hvis jeg ind i mellem fylder den med e-numre og sukker!

Havde du spurgt mig for 2-3 år siden troede jeg det var fuldstændig umuligt at træne mere end 3 gange om ugen. Nu er min ene ugentlige hviledag nærmest kedelig og træls at komme igennem. Forandringen kommer af, at træningen er blevet en positiv ting i min hverdag, ikke en straf for at have spist for meget.

Hvor kommer den gyldne balance så fra?

Jeg er som bekendt opereret i mine hofter og ryg i alt 9 gange, da jeg desværre er født med dårlige hofter. Det er noget jeg har lært at leve med og få det bedste ud af lige netop den krop jeg nu engang er født med, men det har ikke altid været nemt. Mine teenageår var fyldt med smerter, begrænsninger, operationer og smertestillende medicin. Det er hård kost for alle, men særligt for en teenagepige der er ved at finde sig selv. For mit vedkommende resulterede det i et meget sort/hvidt og had/kærlighedsforhold til min krop.

I mine teenageår svingede min vægt derfor utrolig meget, og jeg gik løbende fra at være småbuttet til at være undervægtig. Mine følelser omkring mad har altid været tæt knyttet til hvordan jeg har det generelt og især hvordan mit smerteniveau er/var.

Drømmen om scenen..

Hvorfor har jeg så den her sindssyge drøm om at stå på en scene i en lille bikini mens en sal med mennesker bedømmer min krop efter måneder med stram diæt, afsavn og timevis af svedige timer i et træningscenter? Fordi jeg endelig føler mig i balance!

Min krop er ikke længere noget jeg straffer og belønner. Min krop er en del af mig, men den er ikke hele mig. Hvis jeg tager på, så tager min krop på – det er ikke mig som person der tager på. Og omvendt hvis jeg taber mig, så er det min krop der taber sig – det er ikke min identitet der bliver bedre eller dårligere. Den sondring er utrolig vigtig for at have et balanceret forhold til sin krop, tror jeg.

Mine erfaringer viser, at det i højere grad handler om at finde en form for balance i sig selv følelsesmæssigt før det er muligt at ændre sin krop fysisk. Derfor er øget træning og sund mad naturligvis fortsat en god idé for velværet og det kan sparke en god proces i gang, men det er ikke det vigtigste. Det vigtige er ikke om du træner 3 eller 6 gange om ugen, eller om du vejer 5 kg mere eller mindre.

Det handler om at du har det godt!

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Min nye livret: sund risotto!